Ændringsbekendtgørelse nr. 192 · 2008

Gældende

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om personel i redningsberedskabet

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om personel i redningsberedskabet

Dokumentdato: 18. mar. 2008Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1§-link ↗

I bekendtgørelse nr. 41. af 21. januar 1998 om personel i redningsberedskabet som ændret ved § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 49 af 27. januar 2006 foretages følgende ændring: 1. Efter § 28 indsættes: § 28 a. En kommunalbestyrelse kan give personel på manuelt niveau, der i Danmark har erhvervet erhvervsmæssige kvalifikationer, som findes at kunne sidestilles med de uddannelser, der er nævnt i §§ 21 - 22, tilladelse til at kunne virke inden for den pågældende funktion. Stk. 2. Beredskabsstyrelsen kan give personel på manuelt niveau eller chef- og lederniveau, der i Danmark har erhvervet erhvervsmæssige kvalifikationer, som findes at kunne sidestilles med de uddannelser, der er fastsat i medfør af denne bekendtgørelse, tilladelse til at kunne virke inden for den pågældende funktion. Stk. 3. Beredskabsstyrelsen kan give personel på manuelt niveau eller chef- og lederniveau, der uden for Danmark har erhvervet erhvervsmæssige kvalifikationer, som findes at kunne sidestilles med de uddannelser, der er fastsat i medfør af denne bekendtgørelse, tilladelse til at kunne virke inden for den pågældende funktion. Stk. 4. Erhvervsmæssige kvalifikationer efter stk. 1 – 3 omfatter uddannelse, efteruddannelse, relevant erhvervserfaring og andre faglige kvalifikationer, som ansøgeren er i besiddelse af. Stk. 5. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer finder anvendelse i forbindelse med Beredskabsstyrelsens behandling af ansøgninger efter stk. 3. Stk. 6. Sager om midlertidige og lejlighedsvise udførelser af tjenesteydelser behandles efter reglerne i direktivets afsnit II. Tjenesteyderen skal indgive anmeldelse efter reglerne i direktivets artikel 7, stk. 1 og artikel 7, stk.2. Beredskabsstyrelsen kan kontrollere tjenesteyderens erhvervsmæssige kvalifikationer efter reglerne i direktivets artikel 7, stk. 4. Stk. 7. Sager om etablering behandles efter reglerne i direktivets afsnit III, kapitel 1. Såfremt der ikke kan gives tilladelse efter stk. 3, skal ansøgeren gennemgå en prøvetid eller bestå en egnethedsprøve forud for varetagelse af den pågældende funktion efter reglerne i direktivets artikel 14, stk. 1. Ansøgeren kan frit vælge mellem prøvetid og egnethedsprøve efter reglerne i direktivets artikel 14, stk. 2. Beredskabsstyrelsen fastsætter de nærmere bestemmelser om gennemførelsen heraf. Stk. 8. Med henblik på behandlingen af ansøgninger efter stk. 1 – 3 og ved anmeldelse efter stk. 6 skal ansøgeren tilvejebringe følgende dokumentation: 1) Bevis for navn, fødselsdato og nationalitet. 2) Relevante eksamenspapirer. 3) Dokumentation for uddannelsens indhold. 4) Dokumentation for eventuel relevant praktisk erfaring. 5) Eventuel anden relevant dokumentation.

§ 2§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. april 2008.