Ændringsbekendtgørelse nr. 1739 · 2006

Historisk

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om taxikørsel m.v.

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om taxikørsel m.v.

Dokumentdato: 22. dec. 2006Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om taxikørsel m.v. § 1 I bekendtgørelse nr. 220 af 31. marts 2000 om taxikørsel m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1090 af 12. november 2004, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: »I medfør af § 3, stk. 2, § 12, stk. 1, § 15, stk. 2, og § 16, stk. 2, i lov om taxikørsel m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 24. juni 1999, fastsættes:« 2. Efter § 13 indsættes: »§ 13 a. Tilladelser til taxikørsel, der er udstedt før den 1. januar 2007, skal inden den 1. januar 2010 forsynes med et ændret tilladelsesnummer, som udstedes samtidig med udskiftning af tilladelsesnummerpladen, jf. bekendtgørelse om særlige krav til taxier m.v. Stk. 2. Ansøgninger om tilladelser til taxikørsel indgivet før denne bekendtgørelses ikrafttræden kan indtil den 1. februar 2007 forsynes med tilladelsesnumre fastsat i overensstemmelse med de hidtidige krav i bekendtgørelse nr. 248 af 24. april 1998 om særlige krav til taxier m.v.« 3. § 39 affattes således: » § 39. Udstedelse af tilladelser i medfør af § 13 a anses som udlevering af tilladelsesnummerplade, jf. § 36, stk. 1. « 4. Efter § 39 indsættes: »§ 39 a. Beføjelser, som i medfør af lov om taxikørsel m.v. §§ 2, 4 a, 5, 6, § 8, stk. 2, og §§ 10 og 13 er tillagt kommunalbestyrelsen, udøves af Storkøbenhavns Taxinævn for så vidt angår følgende kommuner: Københavns Kommune. Frederiksberg Kommune. Albertslund Kommune. Ballerup Kommune. Brøndby Kommune. Dragør Kommune. Gentofte Kommune. Gladsaxe Kommune. Glostrup Kommune. Herlev Kommune. Hvidovre Kommune. Høje-Taastrup Kommune. Ishøj Kommune. Egedal Kommune. Lyngby-Taarbæk Kommune. Rødovre Kommune. Rudersdal Kommune. Tårnby Kommune. Vallensbæk Kommune. Furesø Kommune. Stk. 2. Storkøbenhavns Taxinævn består af 4 medlemmer valgt af Borgerrepræsentationen i Københavns kommune, 1 medlem valgt af kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune og 6 medlemmer valgt af kommunalbestyrelserne i de øvrige kommuner.« § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007. Færdselsstyrelsen, den 22. december 2006 Carsten Falk Hansen /Theo Rabenberg