Bekendtgørelse nr. 151 · 2009

Historisk

Bekendtgørelse om hønsetyfus

Bekendtgørelse om hønsetyfus

Dokumentdato: 25. feb. 2009Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Definitioner§-link ↗

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) »Hønsetyfus«: Fund af Salmonella pullorum eller Salmonella gallinarum hos fjerkræ. 2) »Fjerkræ«: Høns, kalkuner, vagtler, perlehøns, fasaner, rødhøns, stenhøns og agerhøns, der opdrættes i fangenskab. 3) »Besætning«: En samling af dyr af samme dyreart, som anvendes til et bestemt formål, som er knyttet til en bestemt geografisk beliggenhed, og som har en ejer i form af en juridisk eller fysisk person.

§ 2. · Anmeldepligt og undersøgelser§-link ↗

Ejeren eller den, som i øvrigt er ansvarlig for en fjerkræbesætning, skal ved mistanke om, at dyr i besætningen er eller kan være smittet med hønsetyfus, straks tilkalde en dyrlæge, jf. § 27, stk. 1, i lov om hold af dyr.

Stk. 2. Tilkaldelse efter stk. 1 skal ske, når der blandt fjerkræet ses øget forekomst af svage eller døde kyllinger, pludselige dødsfald blandt voksne ungdyr samt blandt kyllinger inden for den første leveuge, eventuelt ledsaget af nedstemthed, manglende ædelyst og diarre.

§ 3. · Anmeldepligt og undersøgelser§-link ↗

Modtager en dyrlæge anmeldelse om forekomst af eller mistanke om hønsetyfus, eller får en dyrlæge i øvrigt i forbindelse med sit arbejde mistanke om forekomst af hønsetyfus, skal dyrlægen snarest kontakte besætningens ejer eller den, som i øvrigt er ansvarlig for besætningen, for at foretage en undersøgelse af besætningen med henblik på at konstatere, om et eller flere dyr viser tegn på at være smittet med sygdommen.

Stk. 2. Kan mistanken ikke afvises, skal dyrlægen underrette fødevareregionen og sørge for, at der indsendes materiale fra de mistænkte dyr til undersøgelse hos Veterinærinstituttet, Danmark Tekniske Universitet, eller et andet laboratorium, som er godkendt hertil af Fødevarestyrelsen. Materialet skal indsendes efter retningslinierne i Veterinærinstituttets brugerhåndbog ”Vejledning om diagnostiske undersøgelser”.

Stk. 3. Når dyrlægen modtager meddelelse om resultatet af undersøgelsen fra Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, eller et andet laboratorium, som er godkendt hertil af Fødevarestyrelsen, skal dyrlægen underrette ejeren eller den, som i øvrigt er ansvarlig for fjerkræbesætningen, om resultatet. Anses besætningen for at være smittet med hønsetyfus, jf. § 5, kontaktes desuden fødevareregionen.

§ 4. · Anmeldepligt og undersøgelser§-link ↗

I forbindelse med risiko for smittespredning, områdeundersøgelser eller lignende kan fødevareregionen påbyde den ansvarlige for en fjerkræbesætning at lade blodprøver eller andet materiale fra hele eller dele af besætningen undersøge med henblik på forekomst af hønsetyfus.

Stk. 2. Fødevareregionen kan i forbindelse med undersøgelsen påbyde, at der ikke må til- eller fraføres besætningen fjerkræ, før resultatet af undersøgelsen foreligger.

§ 5. · Smittede besætninger§-link ↗

En besætning anses for at være smittet med hønsetyfus, hvis Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet, eller et andet laboratorium, som er godkendt hertil af Fødevarestyrelsen, har påvist Salmonella pullorum eller Salmonella gallinarum i besætningen.

§ 6. · Smittede besætninger§-link ↗

Når der i en fjerkræbesætning er konstateret hønsetyfus, pålægger fødevareregionen denne et offentligt tilsyn, der bl.a. kan omfatte: 1) Forbud mod at fjerne fjerkræ fra besætningenuden fødevareregionens tilladelse. 2) Forbud mod at tilføre besætningen fjerkræ, som er modtagelige for hønsetyfus. 3) Påbud om at lade besætningen eller dele af besætningen blodprøve eller på anden måde undersøge for hønsetyfus. 4) Påbud om at træffe forholdsregler, der har betydning for kontrollen med og bekæmpelsen af hønsetyfus, herunder opstaldning, rengøring og desinfektion, udbringning af gødning, samt anvendelse af kontaminerede arealer og foderafgrøder. 5) Påbud om at fjerkræ, der holdes udendørs, ikke kommer ud af de indhegninger, hvor det holdes. 6) Påbud om, at æg fra besætningen kun må anvendes til konsum, hvis de leveres til en engrosvirksomhed til fremstilling af varmebehandlede ægprodukter. 7) Påbud om, at æg fra besætningen ikke må leveres til rugerivirksomheder. 8) Påbud om, at den besætningsansvarlige skal iværksætte gnaver- og insektbekæmpelse efter fødevareregionens anvisning.

Stk. 2. Personer, der beskæftiger sig med det i stk. 1 nævnte fjerkræ, må ikke have kontakt med andet fjerkræ, herunder færdes i andre fjerkræbesætninger, på udstillinger, skuer og lignende.

§ 7. · Smittede besætninger§-link ↗

Det offentlige tilsyn ophæves, når: 1) Alt fjerkræ er aflivet, og den efterfølgende rengøring og desinfektion er godkendt af fødevareregionen, eller 2) alt voksent fjerkræ er blevet undersøgt ved blodprøver 2 gange med mindst 3 ugers mellemrum uden påvisning af reaktion mod hønsetyfus. Den første undersøgelse må tidligst foretages 3 uger efter sygdommens konstatering eller tidligst 3 uger efter fjernelse af sidste serologiske reagent.

§ 8. · Smittede besætninger§-link ↗

Genindsættelse af fjerkræ på ejendommen må tidligst ske 21 dage efter, at fødevareregionen har godkendt den rengøring og desinfektion, som er nævnt i § 7, nr. 1.

§ 9. · Smittede besætninger§-link ↗

Den ansvarlige for en smittet eller mistænkt fjerkræbesætning skal gøre alle personer, der kommer i kontakt med besætningen, herunder ved levering til slagteri eller destruktionsanstalt, opmærksomme på, at besætningen er smittet med hønsetyfus eller under mistanke for at være smittet med hønsetyfus. Oplysningspligten gælder, indtil det offentlige tilsyn ophæves, eller mistanken i øvrigt afkræftes.

§ 10. · Betaling, straf og ikrafttrædelse§-link ↗

Udgifterne ved undersøgelse af de i § 3, stk. 2, og § 4, stk.1, nævnte prøver betales af Fødevarestyrelsen. Alle andre udgifter, som afholdes i medfør af denne bekendtgørelse, er Fødevarestyrelsen uvedkommende.

§ 11. · Betaling, straf og ikrafttrædelse§-link ↗

Med bøde straffes den, der 1) Overtræder §§ 2-3, § 6, stk. 2, og §§ 8-9 eller 2) undlader at efterkomme forbud eller påbud efter § 4 og § 6, stk. 1.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er 1) forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor eller 2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 12. · Betaling, straf og ikrafttrædelse§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2009.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 374 af 11. juni 1993 om hønsetyfus.