§ 1. · Kontrolafgift§-link ↗
Til finansiering af regnskabskontrollen med børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven opkræves en årlig afgift.
§ 2. · Kontrolafgift§-link ↗
afgiften udgør: 1) 15.000 kr. for virksomheder, hvis markedsværdi af de noterede eller handlede værdipapirer er på under 250 mio. kr. pr. balancedagen i det på opkrævningsdagen senest afsluttede regnskabsår, 2) 30.000 kr. for virksomheder, hvis markedsværdi af de noterede eller handlede værdipapirer er på 250 mio. kr. eller derover, men under 1 mia. kr. pr. balancedagen i det på opkrævningsdagen senest afsluttede regnskabsår og 3) 45.000 kr. for virksomheder, hvis markedsværdi af de noterede eller handlede værdipapirer er på mindst 1 mia. kr. pr. balancedagen i det på opkrævningsdagen senest afsluttede regnskabsår.
§ 3. · Opkrævning§-link ↗
Afgiften opkræves hos virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, hvis kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer er optaget til notering eller handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, 1. januar i opkrævningsåret.
§ 4. · Opkrævning§-link ↗
For 2008 opkræver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgiften i juli, og afgiften forfalder til betaling den 15. august.
§ 5. · Opkrævning§-link ↗
For 2009 og de følgende år opkræver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgiften i april, og afgiften forfalder til betaling den 1. maj hvert år.
§ 6. · Ikrafttræden§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2008.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1065 af 4. november 2004 om finansiering af driften af regnskabskontrol med børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven.