Dokumenttekst
Dokumenttekst
§ 1 I bekendtgørelse nr. 358 af 18. april 2007 om ansvar og kompetencefordeling m.v. i forbindelse med administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond som ændret ved bekendtgørelse nr. 1137 af 26. november 2008 foretages følgende ændringer: 1. Overskriften i Kapitel 5 affattes således: Behandling af ansøgninger vedrørende anvendelse af midler under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse, der ikke er fordelt til de regionale vækstfora 2. §§ 17-19 affattes således: § 17. Danmarks Vækstråd fastsætter temaer for anvendelsen af de regionalfonds- og socialfondsmidler, der ikke er fordelt til de regionale vækstfora 1) Jf. § 11 i lov nr. 1599 af 20. december 2006 om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond. . Erhvervs- og Byggestyrelsen udbyder de fastsatte temaer. Stk. 2. Ansøgninger om tilskud til projekter under de udmeldte temaer indsendes til Erhvervs- og Byggestyrelsen. § 18. De projekter, hvortil der ansøges om tilskud, skal være omfattet af målene for de operationelle strukturfondsprogrammer samt understøtte den samlede regionale vækst, erhvervsudvikling og beskæftigelse. § 19. Erhvervs- og Byggestyrelsen vurderer og legalitetskontrollerer de indkomne ansøgninger og udarbejder på denne baggrund indstilling om tilsagn og afslag, som sendes i høring hos Danmarks Vækstråd. Stk. 2. Efter høringen af Danmarks Vækstråd træffer Erhvervs- og Byggestyrelsen endelig afgørelse om tilsagn og afslag samt udarbejder tilsagns- og afslagsskrivelser til de konkrete projekter. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. januar 2010. Stk. 2. Ansøgninger om tilskud under temaer, der er fastsat af Danmarks Vækstråd for 2010, behandles efter reglerne i denne bekendtgørelse.