Bekendtgørelse nr. 711 · 2009

Historisk

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for global entrepreneurship og virtuel design og logistik (e-designer AK)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for global entrepreneurship og virtuel design og logistik (e-designer AK)

Dokumentdato: 6. jul. 2009Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for global entrepreneurship og virtuel logistik er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at udvikle, planlægge, organisere og gennemføre design- og logistikprocesser virtuelt og globalt.

Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.

§ 2.§-link ↗

Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 120 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.

Stk. 2. Erhvervsakademiuddannelsen inden for global entrepreneurship og virtuel logistik giver ret til at anvende titlen e-designer AK. Den engelske titel er AP Graduate in e-design.

Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Academy Profession Degree Programme in Global Entrepreneurship and Virtual Design & Logistics.

§ 3.§-link ↗

Uddannelsen består af: 1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 30 ECTS-point. 4) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point.

Stk. 2. Uddannelsens obligatoriske elementer tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Global entrepreneurship. 2) Den virtuelle virksomhed. 3) Innovation. 4) Design.

§ 4.§-link ↗

For uddannelsen gælder de regler om erhvervsakademiuddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, lærerkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit.

§ 5.§-link ↗

Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 6.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2009 og har virkning for studerende, der påbegynder uddannelsen den 1. august 2009 eller senere.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 632 af 18. juni 2007 om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for global entrepreneurship og virtuel design og logistik (e-designer AK).

Stk. 3. Med virkning fra den 1. august 2010 ophæves bekendtgørelse nr. 669 af 19. august 1997 om håndværkeruddannelsen inden for glas og keramik.

Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge overgangsordninger, således at studerende, der følger uddannelsen til e-designer AK efter de tidligere regler, jf. stk. 2, kan fuldføre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.