§ 1.§-link ↗
§ 1. Bekendtgørelsen omfatter import til Danmark af solsikkeolie henhørende under toldkode KN 1512 11 91, som indgår i foderblandinger eller i øvrigt er bestemt til foderbrug, og som har oprindelse i eller er afsendt fra Ukraine.
Stk. 2. Enhver import af disse produkter skal anmeldes til Plantedirektoratet inden ankomsten til Danmark. Anmeldelsen skal ske mindst 24 timer før forventet ankomsttidspunkt.
§ 2.§-link ↗
I denne bekendtgørelse anvendes definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed og i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om foder og foderstofvirksomheder.
§ 3.§-link ↗
§ 3. Det er forbudt at importere produkter som nævnt i § 1, stk. 1, hvis de indeholder solsikkeolie med oprindelse i eller afsendt fra Ukraine.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for sendinger, der analyseres inden de markedsføres.
Stk. 3. Plantedirektoratet udtager prøver af hver enkelt sending af solsikkeolie som nævnt i § 1, stk.1, der ønskes importeret.
Stk. 4. Plantedirektoratet analyserer prøverne for at sikre at den pågældende solsikkeolie ikke indeholder mineralsk olie i koncentrationer, der gør solsikkeolien uegnet til foder.
Stk. 5. Plantedirektoratet tilbageholder sendingerne af solsikkeolie indtil direktoratet kan meddele tilladelse til import og markedsføring, eller afviser sendingen.
§ 4.§-link ↗
Plantedirektoratet fører kontrol med, at foderstofvirksomheder foretager anmeldelse som fastsat i § 1, stk. 2.
Stk. 2. Plantedirektoratet kan meddele de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af denne bekendtgørelse, jf. § 2, stk. 4 i lov om foderstoffer.
Stk. 3. Udgifterne til opfyldelse af påbud og forbud efter stk. 2 påhviler den som foranstaltningerne er rettet imod.
§ 5.§-link ↗
Overtrædelse af § 1, stk. 2 og af § 3, stk. 1 og 2 straffes med bøde. Med bøde straffes endvidere den, som undlader at følge et meddelt påbud eller forbud, jf. § 4, stk. 2.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv.(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 6.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. juni 2008.