§ 1.§-link ↗
Personer kan ved omførsel sælge de i næringslovens § 12, stk. 1, nr. 2, nævnte dagligvarer, hvis de har en omførselsgodkendelse. Omførselsgodkendelsen, der skal fornys en gang om året, jf. § 4, stk. 2, opnås ved registrering i et offentligt tilgængeligt register hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Stk. 2. Registrering i det offentlige register kan ske som selvregistrering, hvis den budgetterede omsætning ved omførsel af de nævnte dagligvarer i et kalenderår ikke overstiger den i henhold til § 5, stk. 4, jf. stk. 8, i lov om detailsalg fra butikker m.v. fastsatte beløbsgrænse. Registrering kan også ske ved indsendelse af revisor- eller advokaterklæring som nævnt i stk. 3.
Stk. 3. Registrering i det offentlige register skal ske ved indsendelse af en erklæring fra en statsautoriseret revisor, en registreret revisor eller en advokat til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis den budgetterede omsætning ved omførsel af de nævnte dagligvarer i et kalenderår overstiger beløbsgrænsen i stk. 2.
Stk. 4. Registrering i det offentlige register skal ske ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvis virksomhedens samlede årlige omsætning ikke overstiger 50.000 kr. ekskl. moms, og virksomheden derfor ikke har noget CVR-nr. Det samme gælder, hvis virksomheden af andre årsager ikke er pligtig til at have et CVR-nr.
Stk. 5. Den budgetterede omsætning ved omførsel af de nævnte dagligvarer i et kalenderår må ikke overstige den i henhold til § 5, stk. 1, jf. stk. 8, i lov om detailsalg fra butikker m.v. fastsatte beløbsgrænse. Selvregistrering
§ 2.§-link ↗
Selvregistrering i det offentlige register skal ske elektronisk på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside www.eogs.dk, www.virk.dk/omforsel. Registrering foretages af personen, som ønsker at omføre varer, eller den, som personen bemyndiger hertil.
Stk. 2. Selvregistrering sker ved indsendelse af en standarderklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Standarderklæringen indeholder oplysninger om følgende: 1) CVR-nr., virksomhedsejers navn, virksomhedsnavn og juridisk adresse, 2) anmelders navn og adresse, hvis anmelder ikke er identisk med ejer af virksomheden, 3) kalenderåret som erklæringen vedrører, og 4) erklæringstekst som affattet i bilag 1. Registrering ved indsendelse af erklæring
§ 3.§-link ↗
Registrering i det offentlige register ved indsendelse af en revisor- eller advokaterklæring skal ske på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside www.eogs.dk, www.virk.dk/omforsel. Erklæringen, der skal indsendes, er en standarderklæring fra en registreret revisor, en statsautoriseret revisor, en advokat eller en udenlandsk revisor eller advokat, der er berettiget til at udøve deres hverv i Danmark. Erklæringen skal indsendes elektronisk ved anvendelse af digital signatur.
Stk. 2. Standarderklæringen indeholder oplysninger om følgende: 1) CVR-nr., virksomhedsejers navn, virksomhedsnavn og juridisk adresse, 2) kalenderåret som erklæringen vedrører, og 3) erklæringstekst som affattet i bilag 2. Offentliggørelse
§ 4.§-link ↗
På Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside offentliggøres hvilke personer og kalenderår, der er sket registrering for. Samtidig udsendes bevis for registreringen.
Stk. 2. En registrering slettes automatisk ved udgangen af det kalenderår, som den vedrører. Personen skal herefter registreres på ny for at kunne omføre de nævnte dagligvarer. Ikrafttræden
§ 5.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. januar 2007.