Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om midlertidige bestyrelser til forberedelse af overgangen til selveje § 1 I bekendtgørelse nr. 1281 af 12. december 2005 om midlertidige bestyrelser til forberedelse af overgangen til selveje, som ændret ved bekendtgørelse nr. 276 af 31. marts 2006, foretages følgende ændringer: 1. I § 9, stk. 1, 1. pkt., ændres »Der ydes formanden« til: »Der ydes i 2006 formanden«. 2. I § 9, stk. 2, ændres »til formanden ydes efter de« til: »til formanden ydes i 2006 efter de«. 3. I § 9, stk. 3, ændres »nødvendige udgifter i forbindelse med« til: »nødvendige udgifter i 2006 i forbindelse med«. 4. I § 9 indsættes som stk. 4 : »Stk. 4. For vederlag til midlertidige bestyrelser, der fortsat er i funktion efter den 31. december 2006, jf. § 6, stk. 1, gælder bekendtgørelse om særskilt vederlæggelse af bestyrelsesmedlemmer ved visse uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet tilsvarende.« § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 29. december 2006 og har virkning fra den 1. januar 2006. Undervisningsministeriet, den 12. december 2006 P.M.V. Lars Mortensen Styrelseschef /Henrik Thode