§ 1§-link ↗
I bekendtgørelse nr. 532 af 18. juni 2003 om etablering og drift af renserier foretages følgende ændringer: 1. § 11 affattes således: § 11. Kontaktvand må ikke afledes til kloak, men skal opsamles og bortskaffes som affald, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Renserier, der anvender kulbrinter, og som ikke anvender andre renseforstærkere, der indeholder chlorerede hydrocarboner, kan dog søge kommunalbestyrelsen om tilladelse til afledning af kontaktvandet til kloak. 2. I § 17 udgår »og ophæves automatisk den 1. juli 2008, medmindre andet bestemmes inden denne dato, jf. Justitsministeriets skrivelse af 28. februar 2002 om en forsøgsordning om anvendelse af automatiske ophørsklausuler i visse bekendtgørelser på miljø- og arbejdsmiljøområdet«.
§ 2§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2008.