§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 1359 af 19. december 2008 om regulering af fiskeriet i 2009 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år (Reguleringsbekendtgørelsen 2009), foretages følgende ændringer: 1. Efter § 172 indsættes: § 172 a. I forbindelse med indførelse af ny indsatsregulering baseret på kW-dage, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 og bilag II A i Rådets forordning (EF) nr. 43/2009 af 16. januar 2009, vil Fiskeridirektoratet efter kommende regelsæt herom kunne tildele kW-dage til fartøjer, der fortsat er registreret i Fiskeridirektoratets Fartøjsregister og i januar 2009 har haft havdagetilladelse, jf. § 172. Stk. 2. Fiskeridirektoratet vil i det omfang det kommende regelsæt giver mulighed herfor kunne tildele kW-dage, jf. stk. 1, på grundlag af kapaciteten (BT og kW) for et fartøj, der er udgået af Fiskeridirektoratets Fartøjsregister, i samme omfang som hvis fartøjet fortsat var registreret, hvis følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 3: 1) fartøjet har haft havdagetilladelse i januar 2009, jf. § 172, 2) fartøjets ejer, før fartøjet slettes i Fiskeridirektoratets Fartøjsregister, anmoder om og modtager Fiskeridirektoratets bekræftelse på at kunne opnå kW-dage på grundlag af det udgåede fartøj, og 3) fartøjet på tidspunktet for anmodningen efter nr. 2 er registreret i Fiskeridirektoratets Fartøjsregister. Stk. 3. Muligheden for at få tildelt kW-dage efter kommende regelsæt, jf. stk. 1 og 2, bortfalder, hvis kapaciteten (BT og kW) fra det fartøj, der er udgået af Fiskeridirektoratets Fartøjsregister, er genanvendt helt eller delvist, før Fiskeridirektoratet har truffet afgørelse om tildeling.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. marts 2009.