Bekendtgørelse nr. 1360 · 2009

Historisk

Bekendtgørelse om dykkeruddannelser

Bekendtgørelse om dykkeruddannelser

Dokumentdato: 15. dec. 2009Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Dykkerskoler§-link ↗

Skoler, hvor der undervises til overfladeforsynet erhvervsdykker, SCUBA-dykker, lukket klokke/blandingsgasdykker og dykkerassistent, skal godkendes af Søfartsstyrelsen. Godkendelsen sker i henhold til Søfartsstyrelsens bekendtgørelse om godkendelse og kvalitetssikring m.v. af maritime uddannelser.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan tilbagekalde en godkendelse, hvis betingelserne eller andre vilkår for godkendelsen ikke længere er opfyldt.

§ 2. · Adgangsbetingelser§-link ↗

Adgang til en godkendt skole, hvor der undervises til prøven som erhvervsdykker eller SCUBA-dykker, er betinget af, at ansøgeren 1) er fyldt 18 år, 2) inden for de seneste 2 år har gennemgået et anerkendt kursus i førstehjælp, og 3) har gennemgået en fastlagt lægeundersøgelse med tilfredsstillende resultat.

§ 3. · Adgangsbetingelser§-link ↗

Adgang til en godkendt skole, hvor der undervises i skæring/svejsning, højtryksspuling, sprængning og/eller lukket klokke/blandingsgasdykker kræver, at dykkeren har bevis som overfladeforsynet erhvervsdykker.

§ 4. · Adgangsbetingelser§-link ↗

Adgang til en godkendt skole, hvor der undervises i pensum til dykkerassistent, er betinget af, at ansøgeren 1) er fyldt 18 år, og 2) inden for de seneste 2 år har gennemgået et anerkendt kursus i førstehjælp.

§ 5. · Adgangsbetingelser§-link ↗

Adgang til en godkendt skole, der underviser i redningsdykning, kræver, at dykkeren har bevis som SCUBA-dykker eller overfladeforsynet erhvervsdykker.

§ 6. · Uddannelsernes indhold§-link ↗

Til bevis som overfladeforsynet erhvervsdykker med atmosfærisk luft som åndemiddel indtil 50 meters vanddybde undervises og eksamineres i henhold til retningslinjer udstedt af IDSA (International Diving Schools Association), jf. dykkerlovens kapitel 2.

§ 7. · Uddannelsernes indhold§-link ↗

Til bevis som overfladeforsynet erhvervsdykker med atmosfærisk luft som åndemiddel indtil 30 meters vanddybde undervises og eksamineres i henhold til retningslinjer udstedt af IDSA, jf. dykkerlovens kapitel 2.

§ 8. · Uddannelsernes indhold§-link ↗

Til bevis som SCUBA-dykker med atmosfærisk luft som åndemiddel indtil 30 meters vanddybde undervises og eksamineres i henhold til retningslinjer udstedt af IDSA, jf. dykkerlovens § 20.

§ 9. · Uddannelsernes indhold§-link ↗

Til bevis som lukket klokke/blandinggasdykker indtil 100 meters vanddybde undervises og eksamineres i henhold til retningslinjer udstedt af IDSA, jf. dykkerlovens kapitel 2.

§ 10. · Uddannelsernes indhold§-link ↗

Til bevis for gennemførelse af kurser i skæring, svejsning, højtryksspuling (30 bar og derover), sprængning og redningsdykning undervises efter retningslinjer anerkendt af Søfartsstyrelsen.

§ 11. · Uddannelsernes indhold§-link ↗

Til bevis som erhvervsdykker med blandingsgas såsom nitrox mv. som åndemiddel undervises efter retningslinjer anerkendt af Søfartsstyrelsen.

§ 12. · Uddannelsernes indhold§-link ↗

Til bevis som kammeroperatør undervises efter retningslinjer anerkendt af Søfartsstyrelsen.

§ 13. · Uddannelsernes indhold§-link ↗

Til bevis som dykkerassistent undervises efter retningslinjer anerkendt af Søfartsstyrelsen.

§ 14. · Uddannelsernes indhold§-link ↗

Til bevis i genopfriskningskursus i førstehjælp for dykkere og dykkerassistenter skal indgå teori og praktiske øvelser efter retningslinjer anerkendt af Søfartstyrelsen.

§ 15. · Uddannelsernes indhold§-link ↗

Søfartsstyrelsen kan anerkende dykkeruddannelser og -beviser, som giver tilladelse til at anvende andet dykkermateriel, herunder hjælpemateriel, end det materiel, der er omfattet af denne bekendtgørelse.

§ 16. · Eksamen§-link ↗

Eksamener afholdes i henhold til bestemmelserne i Søfartsstyrelsens bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser, medmindre andet er fastsat i denne bekendtgørelse.

§ 17. · Eksamen§-link ↗

Bedømmelsen af de skriftlige prøver foretages så vidt muligt af den lærer, der har undervist i det pågældende fag, og en censor.

Stk. 2. Mundtlige eksaminationer foretages så vidt muligt af den lærer, der har undervist i det pågældende fag, og en censor.

Stk. 3. Har en eksaminand på grund af sygdom ikke kunnet deltage i eksamen, bestemmer skolen, hvornår der skal være sygeeksamen for den pågældende.

§ 18. · Eksamen§-link ↗

Ved prøverne som overfladeforsynet erhvervsdykker, SCUBA-dykker og lukket klokke/blandingsgasdykker gives karakterer i tre discipliner: 1) Praktisk dykning. 2) Dykkerteori (skriftlig prøve). 3) Dykkermateriel og betryggelse (mundtlig prøve).

Stk. 2. For af bestå erhvervsdykkerprøven kræves, at ingen af karaktererne er under 02. 2) Der henvises til 7-trinsskalaen i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Stk. 3. For at en elev af skolen kan indstilles til prøven, skal eleven under undervisning i praktisk dykning mindst have opnået karakteren 02, som ikke kan opnås ved oprunding.

§ 19. · Eksamen§-link ↗

Eksamensbeviser udstedes af skolen uden betaling.

§ 20. · Censorer§-link ↗

Censorer udpeges og bemyndiges af Søfartsstyrelsen. Bemyndigelsen gives normalt for en periode af 2 år. Det skal i forbindelse med bemyndigelsen som censor dokumenteres, at vedkommende har detaljeret kendskab til dykkeruddannelserne og i øvrigt opfylder bestemmelserne om censorer i Søfartsstyrelsens bekendtgørelse om prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser.

§ 21. · Beviser§-link ↗

Søfartsstyrelsen udsteder vederlagsfrit beviser til personer som har bestået de i §§ 6, 7, 8, 9 og 10 nævnte uddannelser, og som dokumenterer at have gennemgået et godkendt kursus i førstehjælp, samt at opfylde de foreskrevne alders- og helbredskrav.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan bemyndige uddannelsesinstitutioner til at udstede de i §§ 10, 11, 12, 13, 14 og 15 nævnte beviser på styrelsens vegne.

§ 22. · Udenlandske erhvervsdykker beviser§-link ↗

Ansøgning om adgang til at udføre erhvervsdykning, jævnfør lov om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v. § 11, kan indsendes til Søfartsstyrelsen.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt betingelser for erhvervsudøvelse her i landet er opfyldt, og underretter ansøgeren herom.

§ 23. · Oplysninger til tjenestemodtagerne§-link ↗

Hvis dykning udføres under den titel, der anvendes i etableringsmedlemsstaten, eller under dykkerens uddannelsesbevis, kan værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder kræve, at dykkeren, ud over andre oplysningskrav, som er fastlagt i fællesskabsretten, meddeler tjenestemodtageren alle eller visse af følgende oplysninger: 1) hvis dykkeren er optaget i et handelsregister eller et lignende offentligt register, navnet på det pågældende register samt dykkerens registreringsnummer eller tilsvarende identifikationsmidler, som findes i dette register, 2) navn og adresse på den kompetente tilsynsmyndighed, såfremt virksomheden er omfattet af en godkendelsesordning i etableringsmedlemsstaten, 3) faglig sammenslutning eller lignende organ, som dykkeren er optaget i, 4) dykkerens faglige titel eller, hvis en sådan titel ikke findes, uddannelsesbeviset og den medlemsstat, i hvilken det er tildelt, 5) hvis dykkeren udøver en momspligtig virksomhed, det registreringsnummer, der er omhandlet i artikel 22, stk. 1, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag 3) EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2004/66/EF. 6) eventuel forsikringsaftale eller andre former for personlig eller kollektiv beskyttelse i forbindelse med erhvervsansvar.

§ 24. · Straf og ikrafttræden mv.§-link ↗

Overtrædelse af § 1, stk. 1, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 25. · Straf og ikrafttræden mv.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. december 2009.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 830 af 1. september 2000 om dykkeruddannelser ophæves.