§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 68 af 6. februar 2008 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1063 af 3. november 2009, foretages følgende ændringer: 1. I § 1, stk. 1, ændres »der opfylder betingelserne i § 2, stk. 1-4,« til: »der opfylder betingelserne i § 2, stk. 1-4, eller § 2 a,« og »som tilbydes den pågældende af kommunalbestyrelsen« ændres til: »som tilbydes den pågældende af kommunalbestyrelsen, jf. dog § 2 b i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.« 2. I § 1 indsættes som stk. 7: Stk. 7. For udlændinge, der er omfattet af § 2 b, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. finder stk. 2-6 tilsvarende anvendelse. 3. § 7, stk. 3, affattes således: Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal efterkomme et ønske om henvisning til danskuddannelse hos en bestemt udbyder fra selvforsørgende udlændinge, der ikke modtager tilbud i henhold til integrationsloven eller i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal afholde udgifterne forbundet med deltagelse i danskuddannelse hos den valgte udbyder. 4. § 15, stk. 2, affattes således: Kommunalbestyrelsen yder tilskud til udbydere af danskuddannelse efter takster pr. modul.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. januar 2010.