§ 1.§-link ↗
Bekendtgørelsen fastsætter regler om deponeringsanlæg. Bekendtgørelsens regler supplerer reglerne i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed og bekendtgørelse om affald.
Stk. 2. Medmindre andet følger af bekendtgørelsen, finder den øvrige lovgivning om håndtering af affald tillige anvendelse.
§ 2.§-link ↗
Bekendtgørelsen omfatter ikke: 1) Tilførsel af uforurenet jord til råstofgrave og tidligere råstofgrave, jf. lov om forurenet jord. 2) Deponering af ikke-farligt bundsediment langs mindre vandveje, hvorfra det er opgravet.
§ 3.§-link ↗
I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Affald: Affald som defineret i bekendtgørelse om affald. 2) Affaldsklasse: Inert affald, mineralsk affald, blandet affald eller farligt affald. 3) Affaldsproducent: Virksomheder, offentlige eller private institutioner eller private personer, som frembringer affald, som de overgiver til deponering. 4) Affaldstype: Affald, der kan beskrives med en EAK-kode, jf. bilag 2 i bekendtgørelse om affald. 5) Anlægsfaktor: Værdi til bestemmelse af, hvilken anlægsklasse et kystnært beliggende deponeringsanlæg eller en kystnært beliggende deponeringsenhed tilhører inden for en bestemt affaldsklasse. 6) Anlægsklasser: Klassificering af deponeringsanlæg eller deponeringsenheder i forhold til beliggenhed: a) Ikke-kystnære deponeringsanlæg og deponeringsenheder kan klassificeres i anlægsklasserne IA0 (deponeringsanlæg og deponeringsenheder for inert affald), MA0 (deponeringsanlæg og deponeringsenheder for mineralsk affald), FA0 (deponeringsanlæg og deponeringsenheder for farligt affald) eller ikke-kystnære deponeringsanlæg og deponeringsenheder for blandet affald. b) Kystnære deponeringsanlæg og deponeringsenheder kan klassificeres i anlægsklasserne IA1 eller IA2 (deponeringsanlæg og deponeringsenheder for inert affald), MA1 eller MA2 (deponeringsanlæg og deponeringsenheder for mineralsk affald), FA1, FA2 eller FA3 (deponeringsanlæg og deponeringsenheder for farligt affald) eller kystnære deponeringsanlæg og deponeringsenheder for blandet affald. 7) Bestående deponeringsanlæg: Anlæg, der modtog affald med henblik på deponering før den 1. juli 2001 og er fortsat hermed eller er godkendt før denne dato, uden at modtagelse af affald med henblik på deponering er påbegyndt, jf. lovens § 37 b, stk. 4. 8) Blandet affald: En delmængde af ikke-farligt affald, som består af en blanding af organisk og uorganisk materiale med et indhold af total organisk kulstof (TOC) på 50 g eller mere per kg tør prøve. 9) Celle: En afgrænset og veldefineret del af en deponeringsenhed. 10) Deponeringsanlæg: Et affaldsbortskaffelsesanlæg til deponering af affald på landjorden, herunder interne affaldsbortskaffelsesanlæg, hvorved forstås deponeringsanlæg, hvor affaldsproducenten deponerer eget affald på produktionsstedet, og permanente anlæg, som bruges til midlertidig oplagring af affald, når anlægget etableres for en periode på et år eller derover. Som deponeringsanlæg betragtes ikke anlæg, hvor affaldet læsses af til forberedelse inden videre transport med henblik på nyttiggørelse, behandling eller bortskaffelse andetsteds, og hvor oplagring sker: a) i en periode på som hovedregel under tre år, hvis affaldet skal nyttiggøres eller behandles, eller b) i en periode på under et år, hvis affaldet skal bortskaffes. 11) Deponeringsenhed: En afgrænset og veldefineret del af et deponeringsanlæg, hvor der som udgangspunkt deponeres affaldstyper tilhørende én affaldsklasse sammen, og hvor der er etableret separat perkolatopsamlingssystem. En deponeringsenhed kan være opdelt i celler. 12) Deponigas: Alle gasser, herunder metan, der dannes i deponeret affald. 13) Eluat: Den opløsning, som en laboratorietest for udvaskning resulterer i. 14) Etableret kapacitet: Kapacitet på deponeringsenheder, som er taget i brug, og kapacitet på deponeringsenheder, som er anlagt og klargjort til ibrugtagning. 15) Faktor 3-reglen: En regel om, at godkendelsesmyndigheden eller tilsynsmyndigheden i forbindelse med optagelse af affaldstyper på et kystnært deponeringsanlægs positivliste for bestemte parametre kan acceptere op til tre gange højere grænseværdier for affaldets faststofindhold og udvaskningsegenskaber end de grænseværdier, som er anført i bilag 3, jf. punkt 9. 16) Farligt affald: Affald som defineret i § 3, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse om affald. 17) Fast affald: Affald, som ikke er flydende eller på gasform. Fast affald inkluderer slam og havbundssedimenter. 18) Ferske overfladevandområder: Søer og vandløb. 19) Flydende affald: Affald, som er i flydende form. 20) Granulært affald: Affald, som ikke er monolitisk, flydende eller på gasform. 21) Havbundssedimenter: Sedimenter fra oprensning og uddybning af havne og sejlrender, som ikke kan klappes, eller som ikke ønskes klappet i medfør af bekendtgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale. 22) Ikke-farligt affald: Affald, som ikke er omfattet af nr. 16. 23) Inert affald: En delmængde af ikke-farligt affald, som ikke undergår signifikante fysiske, kemiske eller biologiske forandringer, og som har et indhold af total organisk kulstof (TOC) på maksimalt 30 g per kg tør prøve. Inert affald er hverken opløseligt eller brændbart eller på anden måde fysisk eller kemisk reaktivt, det er ikke bionedbrydeligt og har ingen negativ indflydelse på andet materiale, det kommer i berøring med, på en sådan måde, at det kan formodes at ville medføre forurening af miljøet eller skade menneskers sundhed. Affaldets totale indhold af forurenende stoffer og den totale udvaskelighed af disse samt perkolatets økotoksicitet skal være af ubetydeligt omfang og må navnlig ikke bringe kvaliteten af grundvand eller overfladevandområder i fare. 24) Jord: Opgravet jord til deponering på landjorden. 25) Kystnærhed: Område fra kystlinjen og maksimalt 15 km ind i landet, hvor der er en entydig og ubrudt grundvandsstrømning fra deponeringsanlægget mod et marint vandområde, og hvor der ikke ligger almene vandforsyningsanlæg, der indvinder fra den berørte grundvandsressource på strømningslinjen mellem deponeringsanlægget og det marine vandområde. 26) Marine overfladevandområder: Alle vandområder ud over basislinjen, jf. bekendtgørelse om afgrænsning af Danmarks søterritorium. 27) Mindre vandveje: Vandveje med dybder mindre end fire meter, og hvor der ikke foregår erhvervstrafik. 28) Mineralsk affald: En delmængde af ikke-farligt affald, som primært består af uorganisk, mineralsk materiale med et indhold af total organisk kulstof (TOC) på maksimalt 50 g per kg tør prøve. Mineralsk affald må kun i begrænset omfang kunne opløses i eller reagere kemisk med vand. 29) Monolitisk affald: Fast affald, som forekommer i større sammenhængende former, og hvis fysiske og mekaniske egenskaber sikrer, at det bevarer sin integritet over en vis tidsperiode. 30) Overfladeafstrømmende vand: Vand på overfladen af deponeringsanlæggets areal enten i form af vand som strømmer til arealet, eller vand som strømmer fra arealet. 31) Passiv drift: Drift af et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed efter det tidspunkt, hvor miljøbelastningen fra deponeringsanlægget eller deponeringsenheden anses for at være acceptabel, og efterbehandlingen af deponeringsanlægget eller deponeringsenheden dermed er afsluttet. 32) Perkolat: Enhver væske, som siver ned gennem det deponerede affald, og som udledes fra eller tilbageholdes i et deponeringsanlæg. 33) Positivliste: En liste over affaldstyper inden for de affaldsklasser, som et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed er godkendt til at modtage. 34) Stabilt og ikke-reaktivt affald: Affald med udvaskningsegenskaber, som ikke på længere sigt ændrer sig i en miljømæssig negativ retning under det forventede deponeringsforløb eller ved forudsigelige uheld på grund af selve affaldet, under langtidspåvirkning fra omgivelserne eller på grund af påvirkning fra andet affald. 35) Vanddistriktsmyndigheden: Den myndighed, som er udpeget som vanddistriktsmyndighed for vanddistrikterne efter lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder. 36) Verifikationskontrol: Visuel kontrol af affaldet før og efter aflæsning og af den dokumentation, som skal ledsage affaldet.
§ 4. · Kystnære deponeringsanlæg for inert, mineralsk eller farligt affald§-link ↗
Den, der er ansvarlig for et kystnært deponeringsanlæg for inert, mineralsk eller farligt affald, for hvilket der er meddelt godkendelse efter den 1. juli 2001 og frem til denne bekendtgørelses ikrafttræden, eller hvor der efter § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 er truffet afgørelse om anlæggets fortsatte drift og vilkårene herfor, skal til brug for tilsynsmyndighedens afgørelse om klassificering i anlægsklasser af deponeringsanlæg eller deponeringsenheder indsende de i bilag 3, punkt 4, nævnte oplysninger til beregning af anlægsfaktor til tilsynsmyndigheden, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1 om indsendelse af oplysninger finder ikke anvendelse for deponeringsanlæg for havbundssedimenter og deponeringsanlæg, som er indrettet med indadrettet grundvandstryk. Disse deponeringsanlæg klassificeres i overensstemmelse med bilag 3, punkt 3.3 og 3.4.
Stk. 3. Deponeringsanlæg, som er godkendt til at modtage inert eller farligt affald, skal indsende de i stk. 1 nævnte oplysninger til tilsynsmyndigheden senest den 1. juli 2009.
Stk. 4. Deponeringsanlæg, som er godkendt til at modtage mineralsk affald, skal indsende de i stk. 1 nævnte oplysninger til tilsynsmyndigheden senest den 1. juli 2011.
Stk. 5. Tilsynsmyndigheden skal snarest muligt på baggrund af oplysningerne indsendt i henhold til stk. 1, jf. stk. 3, og efter retningslinjerne i bilag 3, punkt 5.2 eller punkt 8.2, klassificere deponeringsanlæg eller deponeringsenheder i anlægsklasse IA1 eller IA2, hvis anlægget eller enheden er godkendt til at modtage inert affald, eller i anlægsklasse FA1, FA2 eller FA3, hvis anlægget eller enheden er godkendt til at modtage farligt affald.
Stk. 6. Tilsynsmyndigheden skal snarest muligt på baggrund af oplysningerne indsendt i henhold til stk. 1, jf. stk. 4, og efter retningslinjerne i bilag 3, punkt 6.2, klassificere deponeringsanlæg eller deponeringsenheder i anlægsklasse MA1 eller MA2.
Stk. 7. Tilsynsmyndigheden skal i afgørelsen efter stk. 5 eller 6, hvor det er nødvendigt, inddrage konkrete data for det affald, der ønskes deponeret, den konkrete udformning af deponeringsanlægget eller deponeringsenheden og de faktisk beregnede fortyndingsforhold.
Stk. 8. Hvis deponeringsanlægget eller deponeringsenheden ikke kan klassificeres, fordi anlægget eller enheden har en anlægsfaktor, der er højere end 1, jf. bilag 3, punkt 4, jf. punkt 5.2, 6.2 eller 8.2, skal tilsynsmyndigheden anmode vanddistriktsmyndigheden om at vurdere, hvorvidt den fortsatte drift er forenelig med reglerne i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, herunder § 16 og § 19, og planer efter samme lov. Vanddistriktsmyndigheden skal meddele resultatet af sin vurdering til deponeringsanlægget og til tilsynsmyndigheden.
Stk. 9. Hvis vanddistriktsmyndigheden vurderer, at den fortsatte drift er forenelig med reglerne i og planer efter lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, skal tilsynsmyndigheden træffe afgørelse om, at deponeringsanlægget eller deponeringsenheden klassificeres i henhold til anlægsklasserne, som om anlægget eller enheden har en anlægsfaktor på 1.
Stk. 10. Hvis vanddistriktsmyndigheden vurderer, at den fortsatte drift ikke er forenelig med reglerne i eller planer efter lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, skal tilsynsmyndigheden meddele forbud imod fortsat drift efter lovens § 41, stk. 2.
§ 5. · Ikke-kystnære deponeringsanlæg for inert, mineralsk eller farligt affald§-link ↗
Den, der er ansvarlig for et ikke-kystnært deponeringsanlæg for inert, mineralsk eller farligt affald, for hvilket der er meddelt godkendelse efter den 1. juli 2001 og frem til denne bekendtgørelses ikrafttræden, eller hvor der efter § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 er truffet afgørelse om anlæggets fortsatte drift og vilkårene herfor, skal senest den 1. juli 2009 til brug for tilsynsmyndighedens klassificering af deponeringsanlægget eller deponeringsenheden indsende dokumentation for, at anlægget ikke er placeret kystnært.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden skal snarest muligt på baggrund af den indsendte dokumentation klassificere deponeringsanlægget eller deponeringsenheden i anlægsklasse IA0, hvis anlægget eller enheden er godkendt til at modtage inert affald, i anlægsklasse MA0, hvis anlægget eller enheden er godkendt til at modtage mineralsk affald, eller i anlægsklasse FA0, hvis anlægget eller enheden er godkendt til at modtage farligt affald, jf. bilag 3.
§ 6. · Deponeringsanlæg for blandet affald§-link ↗
Den, der er ansvarlig for et deponeringsanlæg for blandet affald, for hvilket der er meddelt godkendelse efter den 1. juli 2001 og frem til denne bekendtgørelses ikrafttræden, eller hvor der efter § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 er truffet afgørelse om anlæggets fortsatte drift og vilkårene herfor, skal senest den 1. juli 2009 til brug for tilsynsmyndighedens klassificering af deponeringsanlægget eller deponeringsenheden indsende dokumentation for, om anlægget er placeret kystnært eller ikke-kystnært.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden skal snarest muligt på baggrund af den indsendte dokumentation klassificere deponeringsanlægget eller deponeringsenheden som et kystnært deponeringsanlæg eller en kystnær deponeringsenhed for blandet affald, hvis anlægget eller enheden er placeret kystnært, eller et ikke-kystnært deponeringsanlæg eller en ikke-kystnær deponeringsenhed for blandet affald, hvis anlægget eller enheden ikke er placeret kystnært, jf. bilag 3.
§ 7. · Ansøgning om godkendelse§-link ↗
Ansøgning om godkendelse af deponeringsanlæg samt godkendelsespligtige ændringer og udvidelser af disse skal foruden oplysningerne i bilag 3 og 4 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed være ledsaget af de i nærværende bekendtgørelses bilag 1 angivne oplysninger, jf. tillige § 12.
§ 8. · Afgørelse om godkendelse§-link ↗
Godkendelsesmyndigheden kan meddele godkendelse efter lovens § 33, stk. 1, hvis den finder det godtgjort, 1) at deponeringsanlægget opfylder alle relevante krav i denne bekendtgørelse, herunder de vilkår og de betingelser, som kan og skal fastsættes i medfør af bilag 2, 2) at kravene i bekendtgørelse om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg er iagttaget, 3) at deponeringsanlægget vil blive drevet således, at der træffes de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse af ulykker og begrænsning af følgerne af sådanne ulykker, og 4) at der vil blive stillet sikkerhed i henhold til kapitel 5 i denne bekendtgørelse.
Stk. 2. En godkendelse skal indeholde en klassificering af deponeringsanlægget eller deponeringsenhederne i anlægsklasser foretaget i henhold retningslinjerne i bilag 3, punkt 4, 5.2, 6.2, 7.1 eller 8.2, jf. §§ 4-6. I godkendelsen skal der tillige stilles vilkår i overensstemmelse med § 18.
Stk. 3. Godkendelsesmyndigheden kan ikke meddele godkendelse til nye ikke-kystnære deponeringsanlæg eller nye ikke-kystnære deponeringsenheder for blandet affald.
Stk. 4. Godkendelsesmyndigheden kan kun meddele godkendelse til kystnære deponeringsanlæg eller deponeringsenheder for inert, mineralsk eller farligt affald, som ikke kan klassificeres, fordi deponeringsanlæggets eller deponeringsenhedens anlægsfaktor overstiger 1, når 1) nye beregninger af anlægsfaktoren med konkrete data for det affald, der ønskes deponeret, samt de faktisk beregnede fortyndingsforhold, giver en anlægsfaktor på 1 eller derunder, eller 2) vanddistriktsmyndigheden efter en konkret vurdering foretaget på baggrund af en anmodning fra godkendelsesmyndigheden finder, at etableringen af deponeringsanlægget eller deponeringsenheden er forenelig med reglerne i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder, herunder § 16 og § 19, og planer efter samme lov.
Stk. 5. Ved godkendelse af deponeringsanlæg eller deponeringsenheder efter stk. 4, nr. 2, skal godkendelsesmyndigheden træffe afgørelse om, at deponeringsanlægget eller deponeringsenheden klassificeres i henhold til anlægsklasserne i bilag 3, punkt 4, jf. punkt 5.2, 6.2 eller 8.2, som om anlægget eller enheden har en anlægsfaktor på 1.
Stk. 6. En godkendelse skal oplyse om, at overdragelse af deponeringsanlæg omfattet af lovens § 50, stk. 1, kun må ske til en anden offentlig myndighed, så længe efterbehandlingen af anlægget ikke er afsluttet, jf. § 31.
§ 9. · Oplagring af mineralsk eller farligt affald§-link ↗
Godkendelsesmyndigheden kan ud fra en konkret vurdering fastsætte vilkår i godkendelsen om, at mineralsk eller farligt affald kan tillades oplagret på deponeringsanlægget i en periode på fem år eller mindre, uden at affaldet er optaget på anlæggets positivliste.
Stk. 2. Det er en betingelse for, at der kan gives tilladelse efter stk. 1, at den, der ansøger om en godkendelse, kan sandsynliggøre, at det oplagrede affald kan genanvendes eller nyttiggøres.
§ 10.§-link ↗
Godkendelsesmyndigheden skal fastsætte vilkår om sikkerhedsstillelse i forbindelse med godkendelse af deponeringsanlæg samt godkendelsespligtige ændringer og udvidelser af disse.
Stk. 2. Sikkerhedsstillelsens størrelse fastsættes på grundlag af et skøn over de samlede udgifter til opfyldelse af godkendelsens vilkår om nedlukning og efterbehandling. I skønnet indgår: 1) godkendte affaldsmængder og affaldsklasser, 2) skønnede udgifter til nedlukning, jf. bilag 2, punkt 13, og bilag 5, punkt 1, 3) skønnede årlige udgifter til efterbehandling, herunder til grundvandsmonitering, perkolatmonitering og eventuelle andre moniteringskrav, samt til opsamling, transport og behandling af perkolat, jf. bilag 2, punkt 4, 7 og 8, samt bilag 5, punkt 2, og 4) foreløbig fastsættelse af efterbehandlingsperiodens varighed, der som udgangspunkt fastsættes til 30 år, medmindre godkendelsesmyndigheden vurderer, at affaldets egenskaber begrunder en anden varighed.
Stk. 3. De enkelte delelementer, som indgår i grundlaget for fastlæggelsen af sikkerhedsstillelsens størrelse, jf. bilag 5, punkt 1 og 2, skal fremgå af afgørelsen. Sikkerhedsstillelsen pristalsreguleres i overensstemmelse med entreprisereguleringsindekset for jordarbejder m.v.
Stk. 4. Hvis det af godkendelsesvilkårene fremgår, at nedlukning og efterbehandling skal iværksættes i takt med, at deponeringen ophører i de enkelte deponeringsenheder eller celler, og at deponering af affald i nye enheder eller celler ikke må påbegyndes, førend der er truffet ny afgørelse om sikkerhedsstillelse for sådanne nye deponeringsenheder eller celler, kan sikkerhedsstillelsen beregnes på grundlag af udgifterne til nedlukning og efterbehandling af hver enkelt enhed eller celle.
Stk. 5. Hvis de fastsatte vilkår om nedlukning på et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed, der er placeret i en råstofgrav, helt eller delvist svarer til efterbehandlingsvilkår, der med krav om sikkerhedsstillelse er fastsat efter § 10 i lov om råstoffer, skal kravet om sikkerhed efter stk. 2 nedsættes tilsvarende.
§ 11.§-link ↗
Sikkerhedsstillelsen efter § 10 skal fastsættes som et grundbeløb per ton affald som minimum differentieret efter affaldsklasser, der deponeres, og således, at sikkerhedsstillelsen kvartalsvis opbygges i takt med, at der deponeres affald på deponeringsanlægget eller deponeringsenheden.
Stk. 2. Grundbeløbet pristalsreguleres i overensstemmelse med entreprisereguleringsindekset for jordarbejder m.v.
§ 12.§-link ↗
I ansøgningen, jf. § 7, skal godkendelsesmyndigheden forelægges den ønskede form for sikkerhedsstillelse til godkendelse.
Stk. 2. Som sikkerhedsstillelse skal godkendelsesmyndigheden godkende 1) bankgaranti stillet af et pengeinstitut, 2) kautionsforsikringspolice, eller 3) deponering af kontanter på en spærret konto i et pengeinstitut.
Stk. 3. For deponeringsanlæg, der ejes og drives af kommuner, herunder kommunale fællesskaber, skal godkendelsesmyndigheden godkende, at kommunen eller de deltagende kommuner i fællesskabet selv stiller garanti over for godkendelsesmyndigheden på anfordringsvilkår.
Stk. 4. Godkendelsesmyndigheden kan godkende anden betryggende sikkerhedsstillelse end nævnt i stk. 2 og 3, herunder deponering af andre værdier end kontanter, f.eks. værdipapirer og stillelse af pant, f.eks. i fast ejendom. Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår ved godkendelsen af sikkerhedsstillelsen.
Stk. 5. Godkendelsesmyndigheden skal endvidere påse, at den stillede sikkerhed bliver beskyttet i forhold til andre eventuelle kreditorer, inden affaldsdeponeringen påbegyndes.
Stk. 6. Når en miljøgodkendelse er meddelt, overdrager godkendelsesmyndigheden dokumentationen for sikkerhedsstillelsen til tilsynsmyndigheden.
§ 13.§-link ↗
Godkendelsesmyndigheden skal fastsætte som vilkår, at virksomheden mindst én gang årligt skal indsende dokumentation for den stillede sikkerhed til tilsynsmyndigheden.
§ 14.§-link ↗
Tilsynsmyndigheden skal fastsætte vilkår om sikkerhedsstillelse for bestående deponeringsanlæg samtidig med tilsynsmyndighedens revurdering på grundlag af den indsendte overgangsplan.
Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 10-13 finder tilsvarende anvendelse for bestående deponeringsanlæg, dog med følgende ændringer: 1) grundbeløbet per ton affald, jf. § 11, stk. 1, skal fastsættes i forhold til et skøn over de samlede udgifter til nedlukning og efterbehandling. Grundbeløbet skal fastsættes per ton for den resterende kapacitet, under hensyntagen til hensættelser for allerede deponeret affald på deponeringsenheder i drift, og 2) der skal fastsættes en frist på 3 måneder for etablering af sikkerhedsstillelsen samt for indsendelse af dokumentation herfor.
Stk. 3. Der skal dog ikke stilles krav om sikkerhed for bestående deponeringsanlæg, hvis anlægget ifølge oplysningerne i overgangsplanen eller som følge af forbud ikke skal eller kan drives videre efter den 16. juli 2009.
§ 15.§-link ↗
Indtil et år før affaldsmodtagelsen påregnes at ophøre, skal tilsynsmyndigheden træffe afgørelse om op- eller nedregulering af sikkerhedsstillelsens størrelse, hvis 1) grundlaget for beregning af sikkerhedsstillelsens størrelse ændres væsentligt, eksempelvis som følge af prisudviklingen eller fastsættelse af ændrede vilkår om nedlukning og efterbehandling, eller 2) tilsynsmyndigheden foretager en selvhjælpshandling efter reglerne i lovens § 69 og § 70 i den del af driftsperioden, hvor der sker deponering af affald, for de forpligtelser, der er dækket af sikkerhedsstillelsen.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden skal endvidere træffe afgørelse om nedsættelse af sikkerhedsstillelsens størrelse efter ophør af driften, hvis der under betingelserne nævnt i stk. 1, nr. 1, er grundlag for en væsentlig nedsættelse.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 10, stk. 3, og § 11, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved regulering af sikkerhedsstillelsens størrelse.
§ 16.§-link ↗
Når nedlukning af et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed i overensstemmelse med vilkårene er gennemført, jf. § 31, skal tilsynsmyndigheden træffe afgørelse om, at sikkerhedsstillelsen kan nedsættes med den andel, der er fastsat til dækning af disse udgifter, jf. § 10, stk. 2, nr. 2, og stk. 4.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden skal herefter én gang årligt træffe afgørelse om nedsættelse af den del af sikkerhedsstillelsen, der er fastsat til dækning af efterbehandlingsudgifterne i perioden, jf. § 10, stk. 2, nr. 3, og stk. 4, når efterbehandlingen i den pågældende periode er udført.
§ 17.§-link ↗
Ved overdragelse af et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed før efterbehandlingen er afsluttet, skal erhververen stille samme sikkerhed, som overdrageren var forpligtet til at stille, herunder for allerede deponeret affald.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden kan først træffe afgørelse om frigivelse af den oprindeligt stillede sikkerhed, når ny sikkerhed efter stk. 1 er stillet.
§ 18.§-link ↗
Affaldsdeponering skal foregå i overensstemmelse med en positivliste, jf. dog § 9, som skal opdeles i forhold til hver enkelt affaldsklasse.
Stk. 2. Det affald, som skal deponeres, skal overholde grænseværdierne fastsat i bilag 3 for den anlægsklasse, som det modtagende deponeringsanlæg eller den modtagende deponeringsenhed ifølge anlægsklassificeringen tilhører.
Stk. 3. Godkendelsesmyndigheden eller tilsynsmyndigheden kan dog på de vilkår og under de betingelser, som fremgår af bilag 3, punkt 9 og 10, efter en konkret vurdering fravige grænseværdierne.
Stk. 4. Godkendelsesmyndigheden eller tilsynsmyndigheden kan efter en konkret vurdering træffe afgørelse om, at det affald, der skal deponeres på et deponeringsanlæg eller på en deponeringsenhed, skal overholde nærmere bestemte grænseværdier for andre stoffer end dem, som fremgår af bilag 3.
Stk. 5. Positivlisten fastsættes som vilkår i godkendelsen. Tilsynsmyndigheden fastsætter efterfølgende ændringer af positivlisten efter anmodning fra deponeringsanlægget eller i påbud efter lovens § 41, stk. 1.
Stk. 6. Fra 1. april 2020 er det ikke tilladt at deponere blandet affald på ikke-kystnære deponeringsanlæg og ikke-kystnære deponeringsenheder.
Stk. 7. Tilsynsmyndigheden kan dispensere fra forbuddet i stk. 6, hvis deponeringsanlægget kan godtgøre, at udvaskningen af forurenende stoffer fra det blandede affald ikke vil overskride de grænseværdier, der gælder for et ikke-kystnært deponeringsanlæg for mineralsk affald, jf. bilag 3, punkt 6.2.
§ 19. · Grundlæggende karakterisering§-link ↗
Affaldsproducenten, eller i dennes fravær den fysiske eller juridiske person, som er ansvarlig for håndteringen af affaldet, er forpligtet til at sikre, at der sker en grundlæggende karakterisering af affaldet i overensstemmelse med retningslinjerne i bilag 3 og 7, jf. § 23 og § 24, når et læs affald ønskes afleveret på deponeringsanlægget, jf. dog § 21 og § 29. Affaldsproducenten er samtidig ansvarlig for, at karakteriseringsoplysningerne er korrekte.
Stk. 2. Hvis affaldsproducenten har kendskab til eller begrundet mistanke om, at affaldet indeholder andre potentielt miljøskadelige stoffer end dem, der er omfattet af bilag 3, er det affaldsproducentens ansvar at sikre, at de pågældende stoffer medtages i den grundlæggende karakterisering.
§ 20. · Grundlæggende karakterisering§-link ↗
Affaldsproducenten skal forud for afleveringen af affaldet fremsende alle relevante oplysninger fra den grundlæggende karakterisering af affaldet til deponeringsanlægget.
Stk. 2. Hvis deponeringsanlægget på baggrund af oplysningerne fra den grundlæggende karakterisering kan konstatere, at affaldet tilhører en affaldstype, som er optaget på deponeringsanlæggets positivliste, kan affaldet modtages på deponeringsanlægget, hvis det overholder de anlægsspecifikke grænseværdier, jf. § 18, stk. 2-4. Deponeringsanlægget skal snarest muligt og senest en uge efter modtagelsen af oplysningerne underrette affaldsproducenten om, hvorvidt affaldet kan modtages på deponeringsanlægget.
Stk. 3. Hvis deponeringsanlægget på baggrund af oplysningerne fra den grundlæggende karakterisering kan konstatere, at affaldet ikke tilhører en affaldstype, der er optaget på anlæggets positivliste, og deponeringsanlægget ønsker at modtage affaldstypen, skal deponeringsanlægget anmode tilsynsmyndigheden om, at affaldstypen optages på positivlisten.
Stk. 4. Tilsynsmyndigheden skal snarest muligt efter modtagelsen af anmodningen træffe afgørelse om, hvorvidt affaldstypen kan optages på deponeringsanlæggets positivliste, jf. § 18.
Stk. 5. Deponeringsanlægget skal opbevare alle relevante oplysninger fra den grundlæggende karakterisering i minimum 10 år.
§ 21. · Overensstemmelsestestning§-link ↗
Deponeringsanlægget skal fravige betingelsen i § 19, stk. 1, om, at der skal foreligge grundlæggende karakterisering af affaldet, når tilsynsmyndigheden har fastsat et program for affaldsproducentens overensstemmelsestestning af affaldet, jf. stk. 2.
Stk. 2. Tilsynsmyndigheden skal efter ansøgning fra affaldsproducenten fastsætte et program for overensstemmelsestestning, når 1) der én gang er sket grundlæggende karakterisering af affaldsproducentens affald, 2) der indgår testning i den grundlæggende karakterisering af affaldsproducentens affald, og 3) der er tale om ensartede affaldstyper, som affaldsproducenten producerer regelmæssigt, og som affaldsproducenten ønsker at levere til deponeringsanlægget.
Stk. 3. Programmet for overensstemmelsestestningen skal være i overensstemmelse med de retningslinjer, som fremgår af bilag 3 og 7, jf. § 23 og § 24, herunder hvilke parametre der skal indgå i overensstemmelsestestningen, og i hvilket omfang andre potentielt miljøskadelige stoffer end dem, som er omfattet af bilag 3, skal inddrages i overensstemmelsestestningen. Herudover skal det fremgå, at der som minimum skal foretages overensstemmelsestestning én gang om året.
§ 22. · Overensstemmelsestestning§-link ↗
Affaldsproducenten er ansvarlig for, at der foretages overensstemmelsestestning i overensstemmelse med tilsynsmyndighedens afgørelse efter § 21, stk. 2.
Stk. 2. Affaldsproducenten skal fremsende resultaterne af overensstemmelsestestningen til deponeringsanlægget i forbindelse med aflevering af affaldet.
Stk. 3. Deponeringsanlægget skal sammenholde resultatet af overensstemmelsestesten af affaldet med resultatet af den grundlæggende karakterisering af samme affaldsproducents affald. Hvis deponeringsanlægget vurderer, at der foreligger en væsentlig afvigelse, skal deponeringsanlægget afvise at modtage affaldet og skriftligt meddele tilsynsmyndigheden dette.
Stk. 4. Hvis deponeringsanlægget har givet tilsynsmyndigheden meddelelse om, at der foreligger en væsentlig afvigelse mellem resultatet af en overensstemmelsestestning og den grundlæggende karakterisering, kan tilsynsmyndigheden træffe afgørelse om, at affaldsproducenten skal foretage en ny overensstemmelsestestning, som skal sendes til tilsynsmyndigheden.
Stk. 5. Hvis den ny overensstemmelsestestning viser, at der efter tilsynsmyndighedens vurdering ikke længere er en væsentlig afvigelse, skal tilsynsmyndigheden meddele deponeringsanlægget, at affaldet kan modtages på anlægget.
Stk. 6. Hvis den ny overensstemmelsestestning viser, at der efter tilsynsmyndighedens vurdering fortsat er en væsentlig afvigelse, skal tilsynsmyndigheden træffe afgørelse om, at affaldet ikke kan modtages på anlægget, før der er foretaget en fornyet grundlæggende karakterisering.
§ 23. · Prøvetagningsplan§-link ↗
Udtagning af prøver i forbindelse med den grundlæggende karakterisering og overensstemmelsestestningen skal udføres efter en prøvetagningsplan, som affaldsproducenten er forpligtet til at udarbejde i overensstemmelse med DS/EN 14899.
Stk. 2. Prøvetagningsplanen skal udarbejdes af en person med fornøden kompetence, jf. bilag 6.
Stk. 3. Prøvetageren skal være akkrediteret i henhold til DS/EN ISO/IEC 17025 eller personcertificeret i henhold til DS/EN ISO/IEC 17024, jf. bilag 6.
Stk. 4. DS/EN 14899, DS/EN ISO/IEC 17025 og DS/EN ISO/IEC 17024 indføres ikke i Lovtidende, men kan fås til gennemsyn i Miljøstyrelsen.
§ 24. · Testning og analyser§-link ↗
Testning og kemiske analyser i forbindelse med den grundlæggende karakterisering og overensstemmelsestestningen af en affaldstype samt analyser, der udføres som led i grundvandsmoniteringen og i de øvrige kontrol- og overvågningsprocedurer, skal udføres af akkrediterede laboratorier eller af ikke-akkrediterede laboratorier godkendt af tilsynsmyndigheden.
Stk. 2. Hvis ikke-akkrediterede laboratorier godkendes og dermed foretager testningen, skal deponeringsanlægget dokumentere over for tilsynsmyndigheden, at det pågældende laboratorium har erfaring med relevante testmetoder, ligesom deponeringsanlægget skal dokumentere, at laboratoriet er i besiddelse af et effektivt kvalitetssikringssystem.
§ 25.§-link ↗
Ved enhver modtagelse af affald skal deponeringsanlægget føre kontrol med 1) at den fornødne dokumentation, jf. § 53 og § 54 i bekendtgørelse om affald, foreligger, og hvor de finder anvendelse dokumenter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald, 2) at affaldet står opført på anlæggets positivliste og må deponeres på anlægget, 3) at affaldet svarer til det affald, som har gennemgået en grundlæggende karakterisering, og 4) om der er foretaget en overensstemmelsestestning efter retningslinjerne i bilag 7, punkt 4 og 5.
Stk. 2. Kontrollen efter nr. 1-4 skal foretages af en person med A-bevis eller kvalifikationer, som kan sidestilles hermed, jf. bekendtgørelse om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg.
Stk. 3. Ved enhver modtagelse af affald skal deponeringsanlægget foretage en registrering af affaldet med angivelse af mængde, karakteristika og oprindelse, leveringsdato og producent. For farligt affald skal også den nøjagtige placering af det enkelte læs affald på deponeringsenheden registreres.
Stk. 4. Ved enhver modtagelse af affald skal der ske en visuel inspektion af affaldet ved indgangen til deponeringsanlægget og på deponeringsstedet. Den visuelle inspektion skal omfatte en kontrol af, at affaldet er sorteret og ikke indeholder forbrændingsegnet eller genanvendeligt affald. Ved begrundet mistanke om uoverensstemmelse mellem affaldet og dokumentationen skal anlægget foretage en yderligere kontrol af, om affaldet er i overensstemmelse med dokumentationen.
Stk. 5. Deponeringsanlægget underretter senest den følgende hverdag efter afvisning af et læs affald anlæggets tilsynsmyndighed, affaldsproducenten og hjemkommunen om afvisningen og årsagen hertil.
Stk. 6. Deponeringsanlægget skal udstede en skriftlig kvittering til transportøren for modtagelse af hvert læs affald, som modtages til deponering på anlægget.
Stk. 7. Bestemmelsen i stk. 1 samt stk. 4-6 finder ikke anvendelse på deponeringsanlæg, hvorpå der alene deponeres affald fra én affaldsproducent.
Stk. 8. Hvis en affaldsproducent deponerer eget affald på et deponeringsanlæg på produktionsstedet, kan kontrollen efter stk. 1 og stk. 3 foretages på afsendelsesstedet.
Stk. 9. Ved godkendelse af deponeringsanlæg eller deponeringsenheder for blandet affald skal godkendelsesmyndigheden fastsætte vilkår om, at deponeringsanlægget skal føre skærpet kontrol på stedet, herunder stikprøvekontrol, jf. bilag 3, afsnit 7.2.
Stk. 10. Ved godkendelse af deponeringsanlæg eller deponeringsenheder for inert, mineralsk eller farligt affald kan godkendelsesmyndigheden fastsætte vilkår om testning i forbindelse med kontrol på stedet.
§ 26.§-link ↗
Et deponeringsanlæg i drift skal til enhver tid sikres således, at der ikke er fri adgang til anlægget. Uden for anlæggets åbningstid skal anlægget være aflåst.
Stk. 2. Deponeringsanlæggets driftsleder skal som hovedregel være fysisk til stede i anlæggets åbningstid, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Hvis en affaldsproducent deponerer eget affald på et deponeringsanlæg, hvorpå alene affaldsproducentens affald deponeres, skal deponeringsanlægget, når der modtages affald på anlægget, være bemandet med en person med A- eller B-bevis eller kvalifikationer, som kan sidestilles hermed, jf. bekendtgørelse om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg.
§ 27. · Indberetninger§-link ↗
Deponeringsanlægget skal én gang årligt aflægge en rapport til tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med kravene i bilag 2, punkt 15.
Stk. 2. Rapporten skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest den 1. april i det efterfølgende kalenderår.
§ 28. · Indberetninger§-link ↗
Tilsynsmyndigheden skal på anmodning fra Miljøstyrelsen indsende oplysninger om 1) hvorvidt tilsynsmyndigheden i løbet af året har besluttet, at der på grundlag af et deponeringsanlægs karakteristika ikke har været behov for at foretage kontrol af kvaliteten af overfladeafstrømmende vand, jf. bilag 2, punkt 7, og 2) hvor mange afgørelser, der er truffet i løbet af det foregående kalenderår i medfør af § 18, stk. 3, sammen med en kort beskrivelse af grundlaget for den enkelte afgørelse.
Stk. 2. Deponeringsanlægget skal på anmodning fra Miljøstyrelsen indsende oplysninger om testresultaterne fra de grundlæggende karakteriseringstestninger og overensstemmelsestestninger, som deponeringsanlægget har modtaget fra affaldsproducenterne.
§ 29. · National liste§-link ↗
Miljøstyrelsen kan, hvis gentagne overensstemmelsestestninger viser, at indhold og udvaskningsegenskaber for en affaldstype, som er opført på et deponeringsanlægs eller en deponeringsenheds positivliste, er i overensstemmelse med testresultaterne af den grundlæggende karakterisering, træffe afgørelse om, at der for visse affaldstyper ikke kræves grundlæggende karakteriseringstestning, eller at omfanget af den grundlæggende karakteriseringstestning kan reduceres.
Stk. 2. Miljøstyrelsen skal offentliggøre sin afgørelse på www.mst.dk.
§ 30. · Nedlukning og efterbehandling§-link ↗
Når et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed ønskes nedlukket, skal den, der er ansvarlig for driften af deponeringsanlægget, sende oplysning herom til tilsynsmyndigheden, medmindre tilsynsmyndigheden har meddelt påbud om nedlukning og efterbehandling af anlægget eller enheden efter lovens § 41, stk. 1.
Stk. 2. Et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed kan først påbegyndes nedlukket, når tilsynsmyndigheden har meddelt godkendelse af, at nedlukningen påbegyndes. Nedlukningen skal ske efter retningslinjerne i bilag 2, punkt 13.
Stk. 3. Et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed er først endeligt nedlukket, når tilsynsmyndigheden har meddelt sin godkendelse af nedlukningen, jf. § 31.
§ 31. · Nedlukning og efterbehandling§-link ↗
Tilsynsmyndigheden skal træffe afgørelse om, hvornår efterbehandlingen af deponeringsanlægget eller deponeringsenheden kan anses for afsluttet, og deponeringsanlægget eller deponeringsenheden dermed overgår til passiv drift.
§ 32.§-link ↗
Tilsynsmyndigheden skal, inden deponeringen af affald påbegyndes på et deponeringsanlæg eller på en deponeringsenhed, foretage et tilsyn på anlægget eller enheden til sikring af, at anlægget eller enheden opfylder relevante vilkår i godkendelsen.
§ 33.§-link ↗
Tilsynsmyndigheden skal efter et deponeringsanlægs eller en deponeringsenheds nedlukning foretage et tilsyn på anlægget eller enheden, hvor overholdelsen af vilkårene for nedlukningen påses.
§ 34.§-link ↗
Den, der er ansvarlig for et deponeringsanlæg, skal ud over de tilfælde, der er angivet i lovens § 71, straks underrette tilsynsmyndigheden om enhver signifikant negativ virkning på miljøet, der afsløres gennem kontrol- og overvågningsprocedurerne i drifts- eller nedluknings- og efterbehandlingsfasen.
Stk. 2. Underretning efter stk. 1 bevirker ingen indskrænkning i den ansvarliges pligt til at søge følgerne af virkningen på miljøet afværget eller forebygget, ligesom det ikke fritager for forpligtelsen til at genoprette den hidtidige tilstand.
§ 35.§-link ↗
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) undlader at indsende oplysninger efter § 4, stk. 1, jf. stk. 3 og 4, eller dokumentation efter § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, 2) undlader at efterkomme en afgørelse om at stille sikkerhed, jf. § 10, stk. 1, § 14, stk. 1, eller § 15, stk. 1, 3) undlader at benytte akkrediterede laboratorier eller laboratorier godkendt af tilsynsmyndigheden efter § 24, stk. 1 og 2, 4) undlader at føre kontrol efter § 25, stk. 1, 5) undlader at foretage registrering efter § 25, stk. 3, 6) undlader at foretage visuel inspektion efter § 25, stk. 4, 7) undlader at foretage underretning efter § 25, stk. 5, 8) undlader at udstede skriftlig kvittering efter § 25, stk. 6, 9) undlader at føre skærpet kontrol efter § 25, stk. 9, 10) driver anlægget i strid med § 26, stk. 1-3, 11) undlader at aflægge rapport efter § 27, stk. 1, jf. stk. 2, 12) påbegynder nedlukning i strid med § 30, stk. 2, eller 13) afslutter efterbehandlingen i strid med § 31.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 36.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. april 2009.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 ophæves med undtagelse af §§ 6-8 og § 19. Nye vilkår i deponeringsanlæggets godkendelse som følge af tilsynsmyndighedens revurdering fastsættes dog efter reglerne i nærværende bekendtgørelses bilag 2. Overtrædelse af §§ 6-8 straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 3. Hvis den, der er ansvarlig for et bestående deponeringsanlæg, har indsendt de oplysninger eller den dokumentation, som er angivet i nærværende bekendtgørelses kapitel 3, skal tilsynsmyndighedens afgørelse efter § 8 i bekendtgørelse nr. 650 af 29. juni 2001 omfatte klassificering i anlægsklasser efter reglerne i nærværende bekendtgørelses kapitel 3.
§ 37.§-link ↗
Verserende sager om godkendelse af deponeringsanlæg samt godkendelsespligtige ændringer og udvidelser af disse i medfør af lovens kapitel 5, som ikke er færdigbehandlet i første instans ved denne bekendtgørelses ikrafttræden, færdigbehandles efter reglerne i denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Verserende klagesager om afgørelser, som er truffet før denne bekendtgørelses ikrafttræden, færdigbehandles efter reglerne i denne bekendtgørelse.