§ 1.§-link ↗
Bekendtgørelsen gælder ved fiskeri efter hummer (Humarus gammarus) i Limfjorden.
§ 2.§-link ↗
Hummer i Limfjorden er fredet i perioden 1. juli – 31. august (begge dage inklusiv).
Stk. 2. Uanset stk. 1 er hummer med rogn (rognhummer) fredet hele året.
§ 3.§-link ↗
Mindstemål for rygskjoldets samlede længde skal være mindst 87 mm.
Stk. 2. Rygskjoldets samlede længde måles parallelt med midterlinjen fra en af øjenhulernes bagkant til den bagerste kant af rygskjoldet.
§ 4.§-link ↗
Med bøde straffes den, der overtræder eller forsøger at overtræde §§ 2-3.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 5.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. december 2008. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 79 af 26. januar 2005 om regulering af hummere i Limfjorden.