§ 1.§-link ↗
Formålet med de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser er at udvikle elevernes erhvervsfaglige kompetence. De erhvervsfaglige kompetencer består af faglige kompetencer, jf. §§ 9, 17, 20 og 24 og personlige kompetencer, jf. kapitel 3.
Stk. 2. Uddannelserne skal bidrage til, at eleverne udvikler værdier og etik i forhold til at arbejde med andre mennesker, herunder forståelse og respekt for det enkelte menneske. Uddannelserne skal endvidere bidrage til elevernes forståelse for et godt arbejdsmiljø samt udvikle elevernes miljøbevidsthed og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.
Stk. 3. Uddannelserne skal endelig give eleverne grundlæggende færdigheder i centrale almene fag og dermed give grundlag for, at eleverne kan vedligeholde og udvikle deres kompetencer og styrke deres muligheder og interesse for videre uddannelse.
§ 2.§-link ↗
Eleven har opnået erhvervsfaglig kompetence inden for arbejdsområdet, når elevens kombination af viden, færdighed, holdninger og handlinger sætter eleven i stand til at leve op til de krav, arbejdet stiller til den færdiguddannede.
§ 3.§-link ↗
I tilrettelæggelsen af uddannelserne og undervisningen skal de faglige og personlige kompetencer udgøre en helhed og tilsammen lede frem til en afsluttende erhvervsfaglig kompetence.
Stk. 2. Den samlede erhvervsfaglige kompetence nås gennem undervisning i og elevens aktive tilegnelse af områdefag, grundfag og valgfag samt gennem undervisning og læring i praktikuddannelsen.
Stk. 3. Der skal i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af såvel skoleundervisningen som praktikuddannelsen ske en sammentænkning af de faglige og de personlige kompetencer, jf. stk. 1, og der skal tages udstrakt hensyn til elevernes individuelle forudsætninger for at tilegne sig uddannelsernes indhold og elevernes individuelle måder at tilegne sig faglige og personlige kompetencer på.
§ 4.§-link ↗
Institutionen udarbejder i uddannelses- og grundforløbsordninger, jf. kapitel 12, regler for tilrettelæggelsen af skoleundervisningen og praktikuddannelsen og sammenhængen herimellem, jf. § 6 og § 7.
§ 5.§-link ↗
Institutionen udarbejder sammen med eleven ved begyndelsen af uddannelsesforløbet en personlig uddannelsesplan, som indgår i tilrettelæggelsen af den enkelte elevs uddannelses- eller grundforløb. Sammenhæng mellem skoleundervisningen og praktikuddannelsen
§ 6.§-link ↗
Uddannelsernes vekselvirkning mellem skoleundervisning og praktikuddannelse skal tilrettelægges og gennemføres således, at uddannelsen for den enkelte elev udgør en helhed, der stimulerer elevens lyst til og interesse for uddannelsen og den kommende erhvervsfunktion. Vekselvirkningen mellem skoleundervisning og praktikuddannelse skal endvidere styrke elevens aktive tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger.
Stk. 2. For at styrke helheden og sammenhængen i elevens uddannelsesforløb formulerer eleven i forbindelse med hvert skole- og praktikforløb sammen med henholdsvis institution og praktiksted elevens personlige og faglige læringsmål for den efterfølgende periode.
§ 7.§-link ↗
Institutionen og praktikstedet har hver for sig ansvaret for gennemførelsen af skoleundervisningen henholdsvis praktikuddannelsen.
Stk. 2. Institutionen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe gode læringsbetingelser og på at opfylde målene for praktikuddannelsen. Institutionen sørger for, at samarbejdet etableres og vedligeholdes. Skoleundervisningen
§ 8.§-link ↗
Skoleundervisningen består af områdefag, grundfag og valgfag. Områdefagene er særlige for den enkelte uddannelse. Grundfagene er almene og understøttende i forhold til den enkelte uddannelses faglige mål. Valgfag bidrager til elevens faglige og personlige kompetenceudvikling.
Stk. 2. En del af skoleundervisningen organiseres i temaer, hvor fagene understøtter hinanden. Den tematiske undervisning tager udgangspunkt i praktiske situationer og problemstillinger fra elevens kommende arbejdsområde. Undervisningen organiseres, så den styrker elevernes forståelse af tværfaglige sammenhænge og helheder samt bidrager til udviklingen af personlige kompetencer. Den tematiske undervisning tilrettelægges således, at elevens fritagelse fra undervisningen i medfør af § 54 kan imødekommes.
Stk. 3. I tilrettelæggelsen af undervisningens fag og temaer integreres informationsteknologien, dels som redskab for den enkelte elevs læring, dels som kundskabsområde. Praktikuddannelsen
§ 9.§-link ↗
Praktikuddannelsen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig erhvervsfaglig kompetence i et fagligt funderet praksisfællesskab gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver inden for området.
Stk. 2. Den arbejdsgiver, der har ansat eleven, planlægger praktikuddannelsen i overensstemmelse med uddannelsesordningen og i samarbejde med institutionen ud fra pædagogiske overvejelser og lokale muligheder inden for de godkendte praktiksteder.
Stk. 3. Praktikuddannelsen og vejledningen i tilknytningen hertil tilrettelægges, så den understøtter elevens tilegnelse af færdigheder, viden og holdninger inden for de enkelte uddannelsers områder.
Stk. 4. I tilrettelæggelsen af praktikuddannelsen og vejledningen i tilknytning hertil integreres informationsteknologien som kommunikations- og dokumentationsredskab.
§ 10.§-link ↗
Uddannelserne skal udvikle personlige kompetencer.
Stk. 2. Personlig kompetence omfatter social kompetence samt lærings- og udviklingskompetence.
Stk. 3. Personlig kompetence har til formål at bidrage til udviklingen af elevens erhvervsfaglige kompetence samt udvikle faglig funderet selvtillid og selvværd.
§ 11.§-link ↗
Formålet med udvikling af social kompetence er, at eleven gennem uddannelsen 1) udvikler initiativ, selvstændighed, ansvarlighed og empati, som sætter eleven i stand til på en etisk og respektfuld måde at møde andre mennesker og blive i stand til at se sig selv og egen andel i udviklingen af mellemmenneskelige relationer, 2) udvikler evne til at yde omsorg for sig selv og andre på en nærværende og professionel måde, 3) opnår bevidsthed om egne fysiske, psykiske, sociale og kulturelle ressourcer, samt udvikler og anvender disse positivt i relationen til andre mennesker og i udførelsen af arbejdet, 4) udvikler forståelse af kommunikationens betydning for at forstå, indgå i og udvikle en professionel praksis, og 5) erkender værdien af samarbejde og udvikler evnen til selv at indgå aktivt i samarbejdsrelationer og opgaveløsning.
Stk. 2. Social kompetence opnås i uddannelsen ved, at eleven 1) opnår forståelse af betydningen af at udvikle, og aktivt efterleve, fælles mål og værdier på arbejdspladsen, 2) erfarer værdien af at indgå aktivt i et samarbejde med andre og kritisk reflektere over og vurdere egen og andres indsats i en arbejdsproces og give udtryk for egne opfattelser og synspunkter, 3) selvstændigt og i samarbejde med andre udvikler evne til at kunne tage initiativ, være igangsættende og ansvarligt følge op på fælles opgaver, 4) udvikler evne til at kunne anvende sin viden om, hvad personlig integritet og værdighed betyder i samarbejdet med andre mennesker, 5) udvikler evnen til, i enhver arbejdsproces, at kunne tage medansvar for den faglige, personlige og sociale del af processen, og 6) opnår forståelse af egen kulturel baggrund for at kunne etablere et respektfuldt samarbejde med andre under hensyntagen til sociale og kulturelle forskelle.
§ 12.§-link ↗
Formålet med udvikling af lærings- og udviklingskompetence er, at eleven gennem uddannelsen 1) udvikler indsigt i læreprocesser og egne lærings- og motivationsmæssige styrker og udviklingspotentialer, 2) skærper sin nysgerrighed og dermed lyst til kontinuerligt at lære og til at indgå i forandringsprocesser, 3) udvikler færdigheder i at være aktivt søgende, spørgende og kritisk, samt til at kunne handle hensigtsmæssigt i uforudsete situationer, 4) udvikler sin kreativitet og sin åbenhed over for forandringer samt et beredskab til at håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed, og 5) udvikler sin evne til at anvende evaluering og selvevaluering som et redskab i egen lærings- og udviklingsproces.
Stk. 2. Lærings- og udviklingskompetence opnås i uddannelsen ved, at eleven 1) tilegner sig indsigt i egen måde at lære på for at kunne tage medansvar for tilrettelæggelsen af egne og andres læreprocesser, 2) opnår indsigt i egne og andres reaktionsmønstre, styrker og udviklingspotentialer og bliver i stand til konstruktivt at anvende den i egen læreproces og i forhold til arbejdsopgaver, 3) udvikler motivation for at lære og erkender nødvendigheden af en livslang udvikling af faglige og personlige kompetencer, 4) bliver i stand til at reflektere over egne og andres handlinger og ud fra et etisk og fagligt begrundet standpunkt at medvirke til at forbedre praksis, 5) udvikler evnen til at håndtere fysiske, psykiske, sociale og kulturelle forandringer i omgivelserne, og 6) udvikler sin evne til at kunne vurdere og vælge redskaber til evaluering af egen og andres læreproces.
§ 13.§-link ↗
Uddannelsen til social- og sundhedshjælper har til formål, at eleven erhverver forudsætninger for selvstændigt og i samarbejde med andre at yde personlig og praktisk hjælp til daglig livsførelse, hjælp til aktivering med henblik på at fastholde normal livsudfoldelse og selvstændigt at udføre omsorgsopgaver og elementære sygeplejeopgaver inden for social- og sundhedssektorens område for pleje, omsorg og praktisk hjælp.
§ 14.§-link ↗
Institutionen optager almindeligvis de ansøgere, der opfylder følgende generelle personlige kvalifikationskriterier: 1) har gennemført grundforløbet, jf. kapitel 7, tilfredsstillende, eller 2) har været i mindst 6 måneders beskæftigelse, praktik- eller aktiveringsforløb mv. inden for et eller flere relevante beskæftigelsesområder.
Stk. 2. Ansøgere, der har indgået en ansættelseskontrakt med et regionsråd, en kommunalbestyrelse eller privat arbejdsgiver, og som opfylder de almindelige adgangskrav efter § 11 i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, skal optages på uddannelsen, uanset om de i stk. 1 nævnte kriterier er opfyldt, jf. dog samme lovs § 13 b om kvoteordning for antallet af disse kontrakter.
§ 15.§-link ↗
I institutionens vurdering af ansøgernes egnethed for uddannelsen indgår både de kvalifikationer og kompetencer, som er erhvervet gennem formelle uddannelses- og undervisningsforløb og de realkompetencer, der er erhvervet på anden vis.
§ 16.§-link ↗
Vurderer institutionen, at en ansøger, der i øvrigt opfylder kravene for at blive optaget til uddannelsen, ikke besidder de nødvendige grundlæggede danskkundskaber for at gennemføre skoleundervisningen og praktikperioderne, kan institutionen kræve en Prøve i Dansk 3 bestået, jf. bekendtgørelse nr. 736 af 28. juni 2006 om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. eller Prøve i Dansk 2, bestået, jf. samme bekendtgørelse, suppleret med mindst 6 måneders erhvervserfaring inden for det relevante beskæftigelsesområde.
Stk. 2. Ansøgere, der har indgået en ansættelseskontrakt med et regionsråd, en kommunalbestyrelse eller privat arbejdsgiver, og som opfylder de almindelige adgangskrav efter § 11 i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, skal optages på uddannelsen, uanset om det i stk. 1 nævnte sprogkrav er opfyldt, jf. dog samme lovs § 13 b om kvoteordning for antallet af disse kontrakter.
§ 17.§-link ↗
Skoleundervisningen tilrettelægges fleksibelt, jf. social- og sundhedsuddannelseslovens § 4, stk. 1, med udgangspunkt i elevens kvalifikationer, realkompetencer og læringsforudsætninger.
Stk. 2. Skoleundervisningen omfatter følgende fag med de anførte normale niveauer og varigheder, jf. bilag 2 og 6 til bekendtgørelsen: 1) Områdefag: Sundhedsfag 3 uger Social- og samfundsfag 3 uger Pædagogik m. psykologi 3 uger Aktivitets- og praktisk fag 5 uger 2) Grundfag: Dansk, D niveau 4 uger Naturfag, E niveau 3 uger Engelsk, E niveau 2 uger 3) Valgfag: 1 uge
Stk. 3. Eleven kan vælge grundfag på andre niveauer, jf. bilag 6 til bekendtgørelsen. Eleven kan dog ikke vælge et grundfagsniveau, som eleven allerede har dokumenteret gennemført. Vælger eleven ikke grundfag på andre niveauer, gennemfører eleven undervisningen i grundfagene på de i stk. 2 nævnte normale niveauer. I stedet for engelsk kan eleven vælge supplerende undervisning i grundfagene dansk og naturfag.
Stk. 4. Institutionen vejleder eleverne i valg af grundfagsniveauer og valg af supplerende undervisning. I vejledningen indgår betydningen af at tage grundfag på uddannelsens normale niveauer med henblik på muligheden for fortsat uddannelse.
§ 18.§-link ↗
Praktikuddannelsen består af forløb, der skal give eleven forskellige og varierede erfaringer med brugere inden for hele det kommunale område for pleje, omsorg og praktisk hjælp.
Stk. 2. Den arbejdsgiver, der har ansat eleven, planlægger praktikuddannelsen i overensstemmelse med uddannelsesordningen, jf. kapitel 12, ud fra de lokale muligheder således, at eleven opnår færdigheder inden for pleje, omsorg, aktivering, elementær sygepleje og praktisk hjælp.
§ 19.§-link ↗
Overbygningsuddannelsen til social- og sundhedsassistent har til formål, at eleven erhverver forudsætninger for at kunne vurdere behov for og selvstændigt at tilrettelægge og udføre sammensatte omsorgsopgaver og aktiverende arbejde, herunder stimulering af fysiske, intellektuelle og kreative funktioner i forhold til det enkelte menneske og grupper af borgere, vurdere behov for og selvstændigt at tilrettelægge, udføre og evaluere grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver inden for social- og sundhedssektorens område for pleje og omsorg og udføre koordinerende og undervisende opgaver.
§ 20.§-link ↗
Skoleundervisningen omfatter følgende fag med den anførte varighed, jf. bilag 3 og 6 til bekendtgørelsen: 1) Områdefag: Sundheds- og sygeplejefag 6 uger Medicinske fag 4 uger Social- og samfundsfag, 4 uger Pædagogik med psykologi 4 uger Kultur- og aktivitetsfag 3 uger 2) Grundfag: Dansk, C niveau 3 uger Naturfag, C niveau 4 uger Engelsk, D niveau 2 uger 3) Valgfag: 2 uger
Stk. 2. Eleven har mulighed for efter vejledning at vælge dansk samt naturfag på D niveau i stedet for C niveau og engelsk på E niveau i stedet for D niveau. Eleven kan dog ikke vælge et grundfagsniveau, som eleven allerede har dokumenteret gennemført. Vælger eleven ikke grundfag på andre niveauer, gennemfører eleven undervisningen i grundfagene på de i stk. 1 nævnte normale niveauer. I vejledningen indgår betydningen af, at vælge fag på uddannelsens normale niveauer med henblik på muligheden for fortsat uddannelse.
§ 21.§-link ↗
Praktikuddannelsen består af længerevarende forløb, hvor eleven dels får forskellige og varierede erfaringer med patienter og personer med sociale, psykiske og somatiske problemer og behov inden for de regionale og kommunale områder, dels får kendskab til de samlede regionale, kommunale og private servicetilbud.
Stk. 2. Den ansættende regionale eller kommunale myndighed planlægger praktikuddannelsen i overensstemmelse med uddannelsesordningen ud fra de lokale muligheder sådan, at eleven opnår færdigheder inden for omsorg, aktivering og grundlæggende sundheds- og sygepleje.
Stk. 3. Praktikuddannelsen tilrettelægges således, at 1/3 af den samlede praktiktid normalt foregår inden for det somatiske sygehusvæsen, og 1/3 normalt foregår i en kommune. Afhængig af organiseringen af det psykiatriske område foregår den tredjedel af praktiktiden, der normalt vedrører det psykiatriske område, i en region eller i en kommune.
§ 22.§-link ↗
Den pædagogiske grunduddannelse har til formål, at eleven tilegner sig forudsætninger for alene og i samarbejde med forældre, pårørende og kolleger at udføre pædagogisk og omsorgsrettet arbejde i institutioner, skoler og private hjem m.v. i forhold til børn, unge og voksne med almindelige eller særlige behov herfor. Uddannelsen har endvidere til formål, at eleven erhverver forudsætninger for selvstændigt at igangsætte aktiviteter, der udfordrer det enkelte menneske og giver det mulighed for at tilegne sig kreative, sociale og praktiske færdigheder, samt udvikler dets selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber.
§ 23.§-link ↗
Vurderer institutionen, at en ansøger, der i øvrigt opfylder kravene for at blive optaget til uddannelsen, ikke besidder de nødvendige grundlæggede danskkundskaber for at gennemføre såvel praktikperioderne som skoleundervisningen, kan institutionen kræve en Prøve i Dansk 3, jf. bekendtgørelse nr. 736 af 28. juni 2006 om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. bestået eller Prøve i Dansk 2, jf. samme bekendtgørelse, suppleret med mindst 6 måneders erhvervserfaring inden for det relevante beskæftigelsesområde.
Stk. 2. Ansøgere, der har indgået en ansættelseskontrakt med et regionsråd, en kommunalbestyrelse eller privat arbejdsgiver, og som opfylder de almindelige adgangskrav efter § 11 i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, skal optages på uddannelsen, uanset om det i stk. 1 nævnte sprogkrav er opfyldt, jf. dog samme lovs § 13 b om kvoteordning for antallet af disse kontrakter.
§ 24.§-link ↗
Skoleundervisningen omfatter følgende fag med den anførte varighed, jf. bilag 4 og 6 til bekendtgørelsen: 1) Områdefag: Pædagogik med psykologi 10 uger Kultur og aktivitetsfag 10 uger Sundhedsfag 5 uger IT og kommunikation 4 uger 2) Grundfag: Dansk C niveau 8 uger Samfundsfag C niveau 7 uger Engelsk E niveau 2 uger 3) Valgfag: 2 uger 4) Introduktionsforløb: 2 uger
Stk. 2. Eleven kan vælge engelsk på andre niveauer, jf. bilag 6 til bekendtgørelsen. Eleven kan dog ikke vælge et grundfagsniveau, som eleven allerede har dokumenteret gennemført. Vælger eleven ikke grundfag på andre niveauer, gennemfører eleven undervisningen i grundfagene på de i stk. 1 nævnte normale niveauer. I stedet for engelsk kan eleven vælge supplerende undervisning i grundfagene dansk og samfundsfag.
Stk. 3. Institutionen vejleder eleverne i valg af niveau og valg af supplerende undervisning. I vejledningen indgår betydningen af at tage engelsk på uddannelsens normale niveau med henblik på muligheden for fortsat uddannelse.
§ 25.§-link ↗
Praktikuddannelsen består normalt af 2 forløb, hvor eleven får forskellige og varierede erfaringer inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Stk. 2. Praktikuddannelsen foregår i dag- eller døgninstitution, dagpleje, inden for skoleområdet eller andre pædagogiske tilbud således, at eleven opnår færdigheder inden for forskellige områder af det pædagogiske arbejde.
Stk. 3. Den ansættende regionale eller kommunale myndighed planlægger praktikuddannelsen i overensstemmelse med uddannelsesordningen ud fra de lokale muligheder.
Stk. 4. Praktikuddannelsen skal normalt indeholde praktik i en dag- eller døgninstitution.
§ 26.§-link ↗
Det ordinære grundforløb og det særligt tilrettelagte grundforløb, jf. § 2, stk. 1 og stk. 4 i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser har til formål, at eleven erhverver faglige og personlige kompetencer, som kræves for optagelse på social- og sundhedshjælperuddannelsen eller den pædagogiske grunduddannelse.
§ 27.§-link ↗
Institutionen optager de ansøgere, der ud fra følgende personlige kvalifikationskriterier samlet må anses for bedst egnede: 1) udtrykker interesse og engagement for uddannelsen og arbejdet inden for uddannelsesområdet, 2) tilkendegiver interesse og lyst til at indgå positivt i samarbejde med andre mennesker, 3) giver udtryk for social forståelse, og 4) udtrykker interesse i fortsat personlig udvikling.
§ 28.§-link ↗
Det ordinære grundforløb er et skolebaseret læringsforløb, der består af en introduktionsperiode, områdefag og grundfag.
Stk. 2. Det særligt tilrettelagte grundforløb er et skole- og praktikbaseret læringsforløb, der sammensættes af institutionen i samråd med eleven og elevens bopælskommune, jf. § 2, stk. 4 i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Grundforløbet består af et introduktionsforløb, fagrækken fra det ordinære grundforløb, undervisning i dansk sprog, kultur- og samfundsforståelse, der fører frem til Prøve i Dansk 2, jf. bekendtgørelse nr. 736 af 28. juni 2006 om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., samt et eller flere praktikforløb inden for det relevante beskæftigelsesområde.
Stk. 3. Institutionen planlægger grundforløbene således, at der er sammenhæng til social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse.
§ 29.§-link ↗
Det ordinære grundforløb har en varighed på 20 uger. For elever med behov herfor kan grundforløbet forlænges af institutionen med indtil 20 uger.
Stk. 2. Varigheden af det særligt tilrettelagte grundforløb fastlægges af institutionen i samråd med eleven og elevens bopælskommune.
Stk. 3. Et forlænget grundforløb, jf. stk. 1, skal give den enkelte elev mulighed for at: 1) tilegne sig de faglige og personlige kompetencer, som er nødvendige for at kunne fortsætte i en af de efterfølgende uddannelser, 2) tage et eller flere grundfag på et højere niveau end det obligatoriske for derved at udbygge sin studiekompetence, eller 3) skabe forudsætninger for uddannelsesvalg gennem et eller flere praktikforløb.
Stk. 4. Et forlænget grundforløb skal fremgå af elevens personlige uddannelsesplan, jf. kapitel 8.
§ 30.§-link ↗
Undervisningen i det ordinære grundforløb omfatter følgende fag med den anførte varighed, jf. bilag 5 og 6 til bekendtgørelsen: 1) Områdefag: Sundhedsfag 3 uger Social- og samfundsfag 3 uger Pædagogik med psykologi 3 uger Aktivitetsfag 3 uger 2) Grundfag: Dansk, F niveau 2 uger Naturfag, F niveau 2 uger Engelsk, F niveau 2 uger 3) Introduktionsforløb: 2 uger
Stk. 2. Eleven kan vælge grundfag på andre niveauer, jf. bilag 6 til bekendtgørelsen. Eleven kan dog ikke vælge et grundfagsniveau, som eleven allerede har dokumenteret gennemført. Vælger eleven ikke grundfag på andre niveauer, gennemfører eleven undervisningen i grundfagene på de i stk. 1 nævnte normale niveauer. I stedet for engelsk kan eleven vælge supplerende undervisning i grundfagene dansk og naturfag.
Stk. 3. Institutionen vejleder eleverne i valg af grundfagsniveauer. I vejledningen indgår betydningen af at tage grundfag på grundforløbets normale niveauer med henblik på muligheden for fortsat uddannelse.
§ 31.§-link ↗
Institutionen forsyner eleven med en uddannelsesbog ved påbegyndelsen af skoleundervisningen. Uddannelsesbogen skal indeholde elevens personlige uddannelsesplan, jf. § 32.
Stk. 2. Eleven indsætter grundforløbsbevis og standpunktsbedømmelser fra praktikuddannelsen samt eventuelle oplysninger og dokumentation for praktik i udlandet i uddannelsesbogen.
Stk. 3. Uddannelsesbogen kan endvidere på institutionens, elevens eller praktikstedets foranledning suppleres med andre oplysninger vedrørende elevens uddannelse.
Stk. 4. Uddannelsesbogen tilhører eleven. Eleven vedligeholder uddannelsesbogen med udstedte beviser og eventuelle revisioner af uddannelsesplanen med hjælp fra institutionen.
§ 32.§-link ↗
Institutionen udarbejder sammen med eleven ved begyndelsen af uddannelsesforløbet elevens personlige uddannelsesplan. Har eleven en aktuel uddannelsesplan i henhold til folkeskoleloven eller anden uddannelse , tages der udgangspunkt heri.
Stk. 2. Uddannelsesplanen skal sammen med elevens uddannelsesbog fastholde elevens faglige og personlige læringsmål og understøtte elevens læreproces.
Stk. 3. Uddannelsesplanen skal indeholde oplysninger om det uddannelsesforløb, eleven planlægger at gennemføre, herunder 1) elevens tilkendegivelse af sit personlige formål med uddannelsesforløbet, 2) den undervisning, eleven skal gennemføre, herunder om eleven har valgt at gennemføre grundfag på et andet niveau end det for uddannelsen angivne, 3) oplysninger om elevens praktikuddannelse, elevens og praktikstedernes aftaler om tilrettelæggelse af praktikforløbet og praktikvejledningen samt for social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse oplysninger om aftale om elevens påbegyndelse af uddannelsen med et praktikforløb eller med skoleundervisning, 4) hvorvidt uddannelsen til social- og sundhedsassistent er tilrettelagt som et sammenhængende forløb, bestående af uddannelsen til social- og sundhedshjælper og uddannelsen til social- og sundhedsassistent, og 5) hvilke dele af uddannelsen eleven har fået fritagelse for på baggrund af tidligere opnåede kvalifikationer og kompetencer, herunder realkompetencer.
Stk. 4. Eleven, institutionen og praktikstederne er ansvarlige for at følge op på uddannelsesplanen og herunder tage initiativ til eventuel revision.
§ 33.§-link ↗
Uddannelsesbogen og uddannelsesplanen skal sikre, at eleven har overblik over hele sit uddannelsesforløb, og skal fungere som et samarbejdsredskab mellem elev, lærer og praktikvejleder.
§ 34.§-link ↗
Uddannelsesbogen, herunder de beviser og anden dokumentation, som indgår i uddannelsesbogen, må ikke indeholde personfølsomme oplysninger. Oplysninger om eleven skal vedrøre udviklingsmål.
§ 35.§-link ↗
De kompetencer, der er erhvervet i uddannelserne, dokumenteres ved 1) standpunktsbedømmelser eller prøver i områdefag og grundfag, 2) standpunktsbedømmelser i praktikuddannelsen, samt 3) en afsluttende prøve.
§ 36.§-link ↗
Uddannelserne afsluttes med en mundtlig prøve, der har til formål at vurdere og dokumentere elevens tilegnelse af de faglige og personlige kompetencer, som den enkelte uddannelse har som formål.
Stk. 2. Eleven udarbejder alene eller i samarbejde med andre elever et projekt, som danner grundlag for eksaminationen ved den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen
§ 37.§-link ↗
Undervisningsministeriet udtrækker ét af områdefagene eller ét af grundfagene dansk eller naturfag til prøve. De øvrige område- og grundfag afsluttes med standpunktsbedømmelse.
Stk. 2. Elever og lærere må først 5 uger inden prøvens afholdelse få meddelt, hvilket fag der er udtrukket til prøve.
Stk. 3. Prøven i et udtrukket områdefag er mundtlig.
Stk. 4. Prøven i et udtrukket grundfag følger bestemmelserne for prøve i det pågældende grundfag, jf. bilag 6 til bekendtgørelsen.
Stk. 5. Grundfaget engelsk afsluttes med en standpunktsbedømmelse.
§ 38.§-link ↗
Praktikstedet giver ved afslutningen af de enkelte praktikforløb en vejledende standpunktsbedømmelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ved slutningen af den sidste praktikperiode giver praktikstedet en standpunktsbedømmelse, der skal være ”Godkendt”, jf. § 44, stk. 2, inden eleven kan gå op til den afsluttende prøve. Social- og sundhedsassistentuddannelsen
§ 39.§-link ↗
Undervisningsministeriet udtrækker ét områdefag og ét af grundfagene dansk eller naturfag til prøve. De øvrige område- og grundfag afsluttes med standpunktsbedømmelse.
Stk. 2. Elever og lærere må først 5 uger inden prøvens afholdelse få meddelt, hvilket fag der er udtrukket til prøve.
Stk. 3. Prøven i det udtrukne områdefag er mundtlig.
Stk. 4. Prøven i det udtrukne grundfag følger bestemmelserne for prøve i det pågældende grundfag, jf. bilag 6 til bekendtgørelsen.
Stk. 5. Grundfaget engelsk afsluttes med en standpunktsbedømmelse.
§ 40.§-link ↗
Ved afslutningen af det samlede praktikforløb i henholdsvis primær sundhedstjeneste, somatisk sygehus og psykiatri giver praktikstedet en standpunktsbedømmelse. Standpunktsbedømmelsen skal være ”Godkendt”, jf. § 44, stk. 2, inden eleven kan gå op til den afsluttende prøve.
Stk. 2. Målene for praktikuddannelsen, jf. bilag 3, skal være opnået ved praktikuddannelsens afslutning. I standpunktsbedømmelsen skal der tages hensyn til, hvor i uddannelsesforløbet den pågældende praktikdel er placeret, jf. § 50, stk. 2, nr. 7. Den pædagogiske grunduddannelse
§ 41.§-link ↗
Undervisningsministeriet udtrækker ét områdefag og ét af grundfagene dansk eller samfundsfag til prøve. De øvrige område- og grundfag afsluttes med standpunktsbedømmelse.
Stk. 2. Elever og lærere må først 5 uger inden prøvens afholdelse få meddelt, hvilket fag der er udtrukket til prøve.
Stk. 3. Prøven i det udtrukne områdefag er mundtlig.
Stk. 4. Prøven i det udtrukne grundfag følger bestemmelserne for prøve i det pågældende grundfag, jf. bilag 6.
Stk. 5. Grundfaget engelsk afsluttes med en standpunktsbedømmelse.
§ 42.§-link ↗
Praktikstedet giver ved afslutningen af de enkelte praktikforløb en vejledende standpunktsbedømmelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ved slutningen af den sidste praktikperiode giver praktikstedet en standpunktsbedømmelse, der skal være ”Godkendt”, jf. § 44, stk. 2, inden eleven kan gå op til den afsluttende prøve. Grundforløbene
§ 43.§-link ↗
Grundforløbene afsluttes med en vejledende mundtlig prøve. Eleven udarbejder alene eller i samarbejde med andre elever et projekt, som danner grundlag for eksaminationen ved prøven.
Stk. 2. Undervisningsministeriet udtrækker ét grundfag, som eleven har modtaget undervisning i til prøve. De øvrige grundfag afsluttes med standpunktsbedømmelse. For elever der har modtaget undervisning, der skal føre frem til Prøve i Dansk 2, jf. § 28, stk. 2, afholdes der prøve i henhold til reglerne herfor i bekendtgørelse nr. 736 af 28. juni 2006 om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Stk. 3. Formålet med den vejledende mundtlige prøve, grundfagsprøve, standpunktsbedømmelser og evt. Prøve i Dansk 2 er at vurdere, om eleven har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger til fortsat social- og sundhedsuddannelse.
Stk. 4. Elever og lærere må først 5 uger inden prøvens afholdelse få meddelt, hvilket fag der er udtrukket til prøve.
§ 44.§-link ↗
Ved bedømmelse af prøver og ved standpunktsbedømmelse af områdefag og grundfag samt ved uddannelsernes afsluttende prøver og den vejledende afsluttende prøve i grundforløbene anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.
Stk. 2. Ved standpunktsbedømmelse af praktik anvendes bedømmelsen ”Godkendt/Ikke godkendt”.
§ 45.§-link ↗
For at elever i social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse kan aflægge den afsluttende prøve, skal hvert områdefag være bestået ved prøve eller standpunktsbedømmelse, og gennemsnittet af prøver og standpunktsbedømmelser i områdefag og grundfag skal være mindst karakteren 6, ingen af karaktererne må være 00. Derudover skal elever i social- og sundhedshjælperuddannelsen og social- og sundhedsassistentuddannelsen have bestået naturfaget.
Stk. 2. Standpunktsbedømmelse i praktikuddannelsen skal være bedømt ”Godkendt”, jf. §§ 40, stk. 1 og § 42, stk. 2.
§ 46.§-link ↗
Prøver og standpunktsbedømmelser er bestået, når eleven mindst har opnået karakteren 6.
Stk. 2. Elever, der ikke har opnået karakteren 6 i forbindelse med en prøve eller standpunktsbedømmelse i et områdefag eller grundfag eller standpunktsbedømmelsen ”Godkendt” i et praktikforløb, tilbydes et nærmere af institutionen og den ansættende arbejdsgiver fastlagt skole- eller praktikforløb og vurderes derefter på ny. Elever, der ved en vejledende standpunktsbedømmelse i et praktikforløb ikke har opfyldt målene, kan af institutionen efter samråd med praktikstedet tilbydes et yderligere praktikforløb.
§ 47.§-link ↗
Opgaver ved prøver stilles af den enkelte institution.
Stk. 2. Institutionen indsender oplysning om tidspunkter for prøver, disses art og antallet af eksaminander til Undervisningsministeriet.
Stk. 3. Mundtlige prøver er offentligt tilgængelige, medmindre andet følger af de praktiske forhold.
Stk. 4. I øvrigt gælder bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser.
§ 48.§-link ↗
Institutionen udsteder uddannelsesbevis for gennemført uddannelse med angivelse af 1) uddannelsens fag og niveau, 2) resultaterne af de aflagte prøver og standpunktsbedømmelser, og 3) hvilke typer praktiksteder der er indgået i uddannelsen.
Stk. 2. Uddannelsesbeviset skal indeholde en engelsk oversættelse af oplysningerne i stk. 1.
§ 49.§-link ↗
Institutionen udsteder bevis for gennemført grundforløb med angivelse af 1) grundforløbets fag og niveau, 2) resultatet af de aflagte prøver og standpunktsbedømmelser, 3) grundforløbets varighed og 4) hvilke typer praktiksteder, og længden heraf der i givet fald er indgået i uddannelsen.
Stk. 2. Grundforløbsbeviset skal indeholde en engelsk oversættelse af oplysningerne i stk. 1.
§ 50.§-link ↗
De nærmere regler for uddannelserne fastlægges i uddannelses- eller grundforløbsordninger (uddannelsesordninger). Ordningerne for den enkelte uddannelse og det enkelte grundforløb udarbejdes af den enkelte institution og godkendes af institutionens bestyrelse efter indstilling fra det lokale uddannelsesudvalg, hvis et sådan udvalg er nedsat.
Stk. 2. Uddannelsesordningerne skal indeholde: 1) principper for tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelserne, herunder sammentænkning af de personlige og faglige kompetencer, 2) principper for, hvordan der i uddannelsens tilrettelæggelse tages hensyn til elevernes forskellige forudsætninger og individuelle måder at lære på, 3) uddannelsens organisering, herunder fordeling af skole- og praktikperioder samt principper for fagfordeling i skoleperioderne med angivelse af temaperioder, 4) mål for områdefag og grundfag med evt. uddybelse, 5) principper for udbud af valgfag, 6) retningslinier for anvendelse af elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog, 7) mål for de enkelte praktikperioder for social- og sundhedsassistentuddannelsen og vejledende mål for de enkelte praktikperioder for social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse. I social- og sundhedsassistentuddannelsen tages der hensyn til, hvor i uddannelsen det enkelte praktikområde er placeret, således at der for den enkelte elev sikres en progression i målene igennem praktikuddannelsens forskellige praktikperioder, 8) praktikuddannelsens tilrettelæggelse, herunder institutionens opgave med at etablere og vedligeholde samarbejdet mellem institutionen og praktikstederne, 9) oversigt over bedømmelser i uddannelsen og retningslinier for de enkelte prøver, standpunktsbedømmelser, herunder regler for prøve i forbindelse med sygdom og omprøve, 10) mulighed for vejledning samt specialundervisning og anden specialpædagogisk hjælp, 11) regler for fravær og orlov, 12) retningslinier for elevens valg af grundfagsniveauer, fritagelse for dele af uddannelsen og vejledning i forbindelse hermed, og 13) procedure for afgivelse og behandling af klager.
§ 51.§-link ↗
Uddannelsesordningen for social- og sundhedsassistentuddannelsen skal tillige indeholde principper for gennemførelse af uddannelsen som et sammenhængende forløb.
§ 52.§-link ↗
Uddannelsesordningerne for social- og sundhedshjælperuddannelsen samt den pædagogiske grunduddannelse skal tillige indeholde: 1) retningslinier for uddannelsens organisering, når eleven med tilslutning fra sin arbejdsgiver har valgt at begynde uddannelsen med henholdsvis et praktikforløb eller med skoleundervisning. 2) beskrivelse af retningslinier, når eleven og arbejdsgiveren har indgået fælles aftale om at begynde uddannelsen med et praktikforløb eller med skoleundervisning og vejledning i forbindelse hermed.
§ 53.§-link ↗
Institutionen skal gøre eleverne bekendt med uddannelsesordningen.
Stk. 2. Institutionen skal samtidig gøre eleverne bekendt med institutionens ordensregler, der skal indeholde regler om god orden og andre regler, som institutionen finder hensigtsmæssige samt regler om de forholdsregler institutionen vil iagttage ved overtrædelse af ordensreglerne.
§ 54.§-link ↗
Elever har ret til at få fritagelse for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer og kompetencer. Fritagelse meddeles af institutionen inden indgåelse af eventuel ansættelsesaftale.
Stk. 2. Fritagelse for dele af skoleundervisningen gives på baggrund af dokumenteret gennemført undervisning, eller på baggrund af realkompetencer, der står mål med grundfag og områdefag på de relevante niveauer. Fritagelse for dele af praktikuddannelsen gives på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse inden for social- og sundhedsområdet, det pædagogiske område eller beslægtede beskæftigelsesområder.
Stk. 3. Fritagelse for prøver kan ikke gives for en hel uddannelse eller for centrale dele i et sådant omfang, at uddannelsen ikke kan anses for gennemført.
Stk. 4. Fritagelse kan ikke gives for grundfag, der er valgt på et lavere niveau end uddannelsens eller grundforløbets normale niveauer, jf. §§ 17, 20, 24 og 30.
Stk. 5. Institutionen tilbyder undervisning i fritagne grundfag på et højere niveau. Engelsk tilbydes dog højst på D niveau og dansk og naturfag højst på C niveau.
§ 55.§-link ↗
Uddannelsen til social- og sundhedsassistent udbydes som voksenforløb for personer over 25 år, som: 1) har relevant uddannelse eller uddannelseserfaring fra en uafsluttet uddannelse af mindst samme varighed som social- og sundhedshjælperuddannelsen, 2) de seneste 3 år har haft beskæftigelse eller praktikuddannelse svarende til mindst 1½ års ansættelse med en ugentlig arbejdstid på 24 timer under forudsætning af, at eleven har opnået erfaring fra bistands-, pleje- og omsorgsområdet, og 3) har førstehjælpskursus, der står mål med Dansk Førstehjælpsråds grundkursus i førstehjælp.
Stk. 2. Uddannelsesforløbet består af 30 ugers skoleundervisning samt praktikuddannelse, hvis længde og indhold tilrettelægges individuelt, således at det sikres, at den færdiguddannede har erfaring svarende til den ordinære uddannelse. Praktikuddannelsen kan suppleres med op til 8 ugers individuelt tilrettelagt praktikuddannelse, der sikrer erfaring svarende til uddannelsen som social- og sundhedshjælper.
Stk. 3. Der aflægges prøver og gives standpunktsbedømmelser i henhold til reglerne for den ordinære uddannelse. Den pædagogiske grunduddannelse
§ 56.§-link ↗
Den pædagogiske grunduddannelse udbydes som voksenforløb for personer over 25 år, som har: 1) relevant uddannelse eller uddannelseserfaring fra en uafsluttet uddannelse, og som 2) de seneste 3 år har haft beskæftigelse eller praktikuddannelse svarende til mindst 1½ års ansættelse med en ugentlig arbejdstid på 24 timer.
Stk. 2. Uddannelsesforløbet består af 46 ugers skoleundervisning samt praktikuddannelse. Praktikuddannelsen tilrettelægges individuelt, således at det sikres, at den færdiguddannede har erfaring i at arbejde kollektivt.
Stk. 3. Der aflægges prøver og gives standpunktsbedømmelser i henhold til reglerne for den ordinære uddannelse.
§ 57.§-link ↗
Undervisningsministeriet kan fravige bekendtgørelsen, når det sker som led i uddannelsesforsøg.
§ 58.§-link ↗
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 620 af 22. juni 2005 om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser ophæves.
Stk. 3. Kapitel 5 a (Opskolingsuddannelser) i bekendtgørelse nr. 799 af 21. november 1990 om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v. og kapitel 3 (merituddannelse) i bekendtgørelse nr. 851 af 24. september 1996 om den grundlæggende pædagogiske uddannelse til pædagogmedhjælper, dagplejer, omsorgsmedhjælper mv. finder fortsat anvendelse for elever, der begynder på en opskolingsuddannelse til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent eller den særligt tilrettelagte merituddannelse under den pædagogiske grunduddannelse (åben uddannelse).