§ 1.§-link ↗
Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i jordemoderkundskab er at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt som jordemoder og til at indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde. Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for jordemoderkundskab, kvalificere den studerende inden for teoretisk og klinisk jordemoderkundskab jf. bilag 1.
Stk. 2. Den studerende skal kunne: 1) yde sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, omsorg og behandling i forbindelse med graviditet, fødsel og barselperiode, 2) formidle og undervise inden for jordemoderens virksomhedsområde, 3) vurdere, begrunde og udvikle professionsudøvelsen ud fra et analytisk perspektiv, 4) indgå i samarbejde med kvinden, pårørende, kolleger og andre faggrupper med respekt for den enkeltes etniske, kulturelle, religiøse og sproglige baggrund, 5) udvikle jordemoderkundskab, herunder skabe fornyelse og anvende kendt viden i nye sammenhænge samt følge, anvende og deltage i udviklingsarbejde inden for sundhedsområdet samt 6) fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet uddannelse.
§ 2.§-link ↗
Uddannelsen er normeret til 3½ studenterårsværk svarende til 210 ECTS-point (European Credit Transfer System Point). Et studenterårsværk svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.
Stk. 2. Uddannelsen er opdelt i semestre og moduler. Et semester har en varighed på 18-24 uger og er opdelt i 2 moduler. Et modul er en afsluttet undervisningsenhed. Modulet indeholder teoretiske eller kliniske elementer eller en kombination heraf. I hvert modul bedømmes den studerendes opnåelse af det for modulet beskrevne læringsudbytte.
§ 3.§-link ↗
Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i jordemoderkundskab. Den engelske betegnelse er Bachelor of Midwifery.
Stk. 2. Den uddannede kan autoriseres i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.
§ 4.§-link ↗
Institutionen, der udbyder uddannelsen, er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed. Det kliniske undervisningssted er overfor uddannelsesinstitutionen ansvarlig for gennemførelsen af den kliniske undervisning i henhold til retningslinjer fastsat af uddannelsesinstitutionen.
§ 5.§-link ↗
Uddannelsens videngrundlag er professionsbaseret og udviklingsbaseret. Uddannelsen er baseret på jordemoderkundskaber i sammenhæng med kundskaber fra sundhedsvidenskabelige fag, naturvidenskabelige fag, humanistiske fag samt samfundsvidenskabelige fag. Teoretisk og klinisk undervisning kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem uddannelsesforløbet med henblik på at sikre praksisnærhed og udvikling af professionsrettet kompetence.
Stk. 2. Uddannelsens professionsbasering sikres ved, at der til stadighed er samspil mellem værdier og kundskaber i uddannelsen og professionen samt at udviklingen inden for professionen er implementeret i uddannelsens videngrundlag.
Stk. 3. Uddannelsens udviklingsbasering sikres gennem inddragelse af relevante resultater fra national og international forskning, således at uddannelsen til stadighed er funderet i den nyeste viden.
Stk. 4. Uddannelsen er tilrettelagt ud fra en grundlæggende videnskabsteoretisk forståelse, som gør det muligt at studere teorier, begreber og metoder fra jordemoderkundskab og andre fag, som bidrager til at beskrive, forklare og forstå de specifikke problemer, fænomener og kontekster, som jordemødre arbejder med og i.
Stk. 5. Den studerende skal gennem deltagelse og øvelse i samt refleksion over jordemoderpraksis og det jordemoderfaglige kundskabsgrundlag opnå praktisk og personlig kompetence i forhold til at udføre, lede, formidle og udvikle jordemoderfaglige opgaver.
Stk. 6. . Varierende studieformer skal understøtte den studerendes udvikling af kompetence i forhold til læring, selvstændighed og samarbejdsevne samt evne til at skabe faglig fornyelse.
§ 6.§-link ↗
I uddannelsen indgår teoretiske undervisningsdele svarende til i alt 105 ECTS-point og kliniske undervisningsdele svarende til i alt 105 ECTS-point. Et tværprofessionelt modul svarende til 15 ECTS-point og et valgmodul svarende til 10 ECTS-point indgår i uddannelsen. Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt svarende til 20 ECTS-point.
Stk. 2. I uddannelsens teoretiske dele indgår sundhedsvidenskabelige fag med 78 ECTS-point, naturvidenskabelige fag med 7,5 ECTS-point, humanistiske fag med 12 ECTS-point samt samfundsvidenskabelige fag med 7,5 ECTS-point.
§ 7.§-link ↗
Der indgår undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer i det omfang det er relevant inden for det enkelte fagområde.
§ 8.§-link ↗
Den kliniske undervisning tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende i forbindelse med træning af grundlæggende kompetencer, således at generelle faglige kompetencer beherskes, og evnen til samt ansvarlighed for at vurdere og træffe kvalificerede valg opøves.
Stk. 2. Den kliniske undervisning fokuserer på menneskets oplevelser, vilkår og handlinger i relation til jordemoderfaglige ydelser og resultater, på interaktion mellem kvinden, pårørende og jordemoderen, den studerendes egen faglige og personlige udvikling samt på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen godkender de kliniske undervisningssteder og tilrettelægger den kliniske undervisning ud fra lokale muligheder inden for sundhedsområdet.
Stk. 4. Det kliniske undervisningssted udarbejder en beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb i overensstemmelse med retningslinjerne herfor i studieordningen. Beskrivelsen godkendes af uddannelsesinstitutionen.
§ 9.§-link ↗
Uddannelsesinstitutionen forbereder den studerende på det enkelte kliniske undervisningsforløb. Institutionen udarbejder en individuel studieplan i samarbejde med den studerende og det kliniske undervisningssted. Erfaringerne fra det kliniske undervisningsforløb inddrages efterfølgende i den teoretiske undervisning.
§ 10.§-link ↗
Uddannelsesinstitutionen og det kliniske undervisningssted samarbejder med henblik på at sikre sammenhængen mellem den teoretiske og kliniske undervisning og at sikre den studerendes tilegnelse af kompetencer i den kliniske undervisning. Uddannelsesinstitutionen sørger for, at samarbejdet etableres og vedligeholdes.
§ 11.§-link ↗
Mindst 1/3 af uddannelsen opgjort i ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Uddannelsen indeholder 5 eksterne prøver. En prøve placeres i 2. semester, og bachelorprojektet placeres i 7. semester. Prøverne på uddannelsens 3 første studieår skal være bestået inden den studerende kan afslutte bachelorprojektet. Placeringen af øvrige prøver fremgår af studieordningen.
Stk. 2. Kliniske undervisningsperioder bedømmes ved interne eller eksterne prøver. Formålet med de kliniske prøver er at bedømme den studerendes kliniske kompetencer. I interne kliniske prøver deltager en eksaminator fra uddannelsesinstitutionen. Der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået. Den afsluttende kliniske prøve bedømmes ved ekstern censur.
Stk. 3. Kliniske undervisningsforløb bedømmes ved særskilte prøver såfremt det kliniske forløb har et omfang på 7 ECTS-point eller derover. Såfremt der indgår teoretiske undervisningsdele i et modul, der bedømmes ved en klinisk prøve, jf. 1. pkt., indgår bedømmelsen af de teoretiske undervisningsdele i den kliniske prøve. Ved kliniske forløb på under 7 ECTS-point indgår bedømmelsen af det kliniske forløb i den teoretiske prøve.
Stk. 4. For prøver og eksamen gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen).
§ 12.§-link ↗
Institutionerne udbyder uddannelsen i henhold til en studieordning, der finder anvendelse for alle udbud af uddannelsen jf. dog § 13, stk. 1.
Stk. 2. I studieordningen fastsættes de nærmere regler om prøver og eksamen, jf. eksamensbekendtgørelsen, samt en nærmere beskrivelse af: 1) Indhold i og ECTS-omfang af de enkelte fagområder og moduler i studieforløbet 2) Indhold, ECTS-omfang, placering og tilrettelæggelse af den kliniske undervisning 3) Rammer og struktur for valgmodul 4) Det tværprofessionelle modul 5) Udarbejdelse af bachelorprojektet 6) Undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, herunder IT i undervisningen 7) Samarbejde mellem uddannelsesinstitution og kliniske undervisningssteder 8) Kriterier for godkendelse af kliniske undervisningssteder 9) Studieplaner 10) Internationale uddannelsesmuligheder 11) Prøver og anvendte bedømmelsesformer 12) Deltagelsespligt i den kliniske undervisning 13) Fritagelse (merit) 14) Dispensationsmuligheder
§ 13.§-link ↗
Det fremgår af studieordningen, hvilke regler i studieordningen, der er fælles for alle uddannelsesudbud og hvilke regler i studieordningen, der alene finder anvendelse for udbuddet på den pågældende institution. Den enkelte institution kan i studieordningen på de i § 12, stk. 2, nr. 4, 7, 10 og 11 anførte områder fastsætte regler, der alene finder anvendelse for uddannelsesudbuddet på den pågældende institution.
Stk. 2. Den enkelte institution kan fastsætte regler om prøveforudsætninger i de enkelte moduler, der alene finder anvendelse på den pågældende institution. Ved prøveforudsætninger forstås aflevering af opgaver og projekter m.v. samt opfyldelse af deltagelsespligt i den teoretiske undervisning.
Stk. 3. Inden en studieordning fastsættes og ved efterfølgende ændring af de regler i studieordningen, der er fælles for alle udbud, skal studieordningen godkendes af Undervisningsministeriet efter indhentet udtalelse fra Sundhedsstyrelsen.
Stk. 4. Hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan institutionen dispensere fra de regler i studieordningen, der alene finder anvendelse for uddannelsesudbuddet på den pågældende institution jf. stk. 1.
Stk. 5. Ved udarbejdelse og ændring af den del af studieordningen, der alene finder anvendelse for udbuddet på den pågældende institution, deltager en repræsentant for de studerende og en repræsentant for de kliniske undervisningssteder. Institutionen fastsætter overgangsordninger.
Stk. 6. Gældende studieordning skal være tilgængelig på institutionens hjemmeside.
§ 14.§-link ↗
Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke orlov begrundet i barsel, adoption militærtjeneste samt FN-tjeneste m.v. Institutionen kan i særlige tilfælde dispensere fra 6-års-reglen.
§ 15.§-link ↗
Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan af den studerende indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen senest 14 dage efter modtagelsen af afgørelsen. Såfremt institutionen fastholder sin tidligere meddelte afgørelse, videresendes klagen til Undervisningsministeriet vedlagt institutionens begrundelse og genvurdering.
§ 16.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. januar 2009.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 234 af 30. marts 2001 om jordemoderuddannelsen ophæves.
Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse finder dog fortsat anvendelse for de studerende, der inden den 30. januar 2008 er begyndt på uddannelsen.
Stk. 4. For studerende, der er begyndt på uddannelsen efter de tidligere regler, jf. stk. 2, og som ikke har afsluttet uddannelsen inden den 1. august 2013, kan institutionen tilrettelægge overgangsordninger, således at disse studerende afslutter uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.