Bekendtgørelse nr. 153 · 2007

Historisk

Bekendtgørelse om højere hastighedsgrænser for visse pansrede personbiler

Bekendtgørelse om højere hastighedsgrænser for visse pansrede personbiler

Dokumentdato: 20. feb. 2007Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Hastighedsbegrænsningerne for biler med tilladt totalvægt på højst 3.500 kg, jf. færdselslovens § 42 og § 43, stk. 3-7 og stk. 9, gælder også for personbiler, 1) som er indrettet til at benyttes til befordring af højst ni personer føreren medregnet, og som på grund af pansring har en tilladt totalvægt, der overstiger 3.500 kg, men ikke 4.500 kg, 2) som opfylder kravene til bremsesystemer for køretøjer i klasse M 1 i Rådets direktiv 71/320/EØF, 3) som er forsynet med ESP (Elektronisk Stabiliseringsprogram), og 4) om hvilke der for Færdselsstyrelsen er fremlagt dokumentation fra bilfabrikanten eller dennes repræsentant, som dokumenterer, at biltypen opfylder bestemmelserne i nr. 1-3.

Stk. 2. Hvis bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-4, er opfyldt, udsteder Færdselsstyrelsen en erklæring herom. Erklæringen eller en kopi heraf skal medbringes under kørsel og på forlangende vises til politiet.

§ 2.§-link ↗

Overtrædelse af § 1, stk. 2, 2. pkt., straffes med bøde.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. februar 2007.