§ 1.§-link ↗
Det skønnede indkomstgrundlag, der er nævnt i § 3 i lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft, opgøres som det forskudsregistrerede indkomstgrundlag for budgetåret for skatten efter personskattelovens § 5, nr. 3, i kommunen. Ved opgørelsen korrigeres der for nedslag for udenlandsk indkomst efter ligningslovens § 33 og nedslag efter ligningslovens § 33 A.
Stk. 2. Det forskudsregistrerede indkomstgrundlag for budgetåret, som er nævnt i stk. 1, anvendes således som det er opgjort af SKAT pr. 31. december i året forud for budgetåret.
§ 2.§-link ↗
Beløb opgjort efter lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft opgøres i hele tusind kr. og afrundes til et med 12 deleligt beløb.
§ 3.§-link ↗
Afregning af beløb opgjort efter lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft sker ved, at 1/3 af beløbet for den enkelte kommune fratrækkes det månedlige beløb, som udbetales fra SKAT til kommunerne i henhold til lov om kommunal indkomstskat i månederne oktober, november og december i det år, beløbet vedrører.
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2008.