§ 1.§-link ↗
Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i design og business er at kvalificere den uddannede til på et teoretisk og metodisk grundlag selvstændigt at kunne tilrettelægge, lede og udføre komplekse opgaver, der omfatter både design og business, herunder til at arbejde analytisk og markedsorienteret i en tværorganisatorisk kontekst inden for mode- og livsstilsbranchen.
Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.
§ 2.§-link ↗
Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelsen inden for tekstil, beklædning, design og business (designteknolog AK), er normeret til 90 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.
Stk. 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i design og business. Den engelske titel er Bachelor of Design and Business.
Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Design and Business.
§ 3.§-link ↗
Uddannelsen består af 1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 15 ECTS-point, der er fælles for de studerende. 2) 10 bundne studieretninger, der hver for sig har et omfang på 30 ECTS-point, og hvoraf den studerende vælger én: a) Design. b) Konstruktion. c) Kommunikation og trend. d) Konceptdesign. e) Retail Management. f) Business. g) Marketing. h) Entrepenørskab. i) Miljø og etik. j) Produktion. 3) Valgfri uddannelseselementer, der knytter sig til de bundne studieretninger, jf. nr. 2, og for den enkelte studerende har et samlet omfang på 10 ECTS-point. 4) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 5) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point.
Stk. 2. De obligatoriske uddannelseselementer, jf. stk. 1, nr. 1, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Design. 2) Business. 3) Sociologi. 4) Metode og videnteori.
Stk. 3. Studieretningen inden for design, jf. stk. 1, nr. 2, litra a, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Design. 2) Sociologi. 3) Kommunikation. 4) Forretningsforståelse.
Stk. 4. Studieretningen inden for konstruktion, jf. stk. 1, nr. 2, litra b, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Produktudvikling. 2) Konstruktion og graduering. 3) Materialeforståelse. 4) Kommunikation.
Stk. 5. Studieretningen inden for kommunikation og trend, jf. stk. 1, nr. 2, litra c, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Trend. 2) Kommunikation. 3) Sociologi. 4) Innovation.
Stk. 6. Studieretningen inden for konceptdesign, jf. stk. 1, nr. 2, litra d, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Konceptudvikling. 2) Adfærd. 3) Grafisk design. 4) Tegning 2D og 3D. 5) Metode og videnskabsteori.
Stk. 7. Studieretningen inden for Retail Management, jf. stk. 1, nr. 2, litra e, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Retail ledelse. 2) Konceptudvikling. 3) Konceptstyring. 4) Retail marketing. 5) Kundeadfærd.
Stk. 8. Studieretningen inden for business, jf. stk. 1, nr. 2, litra f, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Handel. 2) Logistik. 3) Kommunikation.
Stk. 9. Studieretningen inden for marketing, jf. stk. 1, nr. 2, litra g, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Strategi. 2) Kommunikation. 3) Konceptudvikling. 4) Management.
Stk. 10. Studieretningen inden for entrepenørskab, jf. stk. 1, nr. 2, litra h, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Innovation. 2) Kreative processer. 3) Projektledelse og organisation. 4) Iværksætteri.
Stk. 11. Studieretningen inden for miljø og etik, jf. stk. 1, nr. 2, litra i, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Innovation. 2) Materialer, livscyklustilgange og certificeringer. 3) Bæredygtighed og virksomhedens sociale ansvar. 4) Design og produktudvikling. 5) Trend og sociologi.
Stk. 12. Studieretningen inden for produktion, jf. stk. 1, nr. 2, litra j, tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Produktionsstyring. 2) Kvalitetshåndtering. 3) Økonomistyring. 4) Systemkrav (ERP).
§ 4.§-link ↗
For uddannelsen gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, lærerkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit.
§ 5.§-link ↗
Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.
Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.
§ 6.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. december 2009.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge overgangsordninger, således at studerende, der følger forsøgsuddannelsen til industriel designer, jf. bekendtgørelse nr. 628 af 18. juni 2007 om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for tekstil, beklædning og design (designteknolog AK), der er ophævet af bekendtgørelse nr. 710 af 6. juni 2009 om erhvervsakademiuddannelse inden for tekstil, beklædning, design og business (designteknolog AK), kan fuldføre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.