§ 1.§-link ↗
Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, kontrollere og udføre arbejdsopgaver af teknisk faglig karakter inden for laboratorie-, fødevare- og procesområdet. Uddannelsen skal endvidere i overensstemmelse med den teknologiske, videnskabelige og samfundsmæssige udvikling kvalificere den uddannede til selvstændigt at indgå i faglige og tværfaglige samarbejdsrelationer inden for det laboratorie-, fødevare- og procestekniske område, såvel nationalt som internationalt.
Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.
§ 2.§-link ↗
Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (laborant AK) og erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) er normeret til 90 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.
Stk. 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i laboratorie-, fødevare- og procesteknologi. Den engelske titel er Bachelor of Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology.
Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Chemical and Biotechnical Technology, Food Technology and Process Technology.
§ 3.§-link ↗
Uddannelsen består af: 1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 30 ECTS-point, der er fælles for de studerende. 2) 3 bundne studieretninger, der hver for sig har et omfang på 25 ECTS-point, og hvoraf den studerende vælger én: a) Laboratorieteknologi. b) Fødevareteknologi. c) Procesteknologi. 3) Valgfri uddannelseselementer, der knytter sig til de bundne studieretninger, jf. nr. 2, og for den enkelte studerende har et samlet omfang på 5 ECTS-point. 4) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 5) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point.
Stk. 2. De obligatoriske uddannelseselementer, jf. stk. 1, nr. 1, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Naturvidenskabelige basisfag. 2) Forsøgsplanlægning. 3) Produktions- og kvalitetsstyring. 4) Kommunikation. 5) Virksomhedsforhold.
Stk. 3. Studieretningen inden for laboratorieteknologi, jf. stk. 1, nr. 2, litra a, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Organisk og uorganisk synteseteknik og reaktionsmekanismer. 2) Kvalitative og kvantitative analyser. 3) Udvikling og optimering af kemiske analysemetoder. 4) Cellebiologi, struktur og funktion. 5) Produktion og analyse af biomolekyler.
Stk. 4. Studieretningen inden for fødevareteknologi, jf. stk. 1, nr. 2, litra b, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Fødevarekvalitet. 2) Fødevareteknologi. 3) Fødevaremikrobiologi. 4) Fødevaresikkerhed. 5) Fødevareinnovation.
Stk. 5. Studieretningen inden for procesteknologi, jf. stk. 1, nr. 2, litra c, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Drift og vedligeholdelse af procesanlæg. 2) Arbejdsmiljø og risikostyring. 3) Kalibreringssystemer og systematisk vedligehold. 4) Ressourcestyring. 5) Produktionsforberedende aktiviteter i form af design, bygning og indkøring af pilotanlæg.
§ 4.§-link ↗
For uddannelsen gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, lærerkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit.
§ 5.§-link ↗
Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.
Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.
§ 6.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. december 2009.