§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 643 af 15. juni 2006 om støtte til almene boliger m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 135 af 9. februar 2007, bekendtgørelse nr. 223 af 14. marts 2007, bekendtgørelse nr. 25 af 22. januar 2008, bekendtgørelse nr. 1384 af 19. december 2008 og bekendtgørelse nr. 247 af 27. marts 2009, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 73, stk. 4, § 100, stk. 4, § 102, § 112, § 113, § 115, stk. 9, § 118, stk. 3, § 143, stk. 3, § 149, § 157, stk. 4, § 160, § 178, stk. 3 og 4, og § 184 i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1000 af 9. oktober 2008, som ændret ved § 138 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 og § 1 i lov nr. 490 af 12. juni 2009, fastsættes: 2. § 15, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Maksimumsbeløbet for anskaffelsessummen pr. kvadratmeter boligareal fastsættes for tilsagn afgivet fra og med den 1. juli 2009 og fremover for de områder, der er anført i bilag 5. Maksimumsbeløbet for anskaffelsessummen pr. kvadratmeter boligareal fastsættes for tilsagn afgivet fra og med den 1. januar 2008 til og med den 30. juni 2009 for de områder, der er anført i bilag 6 og for tilsagn afgivet før den 1. januar 2008 for de områder, der er anført i bilag 7. Arealet opgøres efter reglerne i § 18. Maksimumsbeløbet reguleres herefter en gang om året pr. 1. januar i henhold til stigningen i et indeks, hvor stigningen i nettoprisindekset henholdsvis stigningen i lønindekset for den private sektor over en 12-måneders periode hver vægtes med 50 pct. 12-måneders perioden slutter for nettoprisindekset i september måned det foregående år og for lønindekset i den private sektor i maj måned det foregående år. De regulerede maksimumsbeløb offentliggøres i Statstidende. 3. I § 15 indsættes som stk. 3: Stk. 3. Indeksregulering af entreprisesummen efter fastprisperiodens udløb kan medtages i anskaffelsessummen udover maksimumsbeløbet efter stk. 1. 4. Efter § 15 indsættes: § 15 a. For tilsagn meddelt fra og med den 1. juli 2009 ydes der et energitillæg til maksimumsbeløbet på 1.020 kr. pr. m2 boligareal for etagebyggeri og 880 kr. pr. m2 boligareal for lavt byggeri (uden vandret lejlighedsskel). § 15, stk. 2, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse for reguleringen af energitillægget. Stk. 2. Tilsagn meddelt i perioden fra og med den 1. juli 2009, og indtil et nyt bygningsreglement træder i kraft, skal opfylde energikravene til lavenergibygninger klasse 2 i Bygningsreglement 2008. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan for tilsagn meddelt fra og med den 1. juli 2009 og til og med den 1. oktober 2009 dispensere for energikrav som nævnt i stk. 2, 1. pkt., hvis der er tale om fortsættelsesbyggeri, eller hvor omprojektering medfører væsentlige ekstraomkostninger. Der ydes ikke et energitillæg for tilsagn efter 1. pkt. 5. § 16, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Den enkelte boligs areal kan ikke overstige 115 m2. 6. Kapitel 6 ophæves. 7. § 30, stk. 3, ophæves. 8. § 52, stk. 6, ophæves. Stk. 7 bliver herefter stk. 6 9. I § 54 ændres »§ 52, stk. 3, 4 og 7« til: »§ 52, stk. 3, 4 og 6«. 10. § 65, stk. 2, affattes således: Stk. 2. Ungdomsboligbidraget udgør et fast beløb pr. m2 bruttoetageareal. Bidraget ydes første gang 3 måneder efter låneoptagelsen. For ungdomsboliger omfattet af tilsagn meddelt i perioden fra og med den 1. januar 1997 til og med den 30. juni 2009 reguleres bidraget en gang årligt pr. 1. januar med 75 pct. af stigningen i nettoprisindekset. For ungdomsboliger omfattet af tilsagn meddelt efter den 30. juni 2009 reguleres bidraget en gang årligt pr. 1. januar i de første 20 år efter låneoptagelsen med stigningen i nettoprisindekset og herefter med 75 pct. af stigningen i det nævnte indeks. 11. Bilag 5 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. 12. Bilag 6 affattes som bilag 2 til denne bekendtgørelse. 13. Bilag 7 affattes som bilag 3 til denne bekendtgørelse.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2009.