Bekendtgørelse nr. 625 · 2007

Historisk

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation\n(multimediedesigner AK)

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation\n(multimediedesigner AK)

Dokumentdato: 18. jun. 2007Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Uddannelsens formål og varighed

§ 1.§-link ↗

Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for medie og kommunikation er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at designe, planlægge, realisere og styre multimedieopgaver samt til at medvirke ved implementering, administration og vedligeholdelse af multimedieproduktioner.

Stk. 2. Den uddannede skal kunne 1) anvende forskellige principper og metoder til planlægning og styring af udviklingsprocessen fra ide til implementering, 2) kombinere dybere viden om design, kommunikation og udvikling med viden om kreative, nyskabende, organisatoriske, økonomiske og miljømæssige forhold og 3) indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.

§ 2.§-link ↗

Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 2 studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System ( ECTS-point ).

Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter studiestart. Institutionen kan, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, dispensere herfra.

Stk. 3. Op til 15 ECTS-point af de i § 3 nævnte ECTS-point for det samlede uddannelsesforløb kan efter institutionens bestemmelse gennemføres som studieophold i en eller flere virksomheder.

Stk. 4. Erhvervsakademiuddannelsen inden for medie og kommunikation giver ret til betegnelsen multimediedesigner AK.

Kapitel 2 · Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

§ 3.§-link ↗

Uddannelsen består af en obligatorisk del, der har et omfang svarende til 90 ECTS-point, og en valgdel, der har et omfang svarende til 30 ECTS-point.

Stk. 2. Den obligatoriske del består af følgende emneområder: 1) Virksomheden , der skal kvalificere den studerende til at kunne inddrage virksomhedsaspekter, herunder specielt forståelse for projektarbejde samt for organisationsstrukturer og processer i forbindelse med multimedieudvikling og anvendelse af multimedier. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: organisation, økonomi og virksomhedens IT-systemer, samfunds- og teknologiudvikling samt projektarbejde. Emneområdet skal have et omfang svarende til 18 ECTS-point. 2) Kommunikation og formidling , der skal kvalificere den studerende til at kunne analysere, vurdere og perspektivere kommunikations- og formidlingsteorier med henblik på anvendelse af disse i multimedieudviklingsprocessen samt til at kunne vurdere anvendelsesmuligheder for forskellige medier og teknologier i et formidlingsperspektiv. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: analyse, kommunikation, markedsføring, medievalg, samfundsudvikling samt formidling. Emneområdet skal have et omfang svarende til 24 ECTS-point. 3) Visualisering og konceptudvikling, der skal kvalificere den studerende til at kunne arbejde metodisk i designprocessen samt til at kunne arbejde med multimediedesign på et systematisk grundlag og i dialog med andre faggrupper. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: proces og metode, design af brugergrænseflader, kvalitetssikring, grafisk design, medievirkemidler, medieintegration samt æstetik. Emneområdet skal have et omfang svarende til 24 ECTS-point. 4) Interaktionsudvikling, der skal kvalificere den studerende til at kunne designe, producere, vedligeholde og dokumentere multimedieproduktioner samt til at kunne bidrage til valg og administration af teknologi i forbindelse med multimedieproduktioner. I området indgår følgende emner i henhold til bilag: design af multimedieproduktioner, realisering af multimedieproduktioner, implementering og test, kvalitet og dokumentation, teknologiforståelse samt datakommunikation. Emneområdet skal have et omfang svarende til 24 ECTS-point.

Stk. 3. Valgdelen, der bygger på den obligatoriske del, består af: 1) Specialeforløb , der skal give den studerende mulighed for at profilere sin uddannelse gennem fordybelse og perspektivering. Specialeforløbet skal have et omfang svarende til 15 ECTS-point. Institutionen tilrettelægger specialeforløbet ved at udbyde et antal forløb inden for uddannelsens overordnede formål. 2) Afsluttende eksamensprojekt , hvor den studerende skal dokumentere evne til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for multimedieområdet. Projektet skal have et omfang svarende til 15 ECTS-point. Specialeforløbet skal indgå i det afsluttende eksamensprojekt.

§ 4.§-link ↗

Institutionen skal ved tilrettelæggelse af uddannelsen tage udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og anvendt teori.

Stk. 2. Institutionen kan tilrettelægge op til 15 ECTS-point af uddannelsens obligatoriske del med differentieret undervisning for at sikre de studerende et fælles studiegrundlag.

Stk. 3. Institutionen skal sikre progression i hele uddannelsesforløbet.

Stk. 4. Der skal i uddannelsen indgå undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse.

Stk. 5. Institutionen kan i studieordningen fastsætte regler om, at den studerende har pligt til at deltage i undervisningen.

Stk. 6. I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.

Kapitel 3 · Lærerkvalifikationer

§ 5.§-link ↗

Lærere, der underviser i uddannelsen, skal have kandidatniveau eller tilsvarende niveau opnået gennem anden videregående uddannelse og relevant erhvervserfaring, der kan dokumentere det faglige og teoretiske niveau. Lærerne skal normalt have relevant erhvervserfaring.

Stk. 2. Lærerne skal kunne dokumentere et pædagogisk kvalifikationsniveau.

Kapitel 4 · Eksamen og bedømmelse

§ 6.§-link ↗

For prøver og eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v., gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen).

§ 7.§-link ↗

Uddannelsen indeholder følgende 4 eksterne prøver: 1) 1 prøve, der ligger inden udgangen af 2. semester. Prøven skal tilrettelægges, så den bredt kombinerer væsentlige områder af 1. års undervisning. 2) 2 prøver i 2. studieår, som tilsammen skal dokumentere mindst 2/3 af uddannelsen. 3) Det afsluttende eksamensprojekt, som sammen med de 2 prøver i 2. studieår skal dokumentere, at uddannelsens afgangsniveau er opnået.

Stk. 2. Emnet for det afsluttende eksamensprojekt formuleres af den studerende i samråd med institutionen og så vidt muligt i samarbejde med en virksomhed. Institutionen godkender opgavens formulering.

Stk. 3. Prøven i det afsluttende eksamensprojekt består af et projekt og en mundtlig del. Der gives 1 samlet karakter.

Stk. 4. Den prøve, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, skal være bestået, før den studerende kan aflægge de prøver, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 5. Der kan indgå interne prøver i uddannelsen.

Kapitel 5 · Andre regler

§ 8.§-link ↗

Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsen i en studieordning.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde: 1) Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag, herunder specialeforløb, samt fagenes tidsmæssige placering i uddannelsesforløbet. Omfanget af fagene fastsættes i ECTS-point, jf. § 3. 2) Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af eventuelle studieophold og disses tidsmæssige placering i uddannelsesforløbet. Omfanget af studieophold fastsættes i ECTS-point, jf. § 2, stk. 3. 3) Beskrivelse af undervisnings- og arbejdsformer. 4) Krav til undervisning og eksamen, herunder bundne forudsætninger i uddannelsesforløbet. 5) Angivelse af eventuelle interne prøver, jf. § 7, stk. 5. 6) Eventuelle regler om pligt til at deltage i undervisningen, jf. § 4, stk. 5. 7) Regler om vægtning af projekt og mundtlig del i det afsluttende eksamensprojekt, jf. § 7, stk. 3. 8) Regler om meritoverførsel. 9) Angivelse af indgåede meritaftaler. 10) Angivelse af hvorledes uddannelsen eventuelt udbydes som åben uddannelse.

Stk. 3. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, som alene er fastsat af institutionen.

Stk. 4. Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, tager institutionen kontakt til studerende og aftagere. Derudover indhentes en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Andre udbydere af uddannelsen orienteres med henblik på koordinering af uddannelsen.

Stk. 5. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Stk. 6. Ved udstedelse af ny studieordning og ved væsentlige ændringer heraf fastsættes overgangsregler i studieordningen.

Stk. 7. Relevante uddannelsesinstitutioner, censorerne og Undervisningsministeriet skal orienteres om studieordningen og ændringer heraf.

Stk. 8. Den ajourførte studieordning skal være tilgængelig for studerende og andre interesserede senest ved et studieårs begyndelse.

§ 9.§-link ↗

Ved skift til samme uddannelse ved anden institution skal bestået prøve, jf. § 7, stk. 1, nr. 1, godskrives den studerende.

Stk. 2. Beståede uddannelseselementer i øvrigt ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre institutioner, der udbyder uddannelsen.

Stk. 3. Institutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Stk. 4. Ved godkendelse efter stk. 3 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

§ 10.§-link ↗

Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde der er nævnt i § 2, stk. 2.

§ 11.§-link ↗

Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Stk. 2. Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Kapitel 6 · Ikrafttræden

§ 12.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2007.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 642 af 30. juni 2000 om erhvervsakademiuddannelse (AK) inden for medie og kommunikation (multimediedesigner AK).