§ 1.§-link ↗
For behandling af en klage ved Forbrugerklagenævnet skal forbrugeren betale et gebyr på 160 kr.
Stk. 2. Regulering af det i stk. 1 nævnte gebyr sker på grundlag af udviklingen i nettoprisindekset fra Danmarks Statistik. Omkostninger til sagers behandling
§ 2.§-link ↗
En erhvervsdrivende skal betale et beløb til Forbrugerstyrelsen for styrelsens udgifter til en sags behandling ved Forbrugerklagenævnet, når 1) forbrugeren får medhold i sin klage, eller 2) sagen forliges.
Stk. 2. Sagerne inddeles i tre omkostningsgrupper. Beløb omfattet af stk. 1, nr. 1, udgør: 1) maksimalt 2.500 kr., for sager i omkostningsgruppe 1, 2) maksimalt 4.000 kr. for sager i omkostningsgruppe 2 og 3) maksimalt 4.700 kr. for sager i omkostningsgruppe 3.
Stk. 3. Sagernes inddeling i omkostningsgrupper fremgår af bilaget. Sager på områder, der ikke fremgår af bilaget, indplaceres i omkostningsgruppe 2.
Stk. 4. Beløb omfattet af stk. 1, nr. 2, udgør maksimalt 2.000 kr. Rykker- og inkassogebyr
§ 3.§-link ↗
Forbrugerstyrelsen opkræver et beløb på 85 kr. for særlige ekspeditioner ved for sen betaling af de i § 2 nævnte beløb.
Stk. 2. For overgivelse af ubetalte sagsomkostninger til inkasso opkræves et beløb på 100 kr. Ikrafttrædelse
§ 4.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. marts 2007. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1119 af 12. december 2003.