Bekendtgørelse nr. 148 · 2007

Historisk

Bekendtgørelse om visse forureninger i fødevarer

Bekendtgørelse om visse forureninger i fødevarer

Dokumentdato: 19. feb. 2007Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Område

§ 1.§-link ↗

Bekendtgørelsen finder anvendelse på forurenende stoffer i fødevarer, som er omfattet af Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på forurenende stoffer, der er fastsat særlige regler for.

Stk. 3. For fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer finder Kommissionens forordning (EF) Nr. 1881/2006 anvendelse.

§ 2.§-link ↗

Det er forbudt 1) at anvende produkter, der ikke overholder de nationale maksimalgrænseværdier i bilag 2, som ingredienser ved fremstilling af fødevarer, jf. også bestemmelserne herom i Kommissionens forordning (EF) Nr. 1881/2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer, samt 2) at blande produkter, der overholder de nationale maksimalgrænseværdier i bilag 2 med produkter, der overskrider disse maksimalgrænseværdier, jf. også bestemmelserne herom i Kommissionens forordning (EF) Nr. 1881/2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer.

Kapitel 2 · Bly

§ 3.§-link ↗

For bly gælder endvidere den grænseværdi, der er angivet i bilag 1 i denne bekendtgørelse.

Kapitel 3 · Erucasyre i olier og fedtstoffer

§ 4.§-link ↗

Det er forbudt at sælge olier, fedtstoffer og blandinger heraf som fødevarer, såfremt indholdet af erucasyre (cis-13-docosensyre) i produkterne overstiger 5%. Indholdet af erucasyre beregnes på grundlag af det samlede fedtsyreindhold i de fedtstoffer, produkterne indeholder.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for fødevarer tilsat olie, fedtstoffer eller blandinger heraf, såfremt fødevarens samlede fedtindhold udgør mindst 5%.

Kapitel 4 · Aflatoksiner

§ 5.§-link ↗

Den, der fremstiller, importerer eller engros sælger de fødevarer eller råvarer bestemt til fremstilling af de fødevarer, som er nævnt i bilag 3 i denne bekendtgørelse, skal for hvert enkelt parti overfor fødevareregionen dokumentere, at de maksimale grænseværdier for aflatoksin i Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer, er overholdt.

Stk. 2. Dokumentation i henhold til stk.1 skal opbevares i mindst to år fra importdatoen.

Kapitel 5 · Offentlig kontrol

§ 6.§-link ↗

Til brug for kontrollen med overholdelse af Kommissionens forordning (EF) Nr. 1881/2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer, finder Fødevarelovens § 52 tilsvarende anvendelse.

§ 7.§-link ↗

Som led i kontrollen med overholdelsen af grænseværdier for forurenende stoffer i fødevarer af animalsk oprindelse udtages der stikprøver efter en af Fødevarestyrelsen årligt fastsat stikprøveplan.

§ 8.§-link ↗

Udtagning af prøver til kontrol af indholdet af bly, cadmium, kviksølv og 3-MCPD i fødevarer samt prøveforberedelsen og de analysemetoder, som anvendes i den forbindelse, sker i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 2001/22/EF som ændret ved Kommissionens direktiv 2005/4/EF.

§ 9.§-link ↗

Udtagning af prøver til kontrol af indholdet af tin i fødevarekonserves samt prøveforberedelsen og de analysemetoder, som anvendes i den forbindelse, sker i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 2004/16/EF.

§ 10.§-link ↗

Udtagning af prøver til kontrol af indholdet af nitrat i spinat og salat samt prøveforberedelsen og de analysemetoder, som anvendes i den forbindelse, sker i henhold til Kommissionens forordning (EF) Nr. 1882/2006.

§ 11.§-link ↗

Udtagning af prøver til kontrol af indholdet af mykotoksiner i fødevarer samt prøveforberedelsen og de analysemetoder, som anvendes i den forbindelse, sker i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) Nr. 401/2006.

§ 12.§-link ↗

Udtagning af prøver til kontrol af indholdet af dioxin og dioxinlignende PCB i fødevarer samt prøveforberedelsen og de analysemetoder, som anvendes i den forbindelse, sker i henhold til Kommissionens forordning (EF) Nr. 1883/2006.

§ 13.§-link ↗

Udtagning af prøver til kontrol af indholdet af polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH) i fødevarer samt prøveforberedelsen og de analysemetoder, som anvendes i den forbindelse, sker i overensstemmelse med direktiv 2005/10/EF.

Kapitel 6 · Straffebestemmelser

§ 14.§-link ↗

Med mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder 1) § 2 eller § 4, stk. 1. 2) Rådets forordning (EØF) Nr. 315/93 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler, eller 3) Kommissionens forordning (EF) Nr. 1881/2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer i fødevarer.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er 1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller 2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 7 · Ikrafttræden m.m.

§ 15.§-link ↗

Denne bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2007.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1101 af 9. november 2006 om visse forureninger i fødevarer.