§ 1.§-link ↗
Der tilkommer domsmænd et vederlag på 700 kr. for hver dag, de deltager i retsmøder af op til 4 timers varighed, og et vederlag på 1.100 kr. for hver dag, de deltager i retsmøder af mere end 4 timers varighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Hvis retsmødet afholdes på en lørdag, søndag eller helligdag, udgør vederlaget dog 1.050 kr. for deltagelse i retsmøder af op til 4 timers varighed og 1.650 kr. for deltagelse i retsmøder af mere end 4 timers varighed.
Stk. 3. Domsmænd, der har deres bopæl uden for det sted, hvor retten sættes, har krav på vederlag efter stk. 1 og 2 for hver dag, de i anledning af deres hverv må være borte fra hjemmet.
§ 2.§-link ↗
Der tilkommer vidner godtgørelse for den periode, hvori opfyldelsen af vidnepligten medfører fravær fra bopælen eller arbejdspladsen, dog mindst for 1 og højst for 8 timer pr. dag. Godtgørelse fastsættes efter timelønssatsen for ikke-faglærte arbejdere i henhold til overenskomst indgået mellem Finansministeriet og Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat.
Stk. 2. Må det antages, at et vidne har haft udgifter eller tab, der overstiger den i stk. 1 nævnte godtgørelse, kan retten, hvis omstændighederne taler for det, tillægge vidnet en særlig godtgørelse herfor.
§ 3.§-link ↗
Domsmænd og vidner har endvidere krav på godtgørelse af udgifter til ophold og befordring efter de til enhver tid gældende regler for tjenestemænd mv. under Grønlands Hjemmestyre og kommunerne i Grønland.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010.
Stk. 2. Samtidig ophævesbekendtgørelse nr. 1030 af 13. december 2001 om afholdelse af udgifter i forbindelse med behandlingen af retssager i Grønland.