§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 1292 af 24. oktober 2007 om byggeskadeforsikring foretages følgende ændringer: 1. I § 26, stk. 2, nr. 1, indsættes før »totalentreprenør«: »professionelle bygherre,«. 2. § 28, stk. 2 og 3, affattes således: Stk. 2. Den bearbejdede eftersynsrapport vil være tilgængelig for sikrede og forsikringsselskabet via Den Offentlige Informationsserver (OIS). Den bearbejdede eftersynsrapport fra 1-års eftersynet skal være tilgængelig senest 11 måneder efter, at forsikringen er trådt i kraft, jf. dog stk. 3. Den bearbejdede eftersynsrapport fra 5-års eftersynet skal være tilgængelig senest 4 år og 11 måneder efter, at forsikringen er trådt i kraft, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Hvis eftersynsindberetningen og skadesoversigten ikke er kommet frem til Erhvervs- og Byggestyrelsen inden udløbet af de frister, der er fastsat i § 27, stk. 2, og Erhvervs- og Byggestyrelsen derfor i medfør af § 20 har rekvireret et eftersyn, vil den bearbejdede eftersynsrapport være tilgængelig via OIS hurtigst muligt efter modtagelsen af eftersynsindberetningen og skadesoversigten. 3. I § 28 indsættes som stk. 4 : Stk. 4. Uanset stk. 2 og 3 kan den bearbejdede eftersynsrapport ligeledes rekvireres af sikrede, af forsikringsselskabet og af den professionelle bygherre ved henvendelse til Erhvervs- og Byggestyrelsen. 4. I § 29, stk. 2, ændres »året« til: »måneden«. 5. I § 32, stk. 2, nr. 1, indsættes før »totalentreprenør«: »professionelle bygherre,«. 6. I § 37 indsættes som stk. 2 : Stk. 2. Forsikringsselskabet giver hurtigst muligt Erhvervs- og Byggestyrelsen elektronisk besked om udbedringen.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 12. november 2008. Dog træder § 1, nr. 4, i kraft den 1. juli 2009.