§ 1.§-link ↗
Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i radiografi er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt som radiograf og til at indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde. Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for radiografi, kvalificere den studerende inden for teoretiske og kliniske kundskaber i radiografi, jf. bilag 1.
Stk. 2. Den studerende skal kunne: 1) planlægge, udføre, formidle og lede radiografi inden for undersøgelse, diagnostik og behandling, sundhedsfremme og forebyggelse, herunder strålebeskyttelse, 2) dokumentere, vurdere, begrunde og udvikle sit professionelle virke, 3) indgå i samarbejde med patienten, pårørende, kolleger og andre faggrupper med respekt for den enkeltes etniske, kulturelle, religiøse og sproglige baggrund, 4) udvikle radiografi, herunder skabe fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge samt følge, anvende og deltage i forsøgs- og udviklingsarbejde inden for sundhedsområdet samt 5) fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet uddannelse.
Stk. 3. Uddannelsen består af en basisdel, hvor den studerende erhverver sig kompetencer i uddannelsens centrale fagområder og en studieretning.
Stk. 4. På studieretningen fordyber den studerende sig inden for et af følgende områder: 1) nuklearmedicinsk billeddiagnostik. 2) radiologisk billeddiagnostik. 3) stråleterapi.
Stk. 5. Mål for de enkelte studieretninger: 1) Målet for studieretningen i nuklearmedicinsk billeddiagnostik er, at den studerende kvalificerer sig til selvstændigt at kunne planlægge, udføre og vurdere humanbiologiske analyser samt nuklearmedicinske undersøgelser. 2) Målet for studieretningen i radiologisk billeddiagnostik er, at den studerende kvalificerer sig til selvstændigt at kunne planlægge, udføre og vurdere radiologisk billeddiagnostiske undersøgelser og behandlinger af mennesker. 3) Målet for studieretningen i stråleterapi er, at den studerende kvalificerer sig til selvstændigt at kunne planlægge, udføre og vurdere strålebehandlingsforløb og behandlingsteknik ved udvalgte kræftformer.
§ 2.§-link ↗
Uddannelsen er normeret til 3½ studenterårsværk svarende til 210 ECTS-point (European Credit Transfer System). Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.
Stk. 2. Uddannelsen er opdelt i semestre og moduler. Et semester har en varighed på 18-24 uger og er opdelt i 2 moduler. Et modul er en afsluttet undervisningsenhed. Et modul indeholder teoretiske eller kliniske elementer eller en kombination heraf. I hvert modul bedømmes den studerendes opnåelse af det for modulet beskrevne læringsudbytte.
§ 3.§-link ↗
Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i radiografi. Den engelske betegnelse er Bachelor of Radiography.
Stk. 2. Den uddannede kan autoriseres i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.
§ 4.§-link ↗
Institutionen, der udbyder uddannelsen, er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed. Det kliniske undervisningssted er over for uddannelsesinstitutionen ansvarlig for gennemførelse af den kliniske undervisning i henhold til retningslinjer fastsat af uddannelsesinstitutionen.
§ 5.§-link ↗
Uddannelsens videngrundlag er professionsbaseret og udviklingsbaseret og baseret på kundskaber fra radiografifaget i sammenhæng med kundskaber fra sundhedsvidenskabelige fag, naturvidenskabelige fag, samfundsvidenskabelige fag samt humanistiske fag. Teoretisk og klinisk undervisning kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem uddannelsesforløbet med henblik på at sikre praksisnærhed og udvikling af professionsrettet kompetence.
Stk. 2. Uddannelsens professionsbasering sikres ved, at der til stadighed er samspil mellem værdier og kundskaber i uddannelsen og professionen, samt at udviklingen inden for professionen er implementeret i uddannelsens videngrundlag.
Stk. 3. Uddannelsens udviklingsbasering sikres gennem inddragelse af relevante resultater fra national og international forskning, således at uddannelsen til stadighed er funderet i den nyeste viden, der kan bidrage til at kvalificere professionsudøvelsen i praksis.
Stk. 4. Uddannelsen er tilrettelagt ud fra en grundlæggende videnskabsteoretisk forståelse, som gør det muligt at studere teorier, begreber og metoder fra kundskaber i radiografi og andre fag, som bidrager til at beskrive, forklare og forstå de specifikke problemer, fænomener og kontekster, som radiografer arbejder med og i.
Stk. 5. Den studerende skal gennem deltagelse og øvelse i samt refleksion over radiografi opnå praktisk og personlig kompetence i forhold til at planlægge, udføre, lede, formidle og udvikle radiografi.
Stk. 6. Varierende studieformer skal understøtte den studerendes udvikling af kompetence i forhold til læring, selvstændighed og samarbejdsevne samt evne til at skabe faglig fornyelse.
§ 6.§-link ↗
I uddannelsen indgår teoretiske undervisningsdele svarende til 115 - 130 ECTS-point og kliniske undervisningsdele svarende til 80 - 95 ECTS-point. Klinisk undervisning svarende til mindst 25 ECTS-point indgår i uddannelsens 1. eller 2. semester.
Stk. 2. I uddannelsens teoretiske og kliniske undervisningsdele indgår radiografi og øvrige sundhedsvidenskabelige fag svarende til 150 - 155 ECTS-point, naturvidenskabelige fag svarende til 40- 45 ECTS-point, samfundsvidenskabelige fag svarende til 5 ECTS og humanistiske fag svarende til 10 ECTS.
Stk. 3. Uddannelsens basisdel omfatter i alt 165 ECTS-point, hvoraf teoretiske undervisningsdele udgør 100 ECTS-point og kliniske undervisningsdele udgør 65 ECTS-point. I uddannelsens basisdel indgår et tværprofessionelt modul svarende til 15 ECTS-point, et valgmodul svarende til 10 ECTS-point og et bachelorprojekt svarende til 20 ECTS-point.
Stk. 4. Studieretningen omfatter i alt tre moduler, svarende til 45 ECTS-point. På studieretningen inden for: 1) nuklearmedicinsk billeddiagnostik udgør teoretiske undervisningsdele 30 ECTS-point, og kliniske undervisningsdele udgør 15 ECTS-point. 2) radiologisk billeddiagnostik udgør teoretiske undervisningsdele 15 ECTS-point, og kliniske undervisningsdele udgør 30 ECTS-point. 3) stråleterapi udgør teoretiske undervisningsdele 20 ECTS-point, og kliniske undervisningsdele udgør 25 ECTS-point.
§ 7.§-link ↗
Der indgår undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer, i det omfang det er relevant inden for det enkelte fagområde.
§ 8.§-link ↗
Den kliniske undervisning tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende med træning af grundlæggende færdigheder, således at generelle faglige kompetencer beherskes, og evnen til samt ansvarlighed for at vurdere og træffe kvalificerede valg opøves.
Stk. 2. Den kliniske undervisning fokuserer på menneskets oplevelser, vilkår og handlinger i relation til radiograffaglige ydelser og resultater, på forskellige modaliteters muligheder og begrænsninger, på interaktion mellem patient, pårørende og radiograf, på interaktion mellem patient og teknologi, på den studerendes egen faglige og personlige udvikling samt på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen godkender de kliniske undervisningssteder og tilrettelægger den kliniske undervisning ud fra lokale muligheder inden for sundhedsområdet.
Stk. 4. Det kliniske undervisningssted udarbejder en beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb i overensstemmelse med retningslinjerne herfor i studieordningen. Beskrivelsen godkendes af uddannelsesinstitutionen.
§ 9.§-link ↗
Uddannelsesinstitutionen forbereder den studerende på det enkelte kliniske undervisningsforløb. Institutionen udarbejder en individuel studieplan i samarbejde med den studerende og det kliniske undervisningssted. Erfaringerne fra det kliniske undervisningsforløb inddrages efterfølgende i den teoretiske undervisning.
§ 10.§-link ↗
Uddannelsesinstitutionen og det kliniske undervisningssted samarbejder med henblik på at sikre sammenhængen mellem den teoretiske og kliniske undervisning og at sikre den studerendes tilegnelse af kompetencer i den kliniske undervisning. Uddannelsesinstitutionen sørger for, at samarbejdet etableres og vedligeholdes.
§ 11.§-link ↗
Mindst 1/3 af uddannelsen opgjort i ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Uddannelsen indeholder 5 eksterne prøver. En prøve placeres i 2. semester og bachelorprojektet placeres i 7. semester. Prøverne på uddannelsens 3 første studieår skal være bestået, inden den studerende kan afslutte bachelorprojektet. Placeringen af øvrige prøver fremgår af studieordningen.
Stk. 2. Kliniske undervisningsforløb bedømmes ved interne eller eksterne prøver. Formålet med de kliniske prøver er at bedømme den studerendes kliniske kompetencer. I interne kliniske prøver deltager en eksaminator fra uddannelsesinstitutionen. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået ved én klinisk prøve.
Stk. 3. Kliniske undervisningsforløb bedømmes ved særskilte prøver, såfremt det kliniske forløb har et omfang på 7 ECTS-point eller derover. Såfremt der indgår teoretiske undervisningsdele i et modul, der bedømmes ved en klinisk prøve, jf. 1. pkt., indgår bedømmelsen af de teoretiske undervisningsdele i den kliniske prøve. Ved kliniske forløb på under 7 ECTS-point indgår bedømmelsen af det kliniske forløb i den teoretiske prøve.
Stk. 4. For prøver og eksamen gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen).
§ 12.§-link ↗
Institutionerne udbyder uddannelsen i henhold til en studieordning, der finder anvendelse for alle udbud af uddannelsen, jf. dog § 13, stk. 1.
Stk. 2. I studieordningen fastsættes de nærmere regler om prøver og eksamen, jf. eksamensbekendtgørelsen, samt en nærmere beskrivelse af: 1) Indhold i og ECTS-omfang af de enkelte fagområder og moduler i studieforløbet. 2) Indhold, ECTS-omfang, placering og tilrettelæggelse af den kliniske undervisning. 3) Rammer og struktur for valgmodul. 4) Det tværprofessionelle modul. 5) Udarbejdelse af bachelorprojektet. 6) Undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, herunder IT i undervisningen. 7) Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske undervisningssteder. 8) Kriterier for godkendelse af kliniske undervisningssteder. 9) Studieplaner 10) Internationale uddannelsesmuligheder. 11) Prøver og anvendte bedømmelsesformer. 12) Deltagelsespligt i den kliniske undervisning. 13) Fritagelse (merit). 14) Dispensationsmuligheder.
§ 13.§-link ↗
Det fremgår af studieordningen, hvilke regler i studieordningen, der er fælles for alle uddannelsesudbud, og hvilke regler i studieordningen, der alene finder anvendelse for uddannelsesudbuddet på den enkelte institution. Den enkelte institution kan i studieordningen på de i § 12, stk. 2, nr. 4, 7, 10 og 11 anførte områder fastsætte regler, der alene finder anvendelse for uddannelsesudbuddet på den pågældende institution.
Stk. 2. Den enkelte institution kan fastsætte regler om prøveforudsætninger i de enkelte moduler, der alene finder anvendelse på den pågældende institution. Ved prøveforudsætninger forstås aflevering af opgaver og projekter m.v. samt opfyldelse af deltagelsespligt i den teoretiske undervisning.
Stk. 3. Inden en studieordning fastsættes og ved efterfølgende ændring af de regler i studieordningen, der er fælles for alle udbud, skal studieordningen godkendes af Undervisningsministeriet efter indhentet udtalelse fra Sundhedsstyrelsen.
Stk. 4. Hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan institutionen dispensere fra de regler i studieordningen, der alene finder anvendelse for uddannelsesudbuddet på den pågældende institution, jf. stk. 1.
Stk. 5. Ved udarbejdelse og ændring af den del af studieordningen, der alene finder anvendelse for udbuddet på den enkelte institution, jf. stk. 1, deltager en repræsentant for de studerende og en repræsentant for de kliniske undervisningssteder. Institutionen fastsætter overgangsordninger.
Stk. 6. Gældende studieordning skal være tilgængelig på institutionens hjemmeside.
§ 14.§-link ↗
Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke orlov begrundet i barsel, adoption, militærtjeneste samt FN-tjeneste m.v. Institutionen kan i særlige tilfælde dispensere fra 6-års-reglen.
§ 15.§-link ↗
Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan af den studerende indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen senest 14 dage efter modtagelsen af afgørelsen. Såfremt institutionen fastholder sin tidligere meddelte afgørelse, videresendes klagen til Undervisningsministeriet vedlagt institutionens begrundelse og genvurdering.
§ 16.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2009.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 792 af 11. juli 2006 om radiografuddannelsen ophæves.
Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse finder dog fortsat anvendelse for de studerende, der inden den 1. august 2009 er begyndt på uddannelsen.
Stk. 4. For studerende, der er begyndt på uddannelsen efter de tidligere regler, jf. stk. 2, og som ikke har afsluttet uddannelsen inden den 1. januar 2014, kan institutionen tilrettelægge overgangsordninger, således at disse studerende afslutter uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.