Bekendtgørelse nr. 1235 · 2008

Historisk

Bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn

Bekendtgørelse om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn

Dokumentdato: 15. dec. 2008Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Registreringsgebyr§-link ↗

Virksomheder, der er registreret efter bekendtgørelserne om sædekorn, markfrø og grønsagsfrø, skal betale registreringsgebyrer som fastsat i bilag 1, I.

§ 2. · Registreringsgebyr§-link ↗

For virksomheder, der registreres for første gang, beregnes tillægsregistreringsgebyret på grundlag af virksomhedens oplysninger om det forventede antal producerede partier i det pågældende år.

Stk. 2. I virksomhedens andet produktionsår beregnes tillægsregistreringsgebyrerne i dette kalenderår på grundlag af virksomhedens oplysninger om det forventede antal producerede partier i det pågældende år.

Stk. 3. For virksomhedens tredje produktionsår beregnes gebyrerne i det indeværende kalenderår på grundlag af virksomhedens oplysninger om det faktiske antal producerede partier i det umiddelbart foregående år.

§ 3. · Registreringsgebyr§-link ↗

De årlige registreringsgebyrer opkræves hos den, der på opkrævningstidspunktet er ejer af den pågældende virksomhed.

Stk. 2. Virksomheder, der som følge af ophør afmelder deres registrering i løbet af kalenderåret, kan få refunderet registreringsgebyret forholdsmæssigt, hvis meddelelsen om ophør er modtaget i Plantedirektoratet senest den 1. november i det pågældende år.

Stk. 3. Virksomhedsoverdragelse i løbet af kalenderåret medfører ingen refusion af gebyrer.

§ 4. · Certificering og anmeldelse til avlskontrol§-link ↗

For certificering af partier betales gebyr pr. parti som fastsat i bilag 1, III, A.

Stk. 2. For avlspartier anmeldt til avlskontrol betales gebyr pr. avlsparti som fastsat i bilag 1, III, B.

Stk. 3. For efteranmeldelse af arealer til avlskontrol betales gebyr pr. anmeldelse som fastsat i bilag 1, III, C.

§ 5. · Markkontrol§-link ↗

Ved officiel besigtigelse af arealer anmeldt til avlskontrol betales startgebyr som fastsat i Bilag 1, II, A. Herudover betales gebyrer pr. ha som fastsat i bilag 1, IV. Hvis markkontrollen på grund af store mængder ukrudt, manglende plejespor og lignende ikke kan gennemføres inden for normaltid, betales for kontrollørens tidsforbrug ved kontrollen pr. påbegyndte ½ time, jf. bilag 1, VIII, A.

Stk. 2. Hvis markerne ikke kan nås med bil, betales for de faktiske omkostninger forbundet med denne del af transporten til marken.

§ 6. · Prøvetagning§-link ↗

For prøvetagning betales startgebyr som fastsat i bilag 1, II, A. Herudover betales der for prøvetagerens tidsforbrug ved prøvetagningen pr. påbegyndte ½ time, jf. bilag 1, VIII, C. Der betales for minimum 2½ times prøvetagning.

Stk. 2. Hvis en rekvireret prøvetagning ikke er afbestilt senest 2 timer før det aftalte tidspunkt opkræves startgebyr, samt gebyr for 2½ times prøvetagning, jf. bilag 1, II, A og VIII, C.

Stk. 3. De faktiske omkostninger ved indsendelse af prøver og indberetninger til Plantedirektoratet betales af virksomheden efter regning.

§ 7. · Automatiske prøvetagningsanlæg§-link ↗

For godkendelse af automatiske prøvetagningsanlæg betales startgebyr som fastsat i bilag 1, II, B. Herudover betales der for Plantedirektoratets tidsforbrug til forberedelse, kontrol og rapportering pr. påbegyndte ½ time, jf. bilag 1, VIII, A.

§ 8. · Kontrol af småpakninger§-link ↗

For kontrol af småpakninger af markfrø og grønsagsfrø (udportionering) betales der ved prøvetagning startgebyr som fastsat i bilag 1, II, A. Herudover for prøvetagerens timeforbrug som fastsat i bilag 1, VIII, C, pr. påbegyndt ½ time.

Stk. 2. For separation af frøblandinger af markfrø forud for analyse af kontrolprøver betales Plantedirektoratets timeforbrug pr. påbegyndte ½ time, jfr. bilag 1, VIII, B.

Stk. 3. Analyse af kontrolprøver betales efter takster fastsat i bilag 2, samt eventuelt for kontroldyrkning jf. § 9.

§ 9. · Kontroldyrkning§-link ↗

For kontroldyrkning af alle arter af markfrø og sædekorn samt undersøgelse for nøgen brand i byg betales startgebyr som fastsat i bilag 1, II, C. Herudover betales gebyr pr. undersøgelse som fastsat i bilag 1, V.

Stk. 2. For kontroldyrkning af grønsagsfrø betales startgebyr som fastsat i bilag 1, II, C. Herudover betales for Plantedirektoratets tidsforbrug som fastsat i bilag 1, VIII, A og B, pr. påbegyndt ½ time.

Stk. 3. Der betales kun et startgebyr pr. indsendt prøve.

§ 10. · Autoriseret prøvetagning og analyse m.v.(Egenkontrol)§-link ↗

For godkendelse som autoriseret prøvetagningssted eller laboratorium betales der startgebyr som fastsat i bilag 1, II, B. Herudover betales der for Plantedirektoratets tidsforbrug ved forberedelse, kontrol og rapportering pr. påbegyndte ½ time, jf. bilag 1, VIII, A og B.

Stk. 2. Pr. autoriseret prøvetagningssted og pr. laboratorium betales årligt grundgebyr som fastsat i bilag 1, VI, A.

Stk. 3. For audit betales startgebyr som fastsat i bilag 1, II, B Herudover betales der for Plantedirektoratets tidsforbrug til forberedelse, kontrol og rapportering pr. påbegyndte ½ time, jf. bilag 1, VIII, A og B.

Stk. 4. Analyse af kontrolprøver betales efter takster fastsat i bilag 2.

§ 11. · Autoriseret prøvetagning§-link ↗

For partier prøvetaget af autoriserede prøvetagere betales der partigebyr, pr. parti som fastsat i bilag 1, VI, B.

§ 12. · Autoriseret prøvetagning§-link ↗

For proceskontrol eller efterkontrolprøvetagning betales der et startgebyr pr. besøg som fastsat i bilag 1, II, A. Herudover betales der for Plantedirektoratets tidsforbrug til forberedelse, kontrol og rapportering pr. påbegyndte ½ time, jf. bilag 1, VIII, B.

§ 13. · Autoriseret analyse m.v.§-link ↗

For partier analyseret af autoriserede frøanalyselaboratorier og officielle udenlandske frøanalyselaboratorier med henblik på EU- eller OECD certificering betales der partigebyr som fastsat i bilag 1, VI, C.

§ 14. · Uddannelse§-link ↗

For teoretisk kursus i prøvetagning, inkl. eksamen betales gebyr som fastsat i bilag 1, VI, D, nr. 1. litra a

Stk. 2. For praktisk eksamen i prøvetagning betales startgebyr som fastsat i bilag 1, II, B. Herudover betales der for Plantedirektoratets tidsforbrug til forberedelse, kontrol og rapportering pr. påbegyndte ½ time, jf. bilag 1, VIII, A.

Stk. 3. For efteruddannelse af prøvetagere, samt re- og sygeeksamen betales gebyr pr. person, pr. dag som fastsat i bilag 1, VI, D, nr.1, litra b.

§ 15. · Uddannelse§-link ↗

For eksamen, herunder re-og sygeeksamen som autoriseret frølaborant betales gebyr som fastsat i bilag 1,VI, D, nr. 2.

§ 16. · Laboratorieanalyse§-link ↗

For laboratorieanalyser betales gebyr som fastsat i bilag 2.

Stk. 2. For undersøgelse af prøver der er bejdset, betales tillægsgebyr som fastsat i bilag 2, C.

Stk. 3. For laboratorieanalyser af arter af sædekorn, markfrø og grønsagsfrø, som ikke fremgår af bilag 2, betales efter Plantedirektoratets timeforbrug pr. påbegyndt ½ time, jf. bilag 1, VIII, B.

Stk. 4. Tilbagekaldes anmeldelse til laboratorieanalyse af et parti sædekorn eller frø, før undersøgelsen af partiet er afsluttet, skal Plantedirektoratets udgifter dækkes efter regning.

§ 17. · Laboratorieanalyse§-link ↗

For kontrol af bejdsekvalitet betales startgebyr som fastsat i bilag 1, II, C. Herudover betales gebyr som fastsat i bilag 2, D.

Stk. 2. Der betales kun et startgebyr pr. indsendt prøve.

§ 18. · Laboratorieanalyse§-link ↗

Hvis analysen på grund af prøvens beskaffenhed ikke kan gennemføres inden for normaltid, betales for Plantedirektoratet tidsforbrug ved analysen pr. påbegyndte ½ time, jf. bilag 1, VIII, B.

§ 19. · Forsøgsordning med større partier af græsser§-link ↗

For godkendelse til at producere større partier af græsser betales et gebyr som fastsat i bilag 1, VII, pr. produktionsanlæg.

Stk. 2. For audit af produktionsanlæg betales der startgebyr som fastsat i bilag 1, II, B. Herudover betales der for Plantedirektoratets tidsforbrug ved forberedelse, kontrol og rapportering pr. påbegyndte ½ time, jf. bilag 1, VIII, A.

Stk. 3. For partier produceret under forsøgsordningen betales der partigebyr pr. parti som fastsat i bilag 1, VII,

Stk. 4. For prøvetagning af kontrolprøver betales der et startgebyr pr. besøg som fastsat i bilag 1, II, A. Herudover betales der for Plantedirektoratets tidsforbrug pr. påbegyndte ½ time, jf. bilag 1, VIII, B.

Stk. 5. For analyse af kontrolprøver betales der startgebyr som fastsat i bilag 1, II, C. Herudover betales der for Plantedirektoratets timeforbrug pr. påbegyndte ½ time, jf. bilag 1, VIII, B.

§ 20. · Betalingsfrist§-link ↗

Gebyrer forfalder ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato.

Stk. 2. Betales forfaldne gebyrer ikke rettidigt, skal der betales en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.

Stk. 3. For erindringsskrivelser betales et rykkergebyr på 100 kr.

§ 21. · Ikrafttræden§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2009

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 294 af 28. april 2008 om betaling for kontrol m.m. med frø og sædekorn ophæves.