Bekendtgørelse nr. 293 · 2008

Historisk

Bekendtgørelse om betaling for sortslisteoptagelse og plantenyhedsbeskyttelse m.m.

Bekendtgørelse om betaling for sortslisteoptagelse og plantenyhedsbeskyttelse m.m.

Dokumentdato: 28. apr. 2008Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Anmelderen af en sort af en kulturplante til sortsafprøvning med henblik på afprøvning og godkendelse af sorten til optagelse på sortsliste, jf. bekendtgørelse om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante- og grønsagsarter (sortslisten), eller til beskyttelse som plantenyhed, jf. lov om plantenyheder, skal betale gebyrer som fastsat i bilag 1 til dækning af Plantedirektoratets udgifter til administration og afprøvning m.m. af sorten i henhold til de nævnte bestemmelser, jf. stk. 2.

Stk. 2. Anmeldes en sort til afprøvning med henblik på godkendelse til optagelse på sortsliste og til beskyttelse som plantenyhed, betales kun gebyrer for en afprøvning. Besluttes det i særlige tilfælde at begrænse afprøvningens omfang, reduceres de samlede gebyrer tilsvarende.

§ 2.§-link ↗

De årlige gebyrer, jf. bilag 1, beregnes i finansåret 2008 forholdsmæssigt, idet gebyret for perioden 1. januar 2008 til 30. april 2008 beregnes på grundlag af takster i bekendtgørelse nr. 1721 af 21. december 2006 om betaling for sortslisteoptagelse og plantenyhedsbeskyttelse m.m.

§ 3.§-link ↗

Gebyrer forfalder ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato.

Stk. 2. Betales forfaldne gebyrer ikke rettidigt, skal der betales en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.

Stk. 3. For erindringsskrivelser betales et rykkergebyr på 100 kr.

Stk. 4. Der er udpantningsret for gebyrer, herunder rykkergebyr og renter.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2008.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1721 af 21. december 2006 om betaling for sortslisteoptagelse og plantenyhedsbeskyttelse m.m. ophæves.