Ændringsbekendtgørelse nr. 1191 · 2009

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentlig fiskeauktion

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentlig fiskeauktion

Dokumentdato: 9. dec. 2009Kildeversion observeret: 30. okt. 2026Kilde kontrolleret: 30. okt. 2026
Observerede kildeversioner (2)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 1061 af 17. december 1999 om offentlig fiskeauktion, som ændret ved bekendtgørelse nr. 614 af 22. juli 2002, foretages følgende ændringer: 1. Fodnoten til bekendtgørelsens titel affattes således: 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, (EF-Tidende 2006 nr. L 376, s. 36). 2. Indledningen til bekendtgørelsen affattes således: I medfør af § 10, stk. 1 og 2, § 91, stk. 1, § 93, stk. 4, §§ 99 og 101, § 112 b, § 121, stk. 2 og 3, og § 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 26. september 2008, og efter bemyndigelse fastsættes: 3. I § 1 indsættes som stk. 7 : Stk. 7. Fiskeridirektoratets register over fiskeauktioner er offentligt tilgængeligt. 4. Efter § 3 indsættes: § 3 a. Fiskeridirektoratet træffer afgørelse om bevilling til afholdelse af offentlig fiskeauktion senest 4 uger efter modtagelse af ansøgningen og al nødvendig dokumentation, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Fristen kan forlænges én gang, hvis sagens kompleksitet berettiger det. Fiskeridirektoratet begrunder forlængelsen og varigheden af forlængelsen og meddeler dette til ansøgeren inden udløbet af fristen i stk. 1. Stk. 3. Afholdelse af offentlig fiskeauktion må ikke påbegyndes, før der er modtaget bevilling hertil fra Fiskeridirektoratet. Stk. 4. Når Fiskeridirektoratet har modtaget en ansøgning om bevilling til afholdelse af offentlig fiskeauktion, sender direktoratet en kvittering til ansøgeren med oplysning om 1) sagsbehandlingsfristen, 2) at ansøgeren ikke må afholde offentlig fiskeauktion, før der er modtaget bevilling hertil fra Fiskeridirektoratet og 3) klagemuligheder. 5. I § 13 indsættes som stk. 3 : Stk. 3. Bevillingshaveren skal over for opkøbere oplyse kontaktoplysninger til Fiskeridirektoratet. Dette kan f.eks. ske ved opslag i auktionshallen eller på auktionens hjemmeside. 6. I § 27, stk. 1,nr. 1 , indsættes efter » § 1, stk. 3-4,«: »§ 3 a, stk. 3,« og efter »§ 13, stk. 2« indsættes: »og 3«.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. december 2009.