Bekendtgørelse nr. 1031 · 2007

Historisk

Bekendtgørelse om forbud mod indførsel af levende flyvende hunde, hunde og katte fra halvøen Malaysia og Australien

Bekendtgørelse om forbud mod indførsel af levende flyvende hunde, hunde og katte fra halvøen Malaysia og Australien

Dokumentdato: 23. aug. 2007Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Indførsel af flyvende hunde af arten Pteropus med oprindelse i eller afsendt fra halvøen Malaysia eller Australien er forbudt.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, hvis: 1) dyrene stammer fra en koloni i fangenskab, 2) dyrene har været isoleret i karantænefaciliteter i mindst 60 dage, og 3) prøver udtaget fra dyrene har udvist negative resultater ved en serumneutralisering eller ved en godkendt ELISA-test for antistoffer mod Hendra og Nipah sygdomsvira, udført i et laboratorium, som de kompetente myndigheder har godkendt til disse test, på blodprøver, der er taget ved to lejligheder med 21 til 30 dages mellemrum, idet den anden prøve skal tages i løbet af de sidste ti dage inden eksporttidspunktet.

§ 2.§-link ↗

Indførsel af hunde og katte med oprindelse i eller afsendt fra halvøen Malaysia er forbudt.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, hvis: 1) dyrene ikke har haft kontakt med grise i de sidste 60 dage inden eksporttidspunktet, 2) dyrene ikke har befundet sig på bedrifter, hvor der i de sidste 60 dage er blevet bekræftet udbrud af sygdommen Nipah, og 3) prøver udtaget fra dyrene har udvist negative resultater ved en ELISA- test til påvisning af IgG, udført i et laboratorium, som de kompetente veterinærmyndigheder har godkendt til test for antistoffer mod Nipah sygdomsvira, på en blodprøve, der er taget i løbet af de sidste ti dage inden eksporttidspunktet.

Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for hunde og katte, der i transit føres via halvøen Malaysias område, hvis de forbliver inden for en international lufthavns område.

§ 3.§-link ↗

Indførsel af katte med oprindelse i eller afsendt fra Australien er forbudt, hvis dyrene har befundet sig på bedrifter, hvor der i de sidste 60 dage er blevet bekræftet udbrud af sygdommen Hendra disease.

§ 4.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2007.