Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om støtte til dyrkning af energiafgrøder § 1 I bekendtgørelse nr. 1516 af 22. december 2004 om støtte til dyrkning af energiafgrøder, foretages følgende ændringer: 1. § 4 affattes således: »§ 4. Opkøber skal mindst en gang om måneden, men på daglig basis, føre regnskab med råvarer under denne ordning. Regnskabet skal indeholde oplysninger om: 1) mængder af alle købte og solgte råvarer med angivelse af køber og sælgers navn og adresse samt ansøgningsnummer i Direktoratet for FødevareErhverv, 2) indhold af urenheder og vandprocent på købte råvarer, 3) standardvægt omregnet efter en beregningsmetode, der er godkendt af Direktoratet for FødevareErhverv, 4) lagringssvind, herunder karakteren af svindet og 5) mængder, der er destrueret med angivelse af årsagen hertil. Stk. 2. Virksomheder, der foretager forarbejdning, skal mindst en gang om måneden, men på daglig basis, føre regnskab med de opkøbte produkter. Regnskabet skal indeholde oplysninger om: 1) mængder af alle produkter, der er købt til forarbejdning med angivelse af sælgers navn og adresse, 2) mængder af råvarer, som er forarbejdet med angivelse af mængder og typer af slutprodukter, mellemprodukter og biprodukter, 3) alle former for svind, herunder svind ved forarbejdningen, samt karakteren af svindet, 4) mængder, der er destrueret med angivelse af årsagen hertil, 5) mængder, priser og typer af produkter, som forarbejder har solgt eller på anden måde afstået og 6) mængden af videresolgte produkter med angivelse af købers navn og adresse. Stk. 3. I tilfælde, hvor afregningen ikke sker på grundlag af renhed med fradrag for urenheder og regulering for vand, omfatter opkøberens og forarbejderens regnskabspligt ikke de i stk. 1, nr. 2 og 3 nævnte oplysninger. Stk. 4. Forarbejdere skal på baggrund af regnskabet, jf. stk. 2, for hvert kvartal indberette oplysninger om forarbejdning af energiprodukter. Indberetningen skal minimum indeholde oplysninger om: 1) råvarens høstår, 2) partinummer fra forarbejdningen, 3) mængder af biprodukter, 4) mængder af mellemprodukter, 5) mængder af slutprodukter og 6) mængder af råvarer, der er anvendt til fremstillingen. Stk. 5. Opgørelserne efter stk. 4 skal sendes til Direktoratet for FødevareErhverv, således at de er direktoratet i hænde senest 30 dage efter afslutningen af kvartalet. Stk. 6. Opkøber skal senest den 15. januar efter høståret meddele Direktoratet for FødevareErhverv den samlede mængde modtagne råvarer i høståret omregnet til standardvægt, jf. stk. 1, nr. 3.« 2. I § 6, stk. 3, 1. pkt., og i stk. 5, ændres » førsteforarbejdere« til »opkøbere«. 3. I § 9 udgår i stk. 1 »§ 6, stk. 1-5«. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 13. december 2006. Direktoratet for FødevareErhverv, den 4. december 2006 Arent B. Josefsen /Henrik Friis