§ 1.§-link ↗
Ved parkeringsvejvisning forstås vejvisning til offentlige og private parkeringspladser, jf. stk. 2, og stk. 3.
Stk. 2. Ved offentlige parkeringspladser forstås parkeringspladser på offentlige vejarealer.
Stk. 3. Ved private parkeringspladser forstås offentligt tilgængelige parkeringspladser i tilknytning til butikscentre, virksomheder, i parkeringshuse og lignende.
§ 2.§-link ↗
Ved parkeringssøgesystemer forstås stationære og dynamiske systemer til parkeringssøgning.
Stk. 2. Stationære systemer består af almindelige faste tavler.
Stk. 3. Dynamiske systemer består af variable tavler.
§ 3.§-link ↗
Betegnelserne for tavlerne (E-, F- og M-tavlerne) refererer til bekendtgørelse nr. 784 af 6. juli 2006 om vejafmærkning.
§ 4.§-link ↗
Ved materialetype 3, jf. § 6, forstås den materialetype, der er beskrevet i bilag 3 i bekendtgørelse nr. 783 af 6. juli 2006 om anvendelse af vejafmærkning.
§ 5.§-link ↗
På offentlige veje og på private fællesveje må kun vejvises til parkering med E 33 Parkering eller F 33 Parkeringsvejviser.
Stk. 2. Der må ikke vejvises til parkeringspladser, der ikke har offentlig adgang.
§ 6.§-link ↗
Parkeringsvejviser F 33 skal være retroreflekterende, materialetype 3.
Stk. 2. Der må ikke angives tidsmæssige restriktioner på parkeringsvejvisere.
§ 7.§-link ↗
Der må ikke anvendes logo på parkeringsvejvisere.
§ 8.§-link ↗
Stationære og dynamiske tavler i forbindelse med parkeringssøgesystemer skal udføres med blå baggrund, hvid tekst og hvid ramme.
§ 9.§-link ↗
På vejvisningstavler i forbindelse med parkeringssøgesystemer kan parkeringspladsens navn angives med tekst.
§ 10. · (Parkér og Rejs)§-link ↗
Ved vejvisning til Parkér og Rejs skal anvendes servicesymbolerne M 16,1 eller M 16, 2.
Stk. 2. Symboler for trafikmidler skal orienteres i vejvisningsretningen.
Stk. 3. Ved ligeudvejvisning skal symbolerne M 13 Jernbanestation og M 14 Busterminal venstrestilles.
§ 11.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. april 2008.
Stk. 2. Eksisterende parkeringssøgesystemer, der ikke opfylder bestemmelserne i bekendtgørelsens kapitel 3, kan dog bibeholdes, indtil førstkommende system udskiftning.