Bekendtgørelse nr. 756 · 2008

Historisk

Bekendtgørelse om merit i de gymnasiale uddannelser (meritbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om merit i de gymnasiale uddannelser (meritbekendtgørelsen)

Dokumentdato: 9. jul. 2008Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Meritgivende fag og forløb

§ 1.§-link ↗

Enelev eller kursist (herefter ”elev”), der får merit i en gymnasial uddannelse, bliver fritaget for en del af uddannelsens uddannelses- og elevtid og kan desuden blive fritaget for en eller flere prøver ved eksamen.

Stk. 2. En skole eller et kursus (herefter ”skole”) skal give merit, når skolen anerkender, at eleven før optagelsen har erhvervet reelle faglige kvalifikationer, som indebærer, at eleven helt eller delvist har nået de faglige mål, som er fastsat for et eller flere fag i uddannelsen, eller at eleven har nået andre faglige mål, som kan træde i stedet for de fastsatte mål.

Stk. 3. En elevs meritgivende faglige kvalifikationer kan være opnået ved tidligere gennemførte uddannelsesforløb i Danmark eller udlandet på mindst gymnasialt niveau, ved selvstudier eller på anden måde før optagelsen, jf. dog § 7.

§ 2.§-link ↗

Skolens leder skal efter ansøgning vurdere elevens meritgivende faglige kvalifikationer. Skolens leder fastlægger på dette grundlag omfanget af den undervisning og eventuelt de prøver, eleven kan fritages for, jf. dog § 14.

§ 3.§-link ↗

Skolens leder skal efter ansøgning give en elev merit, som giver fritagelse for undervisning og prøveaflæggelse i fag (på A-, B- eller C-niveau) eller forløb, som eleven tidligere har afsluttet ved en prøve, subsidiært ved en afsluttende standspunktskarakter, på tilsvarende eller højere gymnasialt niveau, såfremt det pågældende fag eller forløb indgår eller kan indgå i den pågældende uddannelses fagrække, jf. dog § 14.

Stk. 2. Niveauet for det meritgivende fag skal være fastsat eller godkendt af Undervisningsministeriet. Niveaubetegnelsen for fag, der er påbegyndt før den 1. august 2005, kan ses i bekendtgørelsens bilag 1.

§ 4.§-link ↗

Når en elev ønsker at få udstedt et eksamensbevis sammenstykket af prøvebeviser for enkelte fag mv., gælder § 3 tilsvarende.

§ 5.§-link ↗

Skolens leder kan efter ansøgning give en elev merit, som helt eller delvist giver fritagelse for undervisningen i fag eller forløb, der indgår i uddannelsen (delmerit), hvis skolens leder skønner, at elevens tidligere erhvervede kvalifikationer bidrager til opfyldelse af det eller de pågældende fag eller forløbs mål, jf. dog § 14. Eleven aflægger prøve efter reglerne for det eller de pågældende fag.

Stk. 2. Når der er givet merit efter stk. 1, kan skolens leder godkende, at prøven ved eksamen fremrykkes i forhold til de tidspunkter, der er fastsat i reglerne om uddannelsen.

§ 6.§-link ↗

Skolens leder kan efter ansøgning give en elev merit, som giver fritagelse for undervisning og prøve i et fag, når eleven tidligere har afsluttet et fag, der ikke er omfattet af § 3, på mindst gymnasialt niveau, eller et fag med en anden fagbetegnelse eller et undervisningsforløb, som efter skolens leders skøn kan træde i stedet for faget (merit ved substitution). Skønnet foretages ud fra en vurdering af, om det meritgivende forløb ligeværdigt bidrager til at opfylde uddannelsens formål og karakteristika.

Stk. 2. Merit efter stk. 1 kan for obligatoriske fag og studieretningsfag på A- og B-niveau i den pågældende uddannelse kun gives, hvis de faglige mål for og det centrale indhold i det meritgivende forløb er sammenlignelig med indholdet og målene i det fag, der gives fritagelse for.

Stk. 3. Når en elev har fået merit ved substitution for et fag på B- eller C-niveau, jf. stk. 1, kan skolens leder fastsætte begrænsninger for elevens muligheder for at vælge faget på et højere niveau.

§ 7.§-link ↗

Skolens leder kan efter ansøgning give en elev forhåndstilsagn om merit, som giver fritagelse for undervisning på skolen i en sammenhængende periode på op til et års varighed, hvis eleven bruger perioden til at gennemføre gymnasial undervisning i udlandet.

Stk. 2. Det er en betingelse, at skolens leder efter en konkret faglig vurdering godkender fag­rækken, målene, det centrale indhold og de faglige niveauer i det udenlandske uddannelsesforløb. Ved vurderingen skal det lægges til grund, at der ved afslutningen af perioden skal kunne gives merit efter §§ 3, 5 eller 6 for hele perioden.

Stk. 3. Skolens leder kan som forudsætning for at opnå merit kræve, at eleven samtidig med det udenlandske uddannelsesforløb følger virtuel undervisning anvist af skolen i bestemte fag og forløb.

Stk. 4. Hvis eleven får tilsagn om merit, og skolen kræver, at eleven følger virtuel undervisning i bestemte fag, kan andelen af virtuel undervisning i disse fag overskride den øvre grænse for virtuel undervisning, som er fastsat i reglerne om uddannelsen.

§ 8.§-link ↗

Skolens leder kan alene fravige sit tilsagn om merit i henhold til § 7, hvis eleven efter skolens skøn ikke i tilstrækkeligt omfang har deltaget i både den undervisning, der var forudsætningen for tilsagnet, og den virtuelle undervisning, som skolen har anvist eleven.

§ 9.§-link ↗

Skolens leder kan efter ansøgning give en elev, der har gennemført forlagt undervisning i udlandet efter reglerne i uddannelseslovene for stx, hf, hhx og htx, merit i henhold til § 6.

§ 10.§-link ↗

For en elev, der i løbet af eller i umiddelbar forlængelse af grundforløbet i stx, hhx eller htx, skifter til en anden af de nævnte uddannelser, skal skolens leder give eleven merit for den gennemførte del af grundforløbet.

Stk. 2. For elever, der skifter uddannelse, og som ikke er omfattet af stk. 1, gælder denne bekendtgørelses regler, jf. §§ 3, 5 og 6, om tildeling af merit.

§ 11.§-link ↗

Elever, der på tilfredsstillende måde har gennemført en del af deres gymnasiale uddannelse i et af de øvrige nordiske lande, herunder selvstyreområderne, der er omfattet af overenskomsten mellem de nordiske lande om nordisk uddannelsesfællesskab på det gymnasiale niveau, har ret til merit efter § 3. Kravet i § 3, stk. 2, om, at det meritgivende fags niveau skal være fastsat eller godkendt af Undervisningsministeriet, gælder ikke for disse fag. Niveauet fastlægges på baggrund af skolens faglige vurdering, medmindre Undervisningsministeriet har godkendt fagets niveau.

Stk. 2. De fag fra Europæisk Baccalauréat (EB), International Baccalaureate (IB), Option Internationale du Baccalauréat (OIB), Den Dansk/Franske Baccalauréat (DFB), Duborgskolen og A.P. Møller Skolen, hvis niveau er godkendt af Undervisningsministeriet, giver ret til merit efter § 3.

Kapitel 2 · Konsekvenser af merit

§ 12.§-link ↗

Når en elev har fået godkendt merit efter § 3 i et fag, har eleven ikke krav på at deltage i undervisningen i faget, og eleven kan ikke som en del af uddannelsen deltage i prøven ved eksamen i faget på ny.

§ 13.§-link ↗

Skolens leder kan tilrettelægge særlige forløb for en elev, der har fået merit, som indebærer, at elevens samlede uddannelsestid bliver væsentlig kortere end et sædvanligt forløb.

§ 14.§-link ↗

En elev, der har fået merit i et eller flere fag, som indgår i almen studieforberedelse i stx-uddannelsen, i en faggruppe i hf-uddannelsen eller i studieområdet i hhx- eller htx-uddannelsen, fritages ikke for at deltage i undervisningen i disse forløb, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Eleven kan fritages for dele af undervisningen i en faggruppe eller i studieområdet, hvis undervisningen har enkeltfaglig karakter, eller for dele af undervisningen i studieområdet i hhx-uddannelsen, hvis eleven har afsluttet det internationale område eller erhvervscase.

Stk. 3. En elev, der har fået merit for alle tre fag i en faggruppe på hf-uddannelsen, fritages for undervisning og prøve i faggruppen.

Kapitel 3 · Procedure for tildeling af merit

§ 15.§-link ↗

Eleven skal søge skolen om merit ved uddannelsens start, jf. dog stk. 2, samt § 7 og § 9. Eleven har krav på en afgørelse af, hvorvidt og i hvilket omfang tidligere erhvervede faglige kvalifikationer giver merit.

Stk. 2. Hvis særlige grunde taler herfor, kan skolens leder behandle en ansøgning om merit i løbet af uddannelsen.

§ 16.§-link ↗

Skolens leder kan kræve, at eleven afleverer dokumentation for det forløb, der danner baggrund for ansøgningen om merit, herunder attestation eller bevis for undervisning, prøver eller andet, der kan dokumentere den pågældende elevs faglige kvalifikationer.

Stk. 2. Skolens leder kan efter konkret vurdering tilbyde eleven en test, der indgår i grundlaget for afgørelsen om merit. Hvis en elev afviser tilbuddet om en test, indgår dette tillige i grundlaget for afgørelsen.

§ 17.§-link ↗

En elev, der ansøger om merit for undervisning og prøve i et fag, hvor der er forløbet mere end 5 år, siden faget blev afsluttet med prøve, subsidiært ved en afsluttende standspunktskarakter (årskarakter), har ikke krav på merit efter § 3. Skolens leder kan dog give merit efter en konkret vurdering.

Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., gælder ikke for personer, der ønsker at få udstedt et eksamensbevis sammenstykket af prøvebeviser for enkelte fag mv.

§ 18.§-link ↗

Skolens leders afgørelse om merit skal meddeles eleven skriftligt. Hvis lederen ikke imødekommer elevens ansøgning fuldt ud, skal afgørelsen desuden være begrundet og indeholde en vejledning om muligheden for at klage i henhold til §§ 28 og 29.

Kapitel 4 · Merit i den samlede eksamen

§ 19.§-link ↗

Når der gives merit for et fag efter § 3, påføres elevens eksamensbevis både skriftlige og mundtlige karakterer, henholdsvis afsluttende standspunktskarakterer og prøvekarakterer efter reglerne for uddannelsen, i det omfang, de foreligger fra det meritgivende fag. På beviset anføres, at karakteren er opnået ved merit. Mangler en af fagets karakterer, påføres det pågældende felt på eksamensbeviset: ”Merit uden karakteroverførsel”.

Stk. 2. Når en skriftlig og en mundtlig karakter skal overføres som en samlet karakter i faget, overføres gennemsnittet af den skriftlige og mundtlige karakter, afrundet efter de almindelige afrundingsregler.

Stk. 3. Er der efter reglerne for det meritgivende fag ikke givet prøvekarakterer, men alene afsluttende standspunktskarakterer, overføres disse til den nye uddannelse som prøvekarakterer, når det i reglerne for uddannelsen er fastsat, at eksamensbeviset alene omfatter prøvekarakterer.

§ 20.§-link ↗

Når der gives merit for et fag efter § 6, kan skolens leder bestemme, at der kan overføres eventuelle karakterer fra det meritgivende fag til elevens eksamensbevis, jf. § 19, jf. dog § 21.

§ 21.§-link ↗

Der kan ikke ske karakteroverførsel fra videregående uddannelser eller fra udenlandske uddannelser.

Stk. 2. Når der gives merit uden overførsel af karakterer, påføres det pågældende felt på eksamensbeviset: ”Merit uden karakteroverførsel”.

§ 22.§-link ↗

Når det i reglerne for en treårig uddannelse er bestemt, at eleverne for at opnå en samlet eksamen skal aflægge et bestemt antal prøver, tæller prøver fra meritgivende fag, jf. § 3 og § 6, alene med i det fastsatte prøveantal, hvis eleven efter reglerne for den pågældende uddannelse, herunder regler om prøveudtræk, skulle have været til prøve i det fag, der er givet fritagelse for.

Stk. 2. For elever, der har fået merit efter § 5, og som efterfølgende skal aflægge prøve i faget, tæller den aflagte prøve alene med i det fastsatte prøveantal, hvis eleven efter reglerne for den pågældende uddannelse, herunder regler om prøveudtræk, skulle have været til prøve i faget.

Stk. 3. Der kan gives merit uden karakteroverførsel i et omfang svarende til, at et eksamensbevis skal indeholde karakterer for mindst seks fag, hvoraf tre skal være fag fra den obligatoriske fagrække, herunder eventuelle karakterer overført ved merit.

Kapitel 5 · Kombinerede uddannelser

§ 23.§-link ↗

Kursister, der er optaget på det 2-årige hf i kombination med en landbrugsuddannelse eller en søfartsuddannelse, kan efter skolens leders skøn få merit efter principperne i § 6 for fag på landbrugs- eller søfartsuddannelsen, der kan indgå i hf som valgfag.

Kapitel 6 · Gymnasial supplering

§ 24.§-link ↗

Skolens leders kompetencer i henhold til denne bekendtgørelse varetages i det gymnasiale suppleringssystem af GS-koordinatoren, jf. GS-bekendtgørelsen.

§ 25.§-link ↗

Kursister på gymnasiale suppleringskurser (GSK), jf. GS-bekendtgørelsen, kan i henhold til § 5 efter ansøgning få fritagelse for dele af undervisningen i det enkelte fag efter GS-koordinatorens skøn.

§ 26.§-link ↗

Kursister på fagpakke hf (hf+) og på fagpakke hhx, jf. GS-bekendtgørelsen, kan i henhold til § 5 efter ansøgning få fritagelse for dele af undervisningen i de enkelte fag efter GS-koordinatorens skøn og/eller i henhold til § 3 blive fritaget for undervisning og prøve i maksimalt et af de fag, der indgår i fagpakken.

§ 27.§-link ↗

Kursister, der optages på gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (GIF), jf. GS-bekendtgørelsen, kan efter ansøgning få merit efter § 5 i de enkelte fag efter GS-koordinatorens skøn og/eller merit efter § 3 for maksimalt to fag.

Kapitel 7 · Klage

§ 28.§-link ↗

En elev kan indbringe skolelederens indholdsmæssige afgørelser om merit for Kvalifikationsnævnet i henhold til lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Stk. 2. Eleven kan indgive klage over skolelederens afgørelser, jf. stk. 1, for Kvalifikationsnævnet inden 4 uger, efter at eleven har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

Stk. 3. Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet og sendes til den skole, der har truffet afgørelsen. Hvis skolen fastholder afgørelsen, sender skolen klagen til Kvalifikationsnævnet med en udtalelse. Kvalifikationsnævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

§ 29.§-link ↗

En elev kan klage til Undervisningsministeriet over retlige forhold vedrørende skolelederens afgørelser om merit inden 2 uger, efter at afgørelsen er meddelt eleven.

Stk. 2. Klagen indgives skriftligt til skolens leder. Hvis skolens leder fastholder afgørelsen, videresender skolens leder klagen til Undervisningsministeriet med en redegørelse for sagen. Før klagen videresendes, skal skolens leder give eleven lejlighed til inden 1 uge at kommentere skolens leders redegørelse og afgive eventuelle kommentarer.

Stk. 3. Undervisningsministeriets afgørelse kan gå ud på 1) afvisning af at realitetsbehandle klagen, 2) henvisning til fornyet afgørelse på skolen, 3) at klageren ikke får medhold, eller 4) at klageren får helt eller delvist medhold.

Kapitel 8 · Ikrafttrædelses- og ophævelsesregler

§ 30.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2008.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1458 af 11. december 2007 om merit i de gymnasiale uddannelser (meritbekendtgørelsen).