Bekendtgørelse nr. 44 · 2007

Historisk

Henlæggelsesbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om henlæggelse af beføjelser til Erhvervs- og Byggestyrelsen efter lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond

Dokumentdato: 17. jan. 2007Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

De beføjelser, der i henhold til loven er tillagt økonomi- og erhvervsministeren, henlægges til Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Stk. 2. Beføjelserne i henhold til lovens § 3, stk. 1, 2. punktum, til at fordele regionalfonds- og socialfondsmidler mellem de regionale vækstfora og til at omfordele disse midler mellem vækstforaene henlægges dog ikke. Tilsvarende opretholder økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser i henhold til lovens § 12.

§ 2.§-link ↗

Afgørelser, som Erhvervs- og Byggestyrelsen træffer efter loven, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Afgørelser, truffet af offentlige eller private juridiske enheder i medfør af lovens § 8, stk. 2, og § 13, stk. 2, kan indbringes for Erhvervs- og Byggestyrelsen. Tilsvarende kan afgørelser, truffet af regioner, kommuner og andre myndigheder i medfør af lovens § 13, stk. 1, indbringes for Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Stk. 3. Afgørelser, truffet af overvågningsudvalg og styringsudvalg for programmer med dansk deltagelse i medfør af lovens § 14, stk. 2, er endelige og kan ikke indbringes for nogen administrativ myndighed.

§ 3.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. januar 2007.