Bekendtgørelse nr. 1011 · 2008

Historisk

Bekendtgørelse om forbud mod import af foder med indhold af mælk eller mejeriprodukter

Bekendtgørelse om forbud mod import af foder med indhold af mælk eller mejeriprodukter

Dokumentdato: 15. okt. 2008Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Bekendtgørelsens anvendelsesområde og overordnede krav

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen omfatter import til Danmark af produkter, der indeholder mælk eller mejeriprodukter, som indgår i foderblandinger eller i øvrigt er bestemt til foderbrug, og som har oprindelse i eller er afsendt fra Kina.

Stk. 2. Enhver import af disse produkter skal anmeldes til Plantedirektoratet inden ankomsten til Danmark. Anmeldelsen skal ske mindst 24 timer før forventet ankomsttidspunkt.

§ 2.§-link ↗

I denne bekendtgørelse anvendes definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed og i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om foder og foderstofvirksomheder.

Kapitel 2 · Mælke- og mejeriprodukter - Kina

§ 3.§-link ↗

Det er forbudt at importere produkter som nævnt i § 1, stk. 1.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for sendinger, der analyseres inden de markedsføres.

Stk. 3. Plantedirektoratet udtager prøver af hver enkelt sending af produkter som nævnt i § 1, stk.1, der ønskes importeret.

Stk. 4. Plantedirektoratet udtager stikprøver forud for import af andre foderprodukter, end dem der er nævnt i § 1, stk. 1, med et højt proteinindhold, med oprindelse i eller sendt fra Kina.

Stk. 5. Plantedirektoratet udtager ligeledes stikprøver af produkter omhandlet i § 1, stk. 1 og § 3, stk. 4, som allerede er markedsført i Danmark.

Stk. 6. Plantedirektoratet analyserer prøverne for indhold af melamin. Produkter, der indeholder mere melamin end 2,5 mg/kg, må ikke omsættes og anvendes til foderbrug, men skal straks destrueres.

Stk. 7. Plantedirektoratet tilbageholder sendingerne indtil direktoratet kan meddele tilladelse til import og markedsføring, eller afviser sendingen.

Stk. 8. Udgifter i forbindelse med foranstaltninger i medfør af denne bestemmelse afholdes af den importerende virksomhed.

§ 4.§-link ↗

Import af produkter omhandlet af denne bekendtgørelse kan alene ske over følgende toldsteder: 1) Ekspeditionssted Københavns Havn, Glückstadsvej 8, 2100 København Ø 2) Ekspeditionssted Københavns lufthavn i Kastrup 3) Ekspeditionssted Århus

Kapitel 3 · Kontrol

§ 5.§-link ↗

Plantedirektoratet fører kontrol med, at foderstofvirksomheder foretager anmeldelse som fastsat i § 1, stk. 2.

Stk. 2. Plantedirektoratet kan meddele de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af denne bekendtgørelse, jf. § 2, stk. 4 i lov om foderstoffer.

Stk. 3. Udgifterne til opfyldelse af påbud og forbud efter stk. 2 påhviler den som foranstaltningerne er rettet imod.

Kapitel 4 · Straffebestemmelser

§ 6.§-link ↗

Overtrædelse af § 1, stk. 2, § 3, stk. 1, og 6, 2. pkt. og § 4 straffes med bøde. Med bøde straffes endvidere den, som undlader at følge et meddelt påbud eller forbud, jf. § 5, stk. 2.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 5 · Ikrafttræden

§ 7.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. oktober 2008.