Bekendtgørelse nr. 62 · 2007

Historisk

Bekendtgørelse om branchearbejdsmiljørådenes regnskaber mv.

Bekendtgørelse om branchearbejdsmiljørådenes regnskaber mv.

Dokumentdato: 22. jan. 2007Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse gælder for branchearbejdsmiljøråd, der modtager tilskud, jf. lov om arbejdsmiljø.

Stk. 2. Regnskaberne revideres af rigsrevisor efter reglerne i lov om revision af statens regnskaber m.m.

§ 2.§-link ↗

Branchearbejdsmiljøråd skal aflægge særskilt regnskab for grundtilskud, aktivitetstilskud og for branchearbejdsmiljørådets samlede virksomhed. Det generelle regnskab, hvori regnskabet for grundtilskud og aktivitetstilskud indgår, udarbejdes i medfør af § 14.

Stk. 2. Tildeling af tilskud forudsætter, at branchearbejdsmiljørådet er godkendt af beskæftigelsesministeren.

§ 3.§-link ↗

Branchearbejdsmiljørådenes sekretariater skal anvende løn- og ansættelsesvilkår, der svarer til statens overenskomster og aftaler.

Stk. 2. Hvor branchearbejdsmiljøopgaverne finder sted i partssekretariater i personale- eller branche/ arbejdsgiverorganisationer, skal ydelsen enten udføres som en del af de ansattes tjenesteforpligtelser og inden for den pågældendes almindelige løn, eller som udlån af medarbejder på konsulentbasis hvor det udlånende partssekretariat modtager en sats fastsat af Beskæftigelsesministeriet.

Stk. 3. Timesats til udlånte medarbejdere fra partssekretariater mv. udgør maksimalt kr. 500 pr. time inklusiv overheads i niveau oktober 1997.

Stk. 4. Overheads i henhold til stk. 3 omfatter sædvanlige følgeomkostninger såsom lønrelaterede udgifter, husleje, it-udgifter mv.

Stk. 5. Den i stk. 3 nævnte timesats reguleres en gang årligt pr. 1. april med det generelle pris- og lønindeks. Reguleringsprocenten følger Personalestyrelsens løntabeller.

§ 4.§-link ↗

Tilskuddene skal disponeres med henblik på at opnå det formål, hvortil de er givet, og der skal ved disponeringen vises skyldige økonomiske hensyn. Grundtilskud og regnskab

§ 5.§-link ↗

Foreløbig udbetaling af grundtilskud til branchearbejdsmiljørådenes administrationsudgifter sker normalt kvartalsvis forud i fire lige store rater.

§ 6.§-link ↗

Endelig tilskudsafregning sker ved udgangen af finansåret på grundlag af regnskab fra det enkelte branchearbejdsmiljøråd. Arbejdstilsynet kan til brug for den endelige afregning anmode om dokumentation for afholdte administrationsudgifter.

§ 7.§-link ↗

Såfremt det foreløbigt udbetalte tilskud overstiger et branchearbejdsmiljøråds faktisk afholdte administrationsudgifter, skal det for meget udbetalte beløb tilbagebetales.

§ 8.§-link ↗

Hvert enkelt branchearbejdsmiljøråd skal efter finansårets udløb aflægge regnskab for det grundtilskud, som branchearbejdsmiljørådet har fået udbetalt.

Stk. 2. Regnskabet skal fremsendes til Arbejdstilsynet senest 1. april i året efter finansårets afslutning.

Stk. 3. For grundtilskud og regnskabsaflæggelse herfor gælder retningslinierne i bilag 1, bilag 2 og bilag 4 til denne bekendtgørelse. Regnskaberne skal være underskrevet af de tegningsberettigede i branchearbejdsmiljørådet, dog som minimum af rådets formand og næstformand, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Indgår regnskaberne i det generelle regnskab, skal det samlede regnskab underskrives af de tegningsberettigede i branchearbejdsmiljørådet, dog som minimum af rådets formand og næstformand. Aktivitetstilskud og regnskab

§ 9.§-link ↗

Arbejdstilsynet afgiver tilsagn om tilskud til det enkelte branchearbejdsmiljøråds konkrete aktiviteter inden for den udmeldte tilskudsramme. Tilsagn afgives på grundlag af en beskrivelse af aktiviteterne, jf. bilag 3 til denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Arbejdstilsynet kan afgive tilsagn om tillægsbevilling til en konkret aktivitet inden for den udmeldte tilskudsramme.

§ 10.§-link ↗

Endelig afregning af de aktivitetstilskud og eventuelle tillægsbevillinger, som et branchearbejdsmiljøråd har fået tilsagn om inden for et finansår, sker senest ved finansårets udløb.

§ 11.§-link ↗

Tilskuddet ændres ikke, selvom de dokumenterede udgifter overstiger det beløb, der er lagt til grund for tilskudstilsagnet. Såfremt de dokumenterede udgifter er lavere end det beløb, der er lagt til grund for tilsagnet, ydes alene tilskud til de faktisk afholdte udgifter. Såfremt det foreløbigt udbetalte tilskud overstiger de faktisk afholdte udgifter, skal det overskydende beløb tilbagebetales.

Stk. 2. Hvis et branchearbejdsmiljøråd inden regnskabsaflæggelsen meddeler Arbejdstilsynet, at et tilskud, som branchearbejdsmiljørådet har fået tilsagn om til en konkret aktivitet, helt eller delvist ikke kan anvendes, og branchearbejdsmiljørådet samtidig tilbagebetaler et eventuelt udbetalt tilskud, kan Arbejdstilsynet give tilsagn om, at tilskuddet anvendes til en anden aktivitet.

§ 12.§-link ↗

Arbejdstilsynet kan til brug for den endelige tilskudsafregning kræve alle regnskabsbilag til gennemsyn.

§ 13.§-link ↗

Hvert enkelt branchearbejdsmiljøråd skal efter finansårets udløb aflægge regnskab for de aktivitetstilskud, branchearbejdsmiljørådet har fået udbetalt. Der skal endvidere aflægges regnskab for eventuelle tillægsbevillinger til aktivitetstilskud.

Stk. 2. Regnskabet skal fremsendes til Arbejdstilsynet senest 1. april i året efter finansårets afslutning.

Stk. 3. For aktivitetstilskud og eventuelle tillægsbevillinger og regnskabsaflæggelse herfor gælder retningslinierne i bilag 1-4 til denne bekendtgørelse. Regnskaberne skal være underskrevet af de tegningsberettigede i branchearbejdsmiljørådet, dog som minimum af rådets formand og næstformand, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Indgår regnskaberne i det generelle regnskab, skal det samlede regnskab underskrives af de tegningsberettigede i branchearbejdsmiljørådet, dog som minimum af rådets formand og næstformand. Det generelle regnskab (årsregnskabet)

§ 14.§-link ↗

Hvert enkelt branchearbejdsmiljøråd skal efter finansårets udløb aflægge et generelt regnskab (årsregnskab). Det generelle regnskab skal aflægges efter bestemmelserne i lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (Årsregnskabsloven) kapitel 2, 3 og 4 samt afsnit III (Klasse B-virksomheder). Resultatopgørelsen skal opstilles i overensstemmelse med Årsregnskabslovens skema 3 (resultatopgørelse i beretningsform), og balancen skal opstilles i overensstemmelse med Årsregnskabslovens skema 1 (balance i kontoform), jf. bilag 2 til denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Det generelle regnskab (årsregnskabet) skal inkludere samtlige af branchearbejdsmiljørådets henholdsvis indtægter og udgifter samt aktiver og passiver.

Stk. 3. Det generelle regnskab (årsregnskabet) skal indeholde ledelsens regnskabserklæring udarbejdet i overensstemmelse med bilag 4 til denne bekendtgørelse. Ledelsens regnskabserklæring skal være underskrevet af de tegningsberettigede i branchearbejdsmiljørådet, dog som minimum af rådets formand og næstformand . Det generelle regnskab skal derudover indeholde en redegørelse om branchearbejdsmiljørådets virksomhed, jf. § 19 i bekendtgørelse om Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes arbejdsmiljøindsats, hvori ledelsen redegør for branchearbejdsmiljørådets virksomhed, det udførte arbejde og de opnåede resultater i året.

Stk. 4. Det generelle regnskab (årsregnskabet) skal fremsendes til Arbejdstilsynet senest 1. april i året efter finansårets afslutning. Dispensation og klage

§ 15.§-link ↗

Direktøren for Arbejdstilsynet kan tillade fravigelser fra §§ 2 – 13 i denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt.

§ 16.§-link ↗

Afgørelser efter denne bekendtgørelse kan påklages efter § 81, stk. 6, i lov om arbejdsmiljø. Ikrafttræden

§ 17.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2007 og finder anvendelse for regnskaber, der indsendes efter denne dato.

Stk. 2. Bekendtgørelsen ophæves automatisk den 1. februar 2012, medmindre andet bestemmes inden denne dato, jf. Justitsministeriets skrivelse af 28. februar 2002 om en forsøgsordning om anvendelse af automatiske ophørsklausuler i visse bekendtgørelser på miljø- og arbejdsmiljøområdet.