Bekendtgørelse nr. 1330 · 2006

Gældende

Bekendtgørelse om værdiansættelse af fri kost og logi gældende for 2007

Bekendtgørelse om værdiansættelse af fri kost og logi gældende for 2007

Dokumentdato: 21. nov. 2006Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

§ 1.§-link ↗

For medhjælpere ved landbrug mv., hushjælp og sygehuspersonale med fri bolig og kost på ansættelsesstedet ansættes værdien til 31.400 kr. for hele året (2.617 kr. pr. måned).

Stk. 2. For køkken- og serveringspersonale, private sygeplejersker, sygehuspersonale, som har bolig uden for sygehuset, medhjælpere ved landbrug og hushjælp, der alene modtager fri kost, samt dermed ligestillede, ansættes værdien af fuld kost til 65 kr. pr. dag. For delvis fri kost, normalt 2 måltider, ansættes værdien til 55 kr. pr. dag. For 1 måltid ansættes værdien til 35 kr. pr. dag.

Stk. 3. For personale ved militæret, der modtager frit kvarter, bortset fra de i ligningslovens § 7, nr. 16, nævnte, ansættes værdien heraf til 435 kr. pr. måned.

Stk. 4. Såfremt der i stedet for fri kost og logi er udbetalt en kontant ydelse, skal den kontante ydelse medregnes til den personlige indkomst. Ikrafttræden mv.

§ 2.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2007 og har virkning for indkomståret 2007.