§ 1.§-link ↗
Forskriften gælder for fiskeskibe med en længde 2) Som defineret i bilag 1, kapitel I, regel 2, nr. 5. på 15 meter og derover, samt for fiskeskibe med et dimensionstal på 100 eller derover.
Stk. 2. Dimensionstallet udregnes ved at multiplicere længden over alt, som er afstanden i lige linie mellem det forreste punkt på forstævnen til det agterste punkt på agterstævnen, med den største bredde, således som disse mål fremgår af fiskeskibets målebrev.
§ 2.§-link ↗
De nærmere regler om fiskeskibes bygning og udstyr m.v. er optrykt som bilag til denne forskrift.
Stk. 2. Bilagene, bilagenes kapitler og tillæg er: Bilag 1 Bestemmelser vedrørende fiskeskibes konstruktion og udstyr m.v. Kapitel E I Almindelige bestemmelser, dateret 15. december 2008. Kapitel E II Konstruktion, vandtæthed og udstyr, dateret 1. januar 2003. Kapitel E III Stabilitet og sødygtighed, dateret 1. januar 2003. Kapitel E IV Maskineri og elektriske installationer, periodisk ubemandede maskinrum, dateret 1. januar 2003. Kapitel E V 1 2 Brandsikring, opdagelse og slukning af brand, dateret 15. december 2008. Kapitel E VI A B C Beskyttelse af besætningen (arbejdsmiljø og sikkerhed m.v.), dateret 15. december 2008. Kapitel E VII 1 2 Redningsmidler og -arrangementer, dateret 15. december 2008. Kapitel E VIII Foranstaltninger i nødsituationer, mønstring og øvelser, dateret 1. februar 1999. Kapitel E IX Radiokommunikation, dateret 1. januar 2005. Kapitel E X Sejladsens betryggelse, dateret 1. januar 2005. Kapitel E XI Regionale og lokale bestemmelser (direktivets bilag III), dateret 1. februar 1999. Kapitel E XII Opholdsrum m.v. , dateret 1. maj 2007 Kapitel E XIII Reserveret Kapitel E XIV Reserveret Kapitel E XV Reserveret Kapitel E XVI Reserveret Kapitel E XVII Reserveret Kapitel E XVIII Reserveret Kapitel E XIX Reserveret Kapitel E XX Reserveret Kapitel E XXI Forebyggelse mod olieforurening fra skibe, dateret 1. maj 2007. Kapitel E XXII Reserveret Kapitel E XXIII Reserveret Kapitel E XXIV Forebyggelse mod forurening med kloakspildevand fra skibe, dateret 1. januar 2005. Kapitel E XXV Forebyggelse mod forurening med affald, dateret 1. januar 2005. Kapitel E XXVI Forebyggelse af luftforurening fra skibe, dateret 1. maj 2007. Tillæg Certifikater, formularer og udstyrsfortegnelser, dateret 1. februar 1999. Bilag 2 Rådets direktiv 97/70/EF af 11. december 1997 om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 meter og derover, dateret 1. februar 1999. Bilag 3 Torremolinos Protokollen 1993 der relaterer sig til den internationale konference om fiskeskibes sikkerhed, 1977, dateret 1. februar 1999. Tillæg 1 Bilag 3, tillæg 1 er identisk med bilag 1 og derfor ikke medtaget her. Tillæg 2 1993 Protokollen til Torremolinos Konventionen, Tillæg 2, Resolutioner fra konferencen, dateret 1. februar 1999. Tillæg 3 1993 Protokollen til Torremolinos Konventionen, Tillæg 3, Konferencens rekommandationer, dateret 1. februar 1999.
§ 3.§-link ↗
Udstyr til fiskeskibe specificeret i bilagene til forskriften kan erstattes af udstyr, som er overensstemmelsesmærket i henhold til teknisk forskrift nr. 12 af 2. december 2002 om udstyr i skibe.
§ 4.§-link ↗
Overtrædelse af denne forskrift straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis der 1) ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, 2) tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold eller 3) ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 3. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 2, nr. 1.
Stk. 4. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.
Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 5.§-link ↗
Såfremt forholdet er omfattet af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, kan der fastsættes foranstaltninger i henhold til kriminalloven for Grønland.
Stk. 2. De i § 4, stk. 2 og 3, nævnte forhold skal anses som skærpende omstændigheder.
Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, jfr. kriminallovens § 116, stk. 1, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.
Stk. 4. Er en overtrædelse begået af selskaber m.v. (juridiske personer), kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, Grønlands Hjemmestyre, en kommune, et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 64 i Landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v., eller en bygdebestyrelse, kan der pålægges vedkommende offentlige myndighed som sådan bødeansvar.
Stk. 5. Såfremt den pågældende ikke er bosat i Grønland, eller hans tilknytning til det grønlandske samfund i øvrigt har en sådan løsere karakter, at forudsætningerne for anvendelse af foranstaltninger ikke er til stede, kan sagen anlægges eller henvises til forfølgning i Danmark.
§ 6.§-link ↗
Forskriften træder i kraft den 15. marts 2009.