§ 1.§-link ↗
Ansøgning om godkendelse til tilskud fra nye frie kostskoler og fra frie kostskoler, som ønsker at generhverve tilskudsretten, jf. lovens § 48, skal være Undervisningsministeriet i hænde mindst 12 måneder, før den tilskudsberettigende skolevirksomhed ønskes påbegyndt. Højskoler kan kun godkendes til tilskud fra den 1. i en måned. Efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler kan kun godkendes til tilskud fra den 1. august. Med ansøgningen skal fremsendes følgende endelige materiale: 1) Projektbeskrivelse, hvor der redegøres for skoleformen, baggrunden for oprettelse af skolen, skolens profil og baggrunden for profilen. 2) Vedtagen vedtægt i overensstemmelse med bilag 1 til denne bekendtgørelse. 3) Udfyldt skema med stamoplysninger i overensstemmelse med bilag 4 til denne bekendtgørelse. 4) Referat af stiftende og eventuelle efterfølgende generalforsamlinger/repræsentantskabsmøder. 5) Referat af bestyrelsesmøder. 6) Bestyrelsesformandens og to bestyrelsesmedlemmers underskrift på, at alle skolekreds/repræsentantskabsmedlemmer har indbetalt tilskud eller kontingent. 7) Erklæringer fra bestyrelsesmedlemmerne i overensstemmelse med bilag 5 om, at de i lovens § 7, stk. 2 og 3, nævnte habilitetskrav er opfyldt. 8) Bygningstegninger og matrikelkort, jf. § 5. 9) Kopi af købsaftale eller skøde vedrørende skolens bygninger med tilhørende arealer. 10) Etableringsbudget og driftsbudget for de førstkommende tre år med angivelse af udgiften pr. godkendt sengeplads, jf. § 3. 11) Årsplan, der indeholder samtlige kurser, der planlægges for det første år. Årsplanen skal udarbejdes på skemaer udarbejdet af Undervisningsministeriet. 12) Foreløbig indholdsplan for alle kurser, som fremgår af årsplanen. Indholdsplanerne skal indeholde en beskrivelse af den planlagte undervisnings indhold, omfang og placering, en beskrivelse af det planlagte samvær, en beskrivelse af, hvorledes hvert enkelt kursus opfylder lovens hovedsigte gennem undervisning og samvær og en redegørelse for undervisningens almene perspektiver. Hvis skolen planlægger at optage undervisningspligtige elever, skal det fremgå af indholdsplanen, hvordan undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Hvis en efterskole, husholdningsskole eller håndarbejdsskole skal godkendes til tilskud med et samlet særligt undervisningstilbud (specialundervisning), skal skolen beskrive dette i indholdsplanen. Der skal oplyses, om skolen ønsker at afholde folkeskolens prøver. Der skal oplyses, om skolen ønsker at tilbyde 10. klasse.
Stk. 2. Senest tre måneder før den tilskudsberettigende skolevirksomhed ønskes påbegyndt, skal følgende materiale være Undervisningsministeriet i hænde: 1) Årsplan og indholdsplan, der er tilrettet i overensstemmelse med ministeriets anvisninger. 2) Endelig plan for bygningernes indretning. 3) Materiale, herunder bankgaranti, til brug for beregning af forskud på tilskud, hvis skolen ønsker forskud.
Stk. 3. Inden start af den tilskudsberettigende skolevirksomhed skal dokumentation for, at lokalerne er endeligt godkendt til formålet af brand-, bygnings- og sundhedsmyndighederne og eventuelt andre myndigheder være Undervisningsministeriet i hænde. Forskud på tilskud udbetales tidligst, når Undervisningsministeriet har modtaget denne dokumentation.
Stk. 4. En ansøgning om godkendelse til tilskud bortfalder, hvis skolen ikke har påbegyndt den tilskudsberettigende skolevirksomhed senest 24 måneder efter, at ansøgning om tilskud er Undervisningsministeriet i hænde.
Stk. 5. En godkendelse til tilskud bortfalder, hvis skolen ikke inden fire måneder efter godkendelsestidspunktet har påbegyndt en tilskudsberettiget aktivitet.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan indhente yderligere oplysninger fra skolen, hvis dette er nødvendigt for at vurdere, om skolen vil opfylde betingelserne i loven og regler udstedt i medfør heraf.
§ 2.§-link ↗
Ansøgning om generhvervelse af tilskudsretten fra skoler, som ikke har oppebåret tilskud i to på hinanden følgende finansår på grund af manglende opfyldelse af kravene til kursusvirksomhedens omfang i lovens § 12, skal være Undervisningsministeriet i hænde senest 12 måneder, før den tilskudsberettigende skolevirksomhed ønskes påbegyndt. Højskoler kan kun godkendes til tilskud fra den 1. i en måned. Efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler kan kun godkendes til tilskud fra den 1. august. Med ansøgningen skal fremsendes følgende endelige materiale: 1) Projektbeskrivelse, hvor der redegøres for skolens profil og baggrunden for profilen. 2) Vedtagen vedtægt i overensstemmelse med bilag 1 til denne bekendtgørelse. 3) Udfyldt skema med stamoplysninger i overensstemmelse med bilag 4 til denne bekendtgørelse. 4) Referat af de sidste to generalforsamlinger/repræsentantskabsmøder. 5) Referat af bestyrelsesmøder. 6) Bestyrelsesformandens og to bestyrelsesmedlemmers underskrift på, at alle skolekreds/repræsentantskabsmedlemmer har indbetalt tilskud eller kontingent. 7) Erklæringer fra bestyrelsesmedlemmerne i overensstemmelse med bilag 5 om, at de i lovens § 7, stk. 2 og 3, nævnte habilitetskrav er opfyldt. 8) Bygningstegninger og matrikelkort, jf. § 5. 9) Dokumentation for, at skolen ejer sine bygninger. Kravet gælder ikke skoler, der er tilskudsberettiget uden at skulle opfylde kravet om at eje sine bygninger, jf. lovens § 6, stk. 1, nr. 6. 10) Drifts- og likviditetsbudget for det førstkommende år, jf. § 3. 11) Årsplan og indholdsplan.
§ 3.§-link ↗
Skolens etableringsbudget, driftsbudget og årsrapport skal indeholde en beregning, der dokumenterer, at udgiften pr. godkendt sengeplads til alle løbende ydelser til bygninger og arealer ikke overstiger det på de årlige finanslove fastsatte beløb. De løbende ydelser omfatter renter, bidrag, provision m.v. af og ordinære afdrag på kreditforenings-, pengeinstitut- og pensionskasselån, lån i andelskasser, flexlån, pauselån, garantilån og lignende, sælgerpantebreve og eventuelle andre pantebreve, leje af bygninger og arealer samt ejendomsskatter og pligtig brandforsikring på ejendommen. Heri kan fradrages renteindtægter fra bunden kapital og lignende, renter af og afdrag på etableringslån til udgifter pålagt af offentlige myndigheder samt lejeindtægter, jf. dog § 6.
§ 4.§-link ↗
For skoler, der har begyndt deres virksomhed efter den 1. august 1996, er opfyldelse af reglen i § 3 i de første fem hele regnskabsår en betingelse for at modtage tilskud. Det skal fremgå af skolens årsrapport, at skolen opfylder denne betingelse.
§ 5.§-link ↗
Skolen skal råde over egnede og tilstrækkelige arealer og lokaler i fast ejendom i Danmark. Skolen skal desuden råde over egnet og tilstrækkeligt udstyr og inventar. Ministeriet godkender skolens elevsengepladskapacitet. Kun kostelever medregnes.
Stk. 2. Skolen skal eje mindst følgende arealer og lokaler: Undervisningslokaler, elevværelser, kostforplejnings- og opholdsarealer og toilet- og badeforhold, der svarer til antallet af elevsengepladser og den planlagte undervisning. Skolen skal desuden eje to familieboliger til forstander, viceforstander, afdelingsleder og fastansatte lærere. Bestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt forstanderen skal bo på skolen. Skolen kan eventuelt leje yderligere familieboliger og specielle faglokaler, f.eks. idrætsfaciliteter og fysiklokale.
Stk. 3. Elevværelser og boliger skal ligge i umiddelbar tilknytning til undervisnings-, kostforplejnings- og opholdsarealerne.
Stk. 4. For skoler, der begynder deres virksomhed efter den 1. august 1996, skal ministeriet i de første fem hele regnskabsår, jf. § 4, godkende ændringer i elevsengepladskapaciteten. Ved ansøgning om godkendelse af ændringer i elevsengepladskapaciteten skal følgende materiale indsendes til ministeriet: 1) Ansøgning med redegørelse for baggrunden for ændringen af elevsengepladskapaciteten, redegørelse for de planlagte ændringer på skolen og redegørelse for, om skolen fortsat råder over egnede og tilstrækkelige arealer og lokaler. 2) Plan for bygningernes indretning.
§ 6.§-link ↗
Skolen må ikke erhverve bygninger eller arealer med henblik på udlejning, bortset fra tjeneste- og lejeboliger til skolens ansatte.
§ 7.§-link ↗
Vedtægtsbestemmelser og ændringer heri skal godkendes af Undervisningsministeriet. Skolen kan som hovedregel tidligst få godkendt vedtægtsændringer 2 år efter den seneste vedtægtsændring.
Stk. 2. Hvis der ikke i øvrigt ændres i vedtægten skal følgende ændringer ske ved allonge: 1) Navneændringer. 2) Adresseændringer. 3) Ændringer i måneden for den ordinære generalforsamling/repræsentantskabsmøde, jf. § 4, stk. 3, i bilag 1 til denne bekendtgørelse. 4) Ændringer i fristerne for forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen/repræsentantskabsmøde, jf. § 4, stk. 4, i bilag 1 til denne bekendtgørelse. 5) Ændringer i den procentdel af skolekredsens/repræsentantskabets medlemmer, der kan kræve afholdelse af ekstraordinær generalforsamling/repræsentantskabsmøde, jf. § 4, stk. 5, i bilag 1 til denne bekendtgørelse. 6) Ændringer i antal medlemmer af skolekredsen/repræsentantskabet, der kan kræve skriftlig afstemning, jf. § 4, stk. 7, i bilag 1 til denne bekendtgørelse. 7) Ændringer i antal bestyrelsesmedlemmer, der kan kræve afholdelse af bestyrelsesmøde, jf. § 7, stk. 1, i bilag 1 til denne bekendtgørelse. 8) Ændringer i datoer for udarbejdelse af årsrapport og afslutning af revision, jf. § 10, stk. 1 og 2, i bilag 1 til denne bekendtgørelse.
§ 8.§-link ↗
Ved kursets start skal der foreligge en liste over eleverne. Listen, der skal opdateres uge for uge, skal indeholde tilskudsbetingende oplysninger om den enkelte elev og dennes deltagelse i kurset, jf. § 12 og § 14 samt lovens § 13. Elevlisten skal føres på det af Undervisningsministeriet udarbejdede elevregistreringsskema.
Stk. 2. I det omfang kurset er opdelt i hold, klasser, linier eller lignende, skal dette fremgå af elevregistreringsskemaet.
§ 9.§-link ↗
Efterskoleelever, der er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, kan medregnes i årselevtallet, hvis opholdet er anbefalet i en skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning eller ungdommens uddannelsesvejledning i elevens tidligere skolekommune.
§ 10.§-link ↗
I årselevtallet efter lovens § 14, stk. 1, medregnes elever med det antal hele kursusuger, herunder eventuelt afkortede kursusuger, som de deltager i, jf. § 11, stk. 2. På kurser af en uges varighed eller derunder medregnes kun elever, der har deltaget i hele kurset.
Stk. 2. Ved beregning af årselevtallet skal skolen medregne elever på kursusuger, der går fra et skoleår til et andet, til det skoleår, hvori kursusugen starter. For nye skoler foretages beregning af årselevtallet i et finansår efter tilsvarende princip.
§ 11.§-link ↗
Elever på kurser, der varer mindst fire døgn og mindre end en uge, medregnes i årselevtallet med 65 procent.
Stk. 2. Tilsvarende gælder for afkortede kursusuger på kurser af over 12 ugers varighed, hvor første eller sidste kursusuge er afkortet til mindst fire kursusdøgn, jf. § 13, stk. 3.
§ 12.§-link ↗
På folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler må elever, der ikke bor på skolen (dagelever), højst udgøre 15 procent af årselevtallet, jf. dog stk. 3. Dagelever herudover tæller ikke med i årselevtallet. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde godkende, at dagelever på husholdningsskoler og håndarbejdsskoler kan udgøre mere end 15 procent af årselevtallet.
Stk. 2. Efterskoler må kun optage dagelever, når det er godkendt af ministeriet.
Stk. 3. Begrænsningen i stk. 1 og 2 gælder ikke Borups Højskole, Holte-Hus Efterskole og Suhr's Husholdningsskole.
Stk. 4. Ved beregning af årselevtallet på folkehøjskoler og efterskoler medregnes en dagelev med 70 procent af en årselev, dog med 100 procent på Borups Højskole. På husholdningsskoler og håndarbejdsskoler medregnes en dagelev med 90 procent.
§ 13.§-link ↗
I en hel kursusuge skal der undervises mindst 21 timer eksklusiv pauser.
Stk. 2. En hel undervisningsdag skal tilrettelægges for alle elever bestående af undervisning, pædagogisk tilrettelagt samvær eller begge dele i mindst to af følgende tre tidsrum: formiddag, eftermiddag og aften. Hvert tidsrum skal omfatte undervisning, planlagt samvær eller begge dele i mindst 1,5 time eksklusiv pauser. Måltider medregnes ikke i det pædagogisk tilrettelagte samvær. En hel undervisningsdag kan deles i to halve dage og fordeles på to kalenderdage. En dag kan ikke medregnes med mere end én hel undervisningsdag.
Stk. 3. På kurser af over 12 ugers varighed kan første eller sidste kursusuge afkortes til mindst fire kursusdøgn. Afkortede kursusuger og kurser, der varer mindst fire døgn og mindre end en uge, skal indeholde mindst fire hele undervisningsdage med mindst 17 timers undervisning eksklusiv pauser.
Stk. 4. På kurser, der varer mindst 12 uger, kan indtil 4 enkelte undervisningsdage i hvert skoleår flyttes til den forudgående eller efterfølgende uge på samme kursus. Der kan ikke flyttes mere end én flyttedag pr. uge. I uger afkortet med en flyttedag, skal der undervises mindst 17 timer eksklusiv pauser. I uger forlænget med en flyttedag, skal der undervises mindst 25 timer eksklusiv pauser.
§ 14.§-link ↗
Kurset skal gennemføres med et flertal af danske statsborgere eller elever, der kan sidestilles hermed, jf. stk. 2. Flertallet skal opnås blandt de elever, der gennemfører hele kurset. Desuden skal der i hver enkelt kursusuge være et flertal af danske statsborgere eller elever, der kan sidestilles hermed, jf. stk. 2.
Stk. 2. Med danske statsborgere sidestilles elever, der ved kursets begyndelse 1) tilhører det danske mindretal i Sydslesvig, 2) har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, 3) er statsborgere i de øvrige nordiske lande og kan godtgøre at have haft ubrudt og lovlig bopæl i Danmark i mindst to år op til kursets begyndelse, 4) er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), 5) er statsborger i et andet EU- eller EØS-land, hvis eleven har lønnet beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark, eller eleven i øvrigt er omfattet af Rådets forordning af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed indenfor Fællesskabet (1612/68), eller 6) forsørges af en forælder, der er omfattet af nummer 5.
Stk. 3. Kravet i stk. 1 gælder ikke for den Internationale Højskole og Den Tyske Efterskole i Tinglev.
§ 15.§-link ↗
Undervisningen tilrettelægges for danske elever. Skolen kan dog tilrettelægge undervisning særligt for udlændinge, når mindst 15 timer om ugen er tilrettelagt for danskere.
Stk. 2. Skolen kan fravige kravet i stk. 1, 1. pkt., hvis undervisningsministeren har fraveget kravet i lovens § 16, stk. 3, om et flertal af danske elever.
§ 16.§-link ↗
Hvis der anvendes andet undervisningssprog end dansk, skal det begrundes i indholdsplanen, og eleverne skal oplyses herom ved tilmeldingen. Dette gælder dog ikke de skoler, der er nævnt i § 14, stk. 3.
§ 17.§-link ↗
Mindst 1/4 af undervisningstimerne på det enkelte kursus skal varetages af skolens forstander, viceforstander, afdelingsledere, fastansatte lærere eller tidsbegrænset ansatte lærere.
§ 18.§-link ↗
På kurser af mindst en uges varighed kan pædagogisk tilrettelagte ekskursioner med overnatning uden for skolen højst udgøre 1/7 af kursustiden, dog højst 28 kursusdøgn og højst 16 døgn ad gangen.
Stk. 2. På kurser af mindst fire ugers varighed kan brobygning, studie- og erhvervspraktik højst udgøre 1/7 af kursustiden.
§ 19.§-link ↗
Kurser over en uges varighed kan afbrydes af perioder på hver højst 12 uger.
§ 20.§-link ↗
På kurser, der varer mindst 12 uger, kan følgende dage indgå i kursusperioden som hele undervisningsdage, selv om der ikke har været undervisning, hvis eleverne har adgang til fuldt ophold på skolen: 1) Storebededag, Kristi himmelfartsdag og grundlovsdag,hvis grundlovsdag falder på en hverdag. 2) Skærtorsdag og langfredag, hvis onsdag før påske er hel undervisningsdag. 3) 2. påskedag, hvis tirsdag efter påske er en hel undervisningsdag. 4) 2. pinsedag, hvis fredag før og tirsdag efter pinse er hele undervisningsdage.
§ 21.§-link ↗
Før skoleårets start godkender bestyrelsen en årsplan, som omfatter samtlige kurser i det kommende skoleår. Årsplanen udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Undervisningsministeriet. Ændringer indarbejdes og godkendes undervejs.
Stk. 2. For hvert kursus anføres begyndelsesdato og -tidspunkt, slutdato og -tidspunkt, afbrydelser samt antal kursusuger.
§ 22.§-link ↗
For hvert kursus godkendes en indholdsplan før kursets start. I indholdsplanen beskrives elevernes undervisning og planlagte aktiviteter for hver kursusuge, herunder kursusperiode, undervisningsdage, ugeskema, fag, faggrupper, uddannelses- og erhvervsvejledning, pædagogisk tilrettelagte ekskursioner, studieture, lejrskoleophold og erhvervspraktik samt det pædagogisk tilrettelagte samvær. Ændringer indarbejdes og godkendes undervejs, således at kursets faktiske indhold er beskrevet.
Stk. 2. I indholdsplanen beskrives endvidere, hvorledes kurset opfylder lovens hovedsigte gennem undervisning og samvær, jf. lovens § 1.
Stk. 3. Optager skolen undervisningspligtige elever, skal skolen fastsætte slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i. Slutmålene skal indskrives i indholdsplanen.
Stk. 4. Forstanderen har ansvaret for, at indholdsplanen senest ved kursets afslutning suppleres med en opdateret oversigt over, hvilke lærere der har varetaget undervisningen og de planlagte aktiviteter.
Stk. 5. Indholdsplaner for efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler skal være offentligt tilgængelige via skolens hjemmeside.
§ 23.§-link ↗
En elev på en folkehøjskole, husholdningsskole eller en håndarbejdsskole kan, hvis skolen tilbyder det som en del af kurset, følge kompetencegivende eller prøveforberedende undervisning efter følgende uddannelseslovgivning: 1) Erhvervsuddannelser (EUD). 2) Landbrugets grunduddannelse. 3) Social- og sundhedsuddannelser. 4) Forberedende voksenundervisning (FVU). 5) Almen voksenuddannelse (AVU). 6) Uddannelsen til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx). 7) Uddannelsen til studentereksamen (stx). 8) Uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf). 9) Gymnasial Supplering (GSK, HHX, HF+, GIF). 10) Korte og mellemlange videregående uddannelser (KVU, MVU).
Stk. 2. Undervisning efter stk. 1 skal gennemføres på følgende betingelser: 1) Undervisningen udbydes af en uddannelsesinstitution, der er godkendt til at udbyde den pågældende undervisning. 2) Undervisningen fører frem til en prøve eller en godkendt kompetence. 3) Undervisningen gennemføres efter lovgivningen for den pågældende undervisning, herunder reglerne om optagelse, prøveafholdelse, deltagerbetaling, befordring, tilsyn og tilskud. 4) Undervisningen gennemføres efter skriftlig aftale mellem den frie kostskole og den pågældende uddannelsesinstitution, jf. nr. 1. Aftalen skal indeholde oplysninger om timetal, skema, den stedlige placering og evt. prøveafholdelse. 5) Undervisningen må højst udgøre 15 timer ugentligt.
Stk. 3. På kurser, der indeholder kompetencegivende eller prøveforberedende undervisning efter stk. 1, skal den samlede undervisning mindst udgøre 21 timer ugentligt, jf. § 13, stk. 1. Heraf skal den undervisning, som gives af folkehøjskolen, husholdningsskolen eller håndarbejdsskolen mindst udgøre 15 timer ugentligt eksklusiv pauser, og mindst 11 timer heraf skal være af bred almen karakter, jf. lovens § 1 a, stk. 2.
§ 24. · Skolernes indberetning til brug for tilskudsudbetalingen§-link ↗
Skolen skal efter Undervisningsministeriets anvisning indsende oplysninger til brug for beregning af forskud og tilskud. Bestyrelsen er ansvarlig for, at oplysningerne er opgjort i overensstemmelse med gældende regler herom. Oplysningerne skal være kontrolleret og attesteret af revisor. Ministeriet fastsætter frister for indsendelse af oplysningerne.
§ 25. · Skolernes indberetning til brug for tilskudsudbetalingen§-link ↗
Er der indgivet begæring om konkurs eller betalingsstandsning, eller er der i øvrigt fare for, at skolevirksomheden må indstilles, skal bestyrelsen straks underrette Undervisningsministeriet.
§ 26. · Skolernes indberetning til brug for tilskudsudbetalingen§-link ↗
Der kan udbetales forskud til en nyoprettet skole og til en skole, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, jf. lovens § 12, hvis et pengeinstitut stiller garanti for tilbagebetaling af de udbetalte beløb. Garantien skal dække udbetaling af forskud og tilskud, indtil mindstekravene i lovens § 12 er opfyldt, dog mindst seks måneders tilskud. Kravet kan frafaldes, hvis betingelserne opfyldes inden udløbet af de seks måneder.
Stk. 2. Udbetaling af tilskud eller forskud til skoler, der er nævnt i § 25, kan betinges af garanti fra et pengeinstitut for tilbagebetaling af de udbetalte beløb, hvis underretningen ikke giver rimelig sikkerhed for fortsat skolevirksomhed, og bestyrelsen ikke tilvejebringer sådan sikkerhed inden den af Undervisningsministeriet fastsatte frist.
§ 27. · Nedsættelse af grundtilskud§-link ↗
Grundtilskud nedsættes med en på de årlige finanslove fastsat procentdel af den del af følgende bruttoindtægter i det andet kalenderår før finansåret, der overstiger et grænsebeløb, som fastsættes på de årlige finanslove: 1) Indtægter fra kurser, der ikke er omfattet af loven. 2) Indtægter fra udlejning af bygninger, lokaler og arealer, dog ikke udlejning af boliger til ansatte. 3) Øvrige indtægter fra virksomhed, der ikke er omfattet af loven, og som ikke nævnes i nr. 1 og 2.
§ 28. · Beregning af tilskud til særligt prioriterede elevgrupper§-link ↗
Tillægstakst i henhold til lovens § 23 a, stk. 1, ydes for elever på folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der er omfattet af bilag 2 til denne bekendtgørelse, og som sidestilles med danske statsborgere efter § 14, stk. 2, nr. 2 eller 4. Eleven skal oplyse skolen om eget og forældres fødested, statsborgerskab samt opholdsgrundlag.
§ 29. · Beregning af tilskud til særligt prioriterede elevgrupper§-link ↗
Tillægstakst i henhold til lovens § 23 a, stk. 2, ydes for elever på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der er mindst 17½ år og endnu ikke er fyldt 25 år ved kursets begyndelse, og som ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse ud over 10. klasse. Udløsning af tillægstakst forudsætter, at skolen har indhentet oplysninger om elevens forudgående skolegang og uddannelsesforløb.
§ 30. · Beregning af tilskud til særligt prioriterede elevgrupper§-link ↗
Tillægstakst i henhold til lovens § 23 a, stk. 3, ydes for elever på efterskoler, der deltager i et meritgivende brobygningsforløb af mindst fem ugers varighed fra efterskolen til dele af et grundforløb i en erhvervsfaglig fællesindgang, dele af grundforløbet af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser eller dele af Modul 1A i landbrugets grunduddannelse. Det meritgivende brobygningsforløb kan sammensættes af dele fra de i 1. pkt. nævnte ungdomsuddannelser. Udløsning af tillægstakst forudsætter, at efterskolen indhenter dokumentation hos den skole, hvor eleven har gennemført sit meritgivende brobygningsforløb, for det antal uger, der kan gives merit for i en erhvervsrettet ungdomsuddannelse.
§ 31. · Beregning af tilskud til særligt prioriterede elevgrupper§-link ↗
Tillægstakst i henhold til lovens § 23 a, stk. 4, til danskundervisning for tosprogede elever ydes for efterskoleelever, der har et andet modersmål end dansk, og som er danske statsborgere eller har varig opholdstilladelse i Danmark. Skolens forstander træffer beslutning, om en elev skal tilbydes ekstra danskundervisning og kan støtte indstillingen på baggrund af en skriftlig vurdering fra lederen af elevens tidligere skole eller skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning i elevens tidligere skolekommune.
§ 32. · Beregning af tilskud til særligt prioriterede elevgrupper§-link ↗
Ved beregning af årselevtallet til tilskud efter §§ 28-31, indgår kun elever, som har gennemført mindst 12 kursusuger på kurser af mindst 12 ugers varighed.
§ 33. · Beregning af bygningstilskud§-link ↗
I en overgangsperiode, jf. stk. 3, fastsættes den enkelte skoles bygningstilskud som det største beløb af følgende mulige opgørelser af bygningstilskud: 1) Tilskud efter lovens § 24, stk. 1. 2) Skolens faste tilskud for det pågældende finansår beregnet efter modellen i bilag 3 til denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Hvis en skole én gang har modtaget tilskud efter stk. 1, nr. 1, kan den ikke efterfølgende modtage tilskud efter stk. 1, nr. 2, uanset om skolens tilskud efter nr. 2 på et senere tidspunkt overstiger tilskuddet efter nr. 1.
Stk. 3. Overgangsperiodens længde fastsættes efter drøftelse med skoleformernes foreninger. Overgangsperioden ophører dog senest med udgangen af 2010.
§ 34. · Beregning af bygningstilskud§-link ↗
Bygningstilskud til kombinerede skoler beregnes for hver skoleform for sig.
Stk. 2. Til frie kostskoler, der er kombineret med en fri grundskole før den 1. januar 1992, ydes det faste tilskud efter fradrag af bygningstilskud i henhold til gældende regler for friskoler og private grundskoler m.v. Fra 1996 reduceres den frie kostskoles faste tilskud i forhold til forholdet i 1996 mellem den frie grundskoles bygningstilskud og den kombinerede skoles samlede bygningstilskud.
§ 35. · Anvisning af tilskud§-link ↗
Grundtilskud efter lovens § 19 og den del af bygningstilskuddet, der efter lovens § 24, stk. 1, udgør grundtilskuddet til bygningstilskuddet, anvises kvartalsvis forud.
Stk. 2. Den del af bygningstilskuddet, der efter lovens § 24, stk. 1, beregnes på baggrund af tilskuddet pr. årselev eller skolens faste tilskud efter § 33, stk. 1, nr. 2, anvises månedsvis forud.
Stk. 3. Forskud for tilskud, jf. lovens § 21, stk. 3, § 22, stk. 2 og § 23, stk. 2, samt forskud for tilskud til særligt prioriterede elevgrupper, jf. lovens §§ 23 a og 23 b, anvises månedsvis forud.
Stk. 4. Tilskud, jf. lovens § 21, stk. 1, § 22, stk. 1 og § 23, stk. 1, samt tilskud til særligt prioriterede elevgrupper, jf. lovens §§ 23 a og 23 b, beregnet på grundlag af årselevtallet i det skoleår, der slutter i finansåret, anvises ultimo november. Tilskud beregnet på grundlag af det opnåede årselevtal i finansåret anvises ultimo finansåret. Ved opgørelsen af årselevtallet til brug for beregningen af tilskud efter lovens § 21, stk. 1, § 22, stk. 1 og § 23, stk. 1, fradrages årselevtallet opgjort efter § 36.
Stk. 5. Hvis en skole indstiller sin virksomhed, opgøres tilskuddet forholdsmæssigt på grundlag af årselevtallet i det senest afsluttede skoleår. For skoler, der ikke har været i drift i hele det skoleår, der slutter i året forud for finansåret, opgøres tilskuddet forholdsmæssigt på grundlag af årselevtallet i det senest afsluttede finansår.
§ 36. · Reduceret tilskud ved kompetencegivende undervisning§-link ↗
Staten yder tilskud til skolen, for de timer, en elev følger kompetencegivende undervisning, jf. § 23, med en takst pr. årselev, der fastsættes på finansloven. For kompetencegivende undervisning beregnes en årselev som en elev i 840 timer. Tilskud beregnes på grundlag af årselevtallet i det skoleår, der slutter i finansåret. Indberetningen af årselever skal ske efter undervisningsministeriets anvisning, jf. § 24.
§ 37. · Vikarudgifter til folkehøjskoler§-link ↗
Til folkehøjskoler afsættes en pulje til tilskud til kompensation for forstanderes, viceforstanderes, afdelignslederes og læreres fravær på grund af organisationsarbejde, kursusdeltagelse og seniorordninger, herunder frivillig fratræden, og til efterindtægt ved en forstanders, viceforstanders, afdelingsleders eller lærers død. Tilskud til kompensation for fravær ved organisationsarbejde, kursusdeltagelse samt efterindtægt opgøres ud fra følgende kriterier i det skoleår, der slutter i finansåret: 1) Ved efterindtægt efter dødsfald opgøres tilskud ud fra antal kalenderdage i efterindtægtsperioden. 2) Ved deltagelse i organisationsarbejde opgøres tilskud ud fra antal kalenderdage anvendt til organisationsarbejde, dog højst 21 kalenderdage pr. skoleår pr. ansat. 3) Ved deltagelse i kurser kan der højst ydes tilskud for en kursusdag pr. årselev i skoleåret for skolen som helhed. Kurset skal vare mindst 15 timer fordelt over mindst to dage. Eventuel lønrefusion for medregnede fraværsdage fratrækkes.
Stk. 2. Af den i stk. 1 nævnte pulje afsættes et beløb til tilskud til seniorordninger, herunder frivillig fratræden. Puljen fordeles på grundlag af skolernes ansøgninger pr. 1. oktober for det afsluttede skoleår. Tilskuddet kan højst udgøre 75 procent af udgifterne. Ikke forbrugte midler tilbageføres til puljen.
Stk. 3. Tilskud i henhold til stk. 1 og 2 udbetales på en gang efter udløbet af skoleåret.
§ 38. · Tilskud til specialundervisning m.v. af elever med særlige behov og tilskud til undervisning m.v. af svært handicappede elever§-link ↗
Henvisning til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen i henhold til lovens § 3, stk. 3 og 5, kan kun ske i det omfang, skolen ikke selv kan varetage opgaven, og kun som midlertidigt, periodisk eller punktvist supplement til skolens eget specialundervisningstilbud.
§ 39. · Tilskud til specialundervisning m.v. af elever med særlige behov og tilskud til undervisning m.v. af svært handicappede elever§-link ↗
I henhold til lovens § 25, stk. 1, ydes tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, som ikke kan ydes inden for rammerne af den almindelige undervisning.
Stk. 2. Specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand omfatter: 1) Særligt tilrettelagt undervisning inden for skolens fagrække. 2) Undervisning og træning i funktionsområder og arbejdsmetoder, hvis formål er at afhjælpe eller begrænse virkninger af psykiske, fysiske eller sensoriske funktionsvanskeligheder.
Stk. 3. Tilskud på grund af et samlet særligt undervisningstilbud kan ydes til efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler og til Egmont Højskolen og Nørgaards Højskole. Tilskud til øvrige højskoler kan højst ydes til 50 procent af elevtallet på det enkelte kursus.
Stk. 4. Skoler med et samlet særligt undervisningstilbud skal beskrive dette i skolens indholdsplan, jf. § 22.
§ 40. · Tilskud til specialundervisning m.v. af elever med særlige behov og tilskud til undervisning m.v. af svært handicappede elever§-link ↗
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) administrerer tilskud i henhold til lovens § 25. Ansøgning omtilskud skal ske på skemaer, der er udarbejdet af styrelsen. Styrelsen kan hos skolen indhente de nødvendige oplysninger til brug for tilskuddenes fordeling og administration. Skolen skal bistå styrelsen i forbindelse med tildeling af støtten.
Stk. 2. Til ansøgningen for elever på efterskoler uanset alder samt elever på ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, vedlægges en udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning i elevens tidligere skolekommune. Til ansøgningen for øvrige elever vedlægges en udtalelse fra skolen om elevens behov og en udtalelse fra en faglig, sagkyndig person, som er uafhængig af skolen.
Stk. 3. Til skoler med et samlet særligt undervisningstilbud ydes tilskud på grundlag af skolens indholdsplan, jf. § 39, stk. 4.
Stk. 4. Ansøgningen skal så vidt muligt være styrelsen i hænde inden kursets begyndelse. Skoler med et samlet særligt undervisningstilbud skal dog søge om tilskud inden 1. juni før det kommende skoleår.
Stk. 5. Skolen skal underrette styrelsen om afbrydelse eller andre væsentlige ændringer i forhold til det ansøgte.
Stk. 6. Tilskud ydes for det antal hele kursusuger, som eleven har deltaget i.
§ 41.§-link ↗
Efterskoler, ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler indberetter elever, jf. lovens § 41, der er indskrevet på skolen den 5. september i kalenderåret før bidragsopkrævningen, til Undervisningsministeriets Elevbase.
Stk. 2. Fordelingen af elever på bopælskommuner sker via udveksling af elevens personnummer med CPR-registret i Elevbasen. Bopælskommunen kan hente en liste med de bidragspligtige elever fra Undervisningsministeriets indberetnings- og brevportal.
Stk. 3. Finder kommunen, at en liste indeholder forkerte oplysninger, skal kommunen meddele dette til skolen. Skolen skal indberette eventuelle ændringer til Undervisningsministeriet. Kommunen kan ikke komme med indsigelser, der er i modstrid med CPR’s oplysninger den 5. september i kalenderåret før bidragsopkrævningen.
Stk. 4. Bidragspligten berøres ikke af, at eleven efter den 5. september flytter til en anden kommune, udmeldes af den pågældende skole eller af skolevirksomhedens ophør.
§ 42.§-link ↗
Kommunale bidrag betales en gang årligt i det løbende finansår gennem modregning i udbetalingerne i juli måned fra Told- og Skatteforvaltningen af indkomstskat, statstilskud m.v.
Stk. 2. Undervisningsministeriet opkræver ud over det i stk. 1 nævnte bidrag et særligt bidrag i den kommune, hvor en elev på efterskole, husholdningsskole eller håndarbejdsskole er tilmeldt folkeregisteret. Bidraget udgør de faktiske ekstra udgifter, der er godkendt af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, til lærertimer, praktisk medhjælp, hjælpemidler og befordring af elever med svære handicap, der overstiger et beløb pr. elev, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove.
§ 43.§-link ↗
Et lejeforhold, herunder leasingforhold, er af uvæsentligt omfang, jf. lovens § 7, stk. 3, og lovens § 39, stk. 3, 3. pkt., hvis lejen udgør 2,0 procent eller derunder af skolens samlede ejendomsudgifter, inklusiv prioritetsrenter og afskrivning på bygninger, inklusiv installationer.
§ 44.§-link ↗
Skolerne er undtaget fra bestemmelserne i lov om offentlige betalinger m.v. §§ 1-6, for så vidt angår tilslutning til NemKontoSystemet, § 7, for så vidt angår modtagelse af elektronisk faktura og pligten til at muliggøre elektronisk indbetaling samt § 8, for så vidt angår anvendelsen af Statens Koncernbetalinger (SKB).
§ 45.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2008.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1448 af 13. december 2006 om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) ophæves.