Bekendtgørelse nr. 715 · 2009

Historisk

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør, erhvervsakademiuddannelse til byggetekniker AK samt erhvervsakademiuddannelse til kort- og landmålingstekniker AK

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som bygningskonstruktør, erhvervsakademiuddannelse til byggetekniker AK samt erhvervsakademiuddannelse til kort- og landmålingstekniker AK

Dokumentdato: 7. jul. 2009Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1

§ 1.§-link ↗

Formålet med bygningskonstruktøruddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, lede og varetage teknisk og administrativt arbejde inden for projektering og udførelse af bygge- og anlægsopgaver.

Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.

§ 2.§-link ↗

Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 210 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.

Stk. 2. Bygningskonstruktøruddannelsen giver ret til at anvende titlen bygningskonstruktør, professionsbachelor i bygningskonstruktion. Den engelske titel er Bachelor of Architectural Technology and Construction Management.

Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme of Architectural Technology and Construction Management.

§ 3.§-link ↗

Uddannelsen består af: 1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 125 ECTS-point. 2) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point. 3) Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 35 ECTS-point. 4) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point.

Stk. 2. Uddannelsens obligatoriske elementer tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Alment, herunder kommunikation, videnskabsteori, arbejdsmetodik, organisation, samarbejde, informationsteknologi, innovation, talforståelse og anvendt matematik og fysik samt fremmedsprog. 2) Virksomheden, herunder virksomhedsdrift, administration, retsforhold og jura. 3) Produktion, herunder bygge- og anlægsproduktion og projektstyring. 4) Projektering, herunder konstruktion, projektering og projektstyring. 5) Registrering, herunder opmåling, afsætning og tilstandsvurdering.

Stk. 3. Uddannelsen tilrettelægges således, at den studerende får mulighed for at afslutte med en erhvervsakademiuddannelse til byggetekniker AK efter et særligt tilrettelagt 4. semester eller med en erhvervsakademiuddannelse til kort- og landmålingstekniker AK efter et særligt tilrettelagt forløb, jf. reglerne i kapitel 2 og 3.

§ 4.§-link ↗

For bygningskonstruktøruddannelsen gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, lærerkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit.

Kapitel 2

§ 5.§-link ↗

Formålet med uddannelsen til byggetekniker er at kvalificere den uddannede til i samarbejde med andre at planlægge og varetage opgaver inden for bygge- og anlægsarbejder samt industrielt fremstillede byggekomponenter.

Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 2.

§ 6.§-link ↗

Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 120 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.

Stk. 2. Uddannelsen giver ret til at anvende titlen byggetekniker AK. Den engelske titel er AP Graduate in Construction Technology.

Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Academy Profession Degree Programme in Construction Technology.

§ 7.§-link ↗

Uddannelsen består af: 1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 85 ECTS-point. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 5 ECTS-point. 4) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point.

Stk. 2. Uddannelsens obligatoriske elementer tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Alment, herunder kommunikation, arbejdsmetodik, organisation, samarbejde, informationsteknologi, talforståelse, anvendt matematik og fysik samt fremmedsprog. 2) Virksomheden, herunder virksomhedsdrift, administration og retsforhold. 3) Produktion, herunder bygge- og anlægsproduktion, samt projektstyring. 4) Projektering, herunder konstruktion, projektering og projektstyring. 5) Registrering, herunder opmåling og afsætning.

§ 8.§-link ↗

For uddannelsen til byggetekniker gælder de regler om erhvervsakademiuddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, lærerkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit.

Kapitel 3 · Erhvervsakademiuddannelse til land- og kortmålingstekniker AK

§ 9§-link ↗

. Formålet med uddannelsen til kort- og landmålingstekniker er at kvalificere den uddannede til at kunne indsamle, bearbejde og formidle stedbestemt information samt besidde erhvervskompetence som kort- og landmålingstekniker AK.

Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 3.

§ 10.§-link ↗

Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 120 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.

Stk. 2. Uddannelsen giver ret til at anvende titlen kort- og landmålingstekniker AK. Den engelske titel er AP Graduate in Surveying and Mapping.

Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Academy Profession Degree Programme in Surveying and Mapping.

§ 11.§-link ↗

Uddannelsen består af: 1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 75 ECTS-point. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 15 ECTS-point. 4) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point.

Stk. 2. Uddannelsens obligatoriske elementer tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Alment, herunder kommunikation, arbejdsmetodik, organisation, samarbejde, informationsteknologi, talforståelse og anvendt matematik samt fremmedsprog. 2) Virksomheden, herunder virksomhedsdrift, administration og retsforhold. 3) Produktion, herunder kort- og dataproduktion, præsentation af geografiske informationer, projektstyring, og kvalitetssikring. 4) Projektering, herunder fysisk planlægning, matrikulær sagsbehandling og projektstyring. 5) Registrering, herunder opmåling, afsætning og indsamling af stedbestemte data.

§ 12.§-link ↗

For uddannelsen til kort- og landmålingstekniker gælder de regler om erhvervsakademiuddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, lærerkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit.

Kapitel 4 · Ikrafttræden mv.

§ 13.§-link ↗

Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 14.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2009 og har virkning for studerende, der påbegynder en af uddannelserne den 1. august 2009 eller senere.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 630 af 18. juni 2007 om bygningskonstruktøruddannelsen, med afstigning til byggetekniker (AK) og kort- og landmålingstekniker (AK).

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge overgangsordninger, således at studerende, der følger uddannelsen efter de tidligere regler, jf. stk. 2, kan fuldføre uddannelserne efter reglerne i denne bekendtgørelse.