§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 1373 af 10. december 2007 om tilskud og regnskab m.v. ved universiteterne foretages følgende ændringer: 1. § 1, stk. 4, nr. 3 og 4, affattes således: 3) efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, herunder kulturaftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere, eller 4) har fået meddelt en friplads med stipendium i henhold til bekendtgørelse nr. 282 af 31. marts 2006 om fripladser med stipendium som støtte til leveomkostninger ved universiteterne (friplads- og stipendiebekendtgørelsen). 2. § 1, stk. 4, nr. 5, ophæves.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2009 og har virkning for studerende der påbegynder uddannelsen efter 1. august 2009.
Stk. 2. Udenlandske studerende, der er indskrevet på et Erasmus Mundus-program før 2009, udløser aktivitetsbestemte tilskud efter bekendtgørelsens § 1, stk. 2, og indgår dermed i beregningen efter bekendtgørelsens §§ 2 og 3 til færdiggørelse af Erasmus Mundus-programmet.