Bekendtgørelse nr. 1620 · 2006

Historisk

Bekendtgørelse om udbetaling af en skattefri præmie under den fleksible efterlønsordning

Bekendtgørelse om udbetaling af en skattefri præmie under den fleksible efterlønsordning

Dokumentdato: 13. dec. 2006Kildeversion observeret: 28. sep. 2026Kilde kontrolleret: 28. sep. 2026
Søgbar dokumenttekst. Teksten er fra den angivne dokumentversion. Senere ændringer er ikke indarbejdet af Fri Lov. Bilag, fodnoter og efterstillede ikrafttrædelsesbestemmelser kan kræve opslag i originalen. Kildeteksten vises uden sikker paragraf- og stykinddeling. Brug originalkilden til præcise henvisninger. Opslag og links til enkelte paragraffer er ikke tilgængelige.
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Dokumenttekst

Dokumenttekst

Bekendtgørelse om udbetaling af en skattefri præmie under den fleksible efterlønsordning I medfør af § 74 m, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005, som ændret senest ved lov nr. 1540 af 20. december 2006, fastsættes efter forhandling med Beskæftigelsesrådet: § 1. Et medlem, der opfylder betingelserne for at modtage en præmie efter lov om arbejdsløshedsforsikring § 74 m, kan fra den dag, hvor medlemmet fylder 65 år, anmode sin a-kasse om at få udbetalt den optjente præmie. Stk. 2. Medlemmets anmodning efter stk. 1 skal være skriftlig. § 2. Når a-kassen har modtaget anmodningen, skal den sikre sig, at betingelserne for udbetaling af præmie er opfyldt, og at der foreligger fornøden dokumentation herfor, jf. reglerne i bekendtgørelse om fleksibel efterløn. Stk. 2. A-kassen beregner herefter præmiens størrelse og overfører beløbet til medlemmets NEM-konto. Stk. 3. Overførslen skal normalt ske senest 14 dage efter, at a-kassen har modtaget medlemmets anmodning og dokumentation for, at betingelserne for udbetaling af præmie er opfyldt. § 3. Senest samtidig med overførslen skal a-kassen sende en opgørelse til medlemmet, hvoraf det fremgår, hvordan størrelsen af præmien er beregnet. Opgørelsen skal indeholde en klagevejledning. § 4. Inden overførslen skal a-kassen fradrage beløb, der er anmeldt over for a-kassen, som statslige tilgodehavender og registrerede tilbagebetalingskrav fra a-kasser. § 5. Samtidig med overførslen til medlemmets NEM-konto skal a-kassen overføre eller sende det/de eventuelle beløb, der er fradraget som statslige tilgodehavender til den statslige myndighed eller den a-kasse, som har anmeldt et krav. § 6. Hvis der er fradraget i det optjente præmiebeløb for statslige tilgodehavender eller tilgodehavender til a-kasser, jf. § 4, skal fradraget/fradragene være anført i opgørelsen med angivelse af hver enkelt kreditor. § 7. Hvis et medlem er afgået ved døden mindst to år efter, at efterlønsbeviset har virkning, indtræder medlemmets dødsbo i medlemmets eventuelle ret til en skattefri præmie. Præmien kan udbetales, selv om medlemmet ikke opfyldte aldersbetingelsen i § 1. Stk. 2. Ved anmodning om udbetaling af præmie til et dødsbo, skal a-kassen først sikre sig, at den eller de, der fremsætter anmodningen, har ret til at tegne boet. Stk. 3. Reglerne i §§ 2 - 5 finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling til et dødsbo, jf. dog § 7, stk. 2. Overførslen skal dog ske til en konto, der er anvist af boet, og opgørelsen skal sendes til den, der er berettiget til at tegne boet. § 8. Hvis præmien er uretmæssigt udbetalt, og det skyldes modtagerens groft uagtsomme eller svigagtige forhold, skal beløbet betales tilbage efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 86, stk. 14. § 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007. Stk. 2 Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 439 af 9. juni 1999 om udbetaling af en skattefri præmie under den fleksible efterlønsordning. Arbejdsdirektoratet, den 13. december 2006 Jesper Hartvig Pedersen /Morten Bergulf