§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 612 af 22. juni 2004 om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg foretages følgende ændringer: 1. Som fodnote til bekendtgørelsens titel indsættes: 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EU-Tidende 2005, L 255, side 22). 2. Efter § 6 indsættes i kapitel 1: § 6 a. Miljøstyrelsen kan meddele personer, der i udlandet har opnået erhvervsmæssige kvalifikationer, som kan sidestilles med kravene i §§ 4 og 5, dispensation fra pligten til at være i besiddelse af et A- eller B-bevis.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. november 2008.