Bekendtgørelse nr. 379 · 2008

Historisk

Bekendtgørelse om standardvedtægt for institutioner for erhvervsrettet uddannelse

Bekendtgørelse om standardvedtægt for institutioner for erhvervsrettet uddannelse

Dokumentdato: 23. maj 2008Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Standardvedtægter§-link ↗

Vedtægten for en institution for erhvervsrettet uddannelse, der er omfattet af lovens § 4 a, skal være i overensstemmelse med A-standardvedtægt for institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. bilag 1 til denne bekendtgørelse.

§ 2. · Standardvedtægter§-link ↗

Vedtægten for en institution for erhvervsrettet uddannelse, der ikke er omfattet af lovens § 4 a, skal være i overensstemmelse med B-standardvedtægt for institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. bilag 2 til denne bekendtgørelse.

§ 3. · Standardvedtægter§-link ↗

I standardvedtægterne i bilag 1 og 2 til denne bekendtgørelse markerer: 1) Kantet parentes […], at institutionen selv skal formulere teksten. I de kantede parenteser er det med kursiv anført, hvad teksten skal vedrøre. 2) Krøllet parentes {…}, at institutionen kan undlade den pågældende tekst, jf. dog § 4.

§ 4. · Standardvedtægter§-link ↗

Indholdet af A-standardvedtægtens krøllede parenteser i § 1, stk. 2, og § 7, stk. 3, skal medtages i vedtægten for institutioner, der varetager opgaver som voksenuddannelsescenter.

Stk. 2. Indholdet af krøllet parentes i standardvedtægternes § 6, stk. 2, 2.-3. pkt., medtages kun i vedtægten for institutioner, hvor det er fastsat i vedtægtens § 4, stk. 2, nr. 1, at der udpeges bestyrelsesmedlemmer ved selvsupplering, jf. § 5.

Stk. 3. Indholdet af standardvedtægternes krøllede parenteser i § 12, stk. 2 og 3, og § 16, medtages kun i vedtægten for institutioner, hvor det er fastsat i vedtægtens § 12, stk. 1, at der skal vælges en næstformand.

§ 5. · Standardvedtægter§-link ↗

Ved selvsupplering forstås, at de stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer, der er udpeget til den tiltrædende bestyrelse, i forening og i overensstemmelse med vedtægtens regler herom udpeger det antal udefrakommende medlemmer af bestyrelsen, der ifølge vedtægten skal udpeges ved selvsupplering.

Stk. 2. Ved bestyrelsens beslutning om selvsupplering skal der være flertal af udefrakommende medlemmer.

§ 6. · Standardvedtægter§-link ↗

Institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der er sammenlagt med andre institutioner, herunder institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., bruger standardvedtægternes § 3 og kapitel 8 med de fornødne tilpasninger.

§ 7. · Standardvedtægter§-link ↗

Undervisningsministeren kan fravige standardvedtægterne for at sikre, at der ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder i henhold til de før den 15. juni 2008 godkendte vedtægter.

§ 8. · Standardvedtægter§-link ↗

Undervisningsministeren kan fravige det maksimale antal bestyrelsesmedlemmer, jf. standardvedtægternes § 4, stk. 1 og 2, jf. lovens § 5, stk. 10.

§ 9. · Oplysninger på institutionens hjemmeside§-link ↗

Den godkendte vedtægt og bestyrelsesmedlemmernes navne skal oplyses på institutionens hjemmeside på internettet på en lettilgængelig måde.

§ 10. · Ikrafttrædelse§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 2008.

Stk. 2. Institutioner for erhvervsrettet uddannelse skal senest den 1. januar 2009 have bragt institutionens vedtægt i overensstemmelse med denne bekendtgørelse, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 576 af 9. juni 2006, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der er oprettet pr. 1. januar 2007 ved en amtskommunal institutions overgang til selveje, jf. 14, stk. 4, i lov nr. 590 af 24. juni 2005, som ændret ved § 64, nr. 2, i lov nr. 575 af 9. juni 2006, eller pr. 1. januar 2007 er blevet sammenlagt med en amtskommunal institution eller dele af en amtskommunal institution ved dens overgang til selveje, kan vente til førstkommende vedtægtsændring med at bringe vedtægten i overensstemmelse med denne bekendtgørelse.

Stk. 4. Institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der ved et vedtægtstillæg, der er godkendt af undervisningsministeren inden den 15. juni 2008, har fået vedtægtsbestemmelser om elev- og medarbejderrepræsentation i bestyrelsen, der er i overensstemmelse med lovens § 5, kan vente til førstkommende vedtægtsændring med at bringe vedtægten i overensstemmelse med denne bekendtgørelse.