Bekendtgørelse nr. 370 · 2009

Historisk

Bekendtgørelse om lægemidlers fritagelse for apoteksforbehold

Bekendtgørelse om lægemidlers fritagelse for apoteksforbehold

Dokumentdato: 14. maj 2009Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Forhandling af de lægemidler, der er opført i bilag 1, 2 og 3 til bekendtgørelsen, er ikke forbeholdt apoteker.

Stk. 2. Lægemiddelstyrelsen kan stille krav om, at det enkelte lægemiddels etiket, pakningsstørrelse og emballage skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen.

§ 2.§-link ↗

De foderlægemidler, der er opført i bilag 1 under nr. 6 og 7, må kun forhandles og udleveres fra en virksomhed, der har Lægemiddelstyrelsens godkendelse hertil, jf. bekendtgørelse om fremstilling og forhandling m.v. af foderlægemidler til fisk samt bekendtgørelse om fremstilling og forhandling m.v. af foderlægemidler til dyr.

§ 3.§-link ↗

Det lægemiddel, der er opført i bilag 1, under nr. 11, må kun forhandles og udleveres fra de virksomheder, der har Lægemiddelstyrelsens tilladelse hertil.

§ 4.§-link ↗

Virksomheder, der udelukkende oplagrer, forhandler og udleverer lægemidler, der er opført i bilag 2, pkt. 1-4 er for så vidt angår disse lægemidler ikke omfattet af bestemmelserne i § 39, stk. 1, i lov om lægemidler.

§ 5.§-link ↗

De lægemidler, der er opført i bilag 3, pkt. 1-22, kan udover på apoteker og sygehusapoteker oplagres på og udleveres fra skadestuer på offentlige sygehuse til skadestuer eller andre afdelinger på andre offentlige sygehuse.

Stk. 2. Skadestuer på offentlige sygehuse, der udleverer lægemidler, der er opført på bilag 3, pkt. 1-22, til andre skadestuer på offentlige sygehuse, er for så vidt angår disse lægemidler ikke omfattet af bestemmelserne i § 39, stk. 1, i lov om lægemidler.

Stk. 3. Lægemiddelstyrelsen skal underrettes om priserne på de lægemidler, der er omfattet af stk. 1.

§ 6.§-link ↗

Lægemiddelstyrelsen skal underrettes om priser på veterinære sera og vacciner, der er undtaget fra apoteksforbehold, jf. bilag 1, pkt. 1, samt om ændringer heri, senest 14 dage før de skal træde i kraft.

§ 7.§-link ↗

Det militære forsvar og det statslige redningsberedskab kan til oplæg i beredskabslagre indkøbe lægemidler uden for apoteker.

Stk. 2. Indkøb og oplagring af hvert enkelt parti lægemidler kræver Lægemiddelstyrelsens godkendelse.

§ 8.§-link ↗

Regioner og kommuner kan her i landet uden for apoteker indkøbe og udlevere sterilt vand, der er godkendt i medfør af § 7 i lov om lægemidler, til stofmisbrugere.

Stk. 2. Regioner og kommuner er, for så vidt angår indkøb, oplagring og udlevering af de i stk. 1 nævnte lægemidler, ikke omfattet af bestemmelserne i § 39, stk. 1, i lov om lægemidler.

§ 9.§-link ↗

Lægemidler til kliniske forsøg kan uden for apoteker leveres til den læge, tandlæge eller dyrlæge, der er ansvarlig for forsøgets praktiske gennemførelse, når forsøget er godkendt i henhold til § 88, stk. 1, i lov om lægemidler.

§ 10.§-link ↗

Til institutioner, virksomheder m.v. kan der uden for apoteker leveres lægemidler til tekniske, analytiske- eller undervisningsformål (ikke-lægemiddelformål).

§ 11.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. maj 2009.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1247 af 12. december 2005 om lægemidlers fritagelse for apoteksforbehold ophæves.