Bekendtgørelse nr. 1284 · 2007

Gældende

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af statsamternes og statsforvaltningernes arkivalier siden 1970

Bekendtgørelse om bevaring og kassation af statsamternes og statsforvaltningernes arkivalier siden 1970

Dokumentdato: 6. nov. 2007Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1. · Område§-link ↗

Bestemmelserne gælder for arkivalier, som er skabt eller tilvejebragt af statsamterne fra 1970 til 2006 og af statsforvaltningerne fra 2007 og indtil det tidspunkt, hvor disse overgår fuldt og helt til elektronisk sags- og dokumenthåndtering.

Stk. 2. Bestemmelserne gælder tillige for arkivalier, som er overtaget fra andre myndigheder i forbindelse med myndighedsområdernes overførelse til statsamterne og statsforvaltningerne, således fra amtsankenævn og revaliderings- og pensionsnævn samt udskrivningskredse før 1992.

Stk. 3. Bestemmelserne gælder ikke for arkivalier, der er lagret på elektronisk medium.

§ 2. · Bevaring og kassation§-link ↗

I statsamternes journalsagsarkiver 1970-1991 kasseres de journalgrupper i ”Journalplan for amtskontorer”, som er nævnt i bilag 1.

Stk. 2. Københavns Overpræsidiums journalsagsarkiver 1970-1991 bevares uden kassation.

§ 3. · Bevaring og kassation§-link ↗

I statsamternes og Københavns Overpræsidiums journalsagsarkiver 1992-2002 kasseres de journalgrupper, som er nævnt i bilag 2.

§ 4. · Bevaring og kassation§-link ↗

I statsamternes og Københavns Overpræsidiums journalsagsarkiver 2002-2006 kasseres de journalgrupper, som er nævnt i bilag 3.

§ 5. · Bevaring og kassation§-link ↗

I statsforvaltningernes journalsagsarkiver fra 2007 ff. og fremefter kasseres de journalgrupper, som er nævnt i bilag 4.

§ 6. · Bevaring og kassation§-link ↗

De sociale ankenævns samt revaliderings- og pensionsnævnenes generelle sager bevares. Dog kasseres sager vedrørende medlemmer, vederlag og møder, bortset fra dagsordner og referater.

Stk. 2. Personsager fra de sociale ankenævn samt revaliderings- og pensionsnævnene, der kan henføres til en person, som er født den første i en måned, bevares. Alle øvrige personsager kasseres.

§ 7. · Bevaring og kassation§-link ↗

I journalsagsarkiverne for Værnepligtsstyrelsens udskrivningskredse 1985-1989 og 1990-1996 kasseres følgende journalgrupper: 09 Forskelligt 14 Personale generelt 19 og 29 Forskelligt 37 Forespørgsler fra enkelte personer i udlandet (fra 1990 gruppe 36) 39 og 49 Forskelligt 51 Forsvarets Rekruttering (fra 1990 Forsvarets Værnepligt og Rekruttering) 59, 69 og 79 Forskelligt 9 Forskelligt

§ 8. · Bevaring og kassation§-link ↗

Endvidere kasseres fra sessionsområdet følgende: 1) Stamhulkort-2 (ældre, uaktuelle, som er forblevet ved udskrivningskredsene) 2) Krydsreferencelister for fødselsårgangene 1940 og følgende, ordnet efter fødselsårgang og herefter efter CPR-nr. 3) Sager vedrørende udsættelse med session, konstatering af statsborgerskab, konstatering af grønlænderes og færingers faste bopæl 4) Sessionskort for fødselsårgangene 1940 og følgende ordnet efter CPR-nr. 5) Helbredskort for slettede med evt. indlagte lægeattester, strafindberetning og sessionsafgørelse 6) Sager om udelukkelse af tjeneste på grund af straf 7) Optagelsesfilm (mikrofiches) for fødselsårgangene 1956 og følgende ved 2., 5. og 6. udskrivningskreds (fra 1. januar 1981 ved 2. og 5. udskrivningskreds) 8) Sessionsbedømmelseskort 9) Kassation af arkivalier som ikke skal bevares

§ 9. · Bevaring og kassation§-link ↗

Arkivalier, som ikke skal bevares i henhold til § 2-8, kasseres, når opbevaringspligt efter andre bestemmelser er opfyldt, og når de efter statsforvaltningernes egen vurdering i øvrigt ikke længere har retlig eller administrativ betydning.

§ 10. · Ikrafttræden m.v.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. november 2007.

Stk. 2. Følgende skrivelser ophæves: 1) Rigsarkivarens skrivelser af 28. februar 1977 og 5. november 1980 vedrørende kassation hos udskrivningskredsene, 2) Rigsarkivarens skrivelse af 7. marts 1995 med supplerende kassationsbestemmelser til statsamternes journalplan, 3) Rigsarkivarens skrivelse af 14. august 1995 vedrørende kassationsbemyndigelse for sager vedrørende boligklagenævn, 4) Rigsarkivarens skrivelse af 10. december 1996 vedrørende ændrede kassationsbestemmelser for personsager i revaliderings- og pensionsnævnenes arkiver, 5) Rigsarkivarens skrivelse af 10. november 1997 vedrørende nye kassationsbestemmelser for saggrupperne 12 og 13 i statsamternes journalplan med opdatering af 3. april 2000, 6) Rigsarkivarens skrivelse af 20. april 1998 vedrørende nye kassationsbestemmelser for saggruppe 5 i statsamternes journalplan, 7) Rigsarkivarens skrivelse af 22. juni 1998 vedrørende kassation af sessionsbedømmelseskort.