Dokumenttekst
Dokumenttekst
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om affald § 1 I bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 423 af 7. maj 2006, foretages følgende ændringer: 1. I § 24, stk. 2, ændres »stk. 5« til: »stk. 7«. 2. I § 31 indsættes som stk. 2: » Stk. 2. I regulativet kan fastsættes forskrifter om, at oplysninger og dokumentation, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, skal afgives hvert hele eller halve år.« 3. I § 43 indsættes som 2. pkt.: »For farligt affald gælder dog § 54, stk. 1 og 2.« 4. I § 44, stk. 1, ændres »stk. 5« til: »stk. 7«. 5. § 54 affattes således: » § 54. For farligt affald kan kommunalbestyrelsen etablere indsamlingsordninger i form af henteordninger, jf. dog § 55. Stk. 2. For farligt affald i mindre mængder, særlige fraktioner og fra husholdninger skal kommunalbestyrelsen etablere indsamlingsordninger. Stk. 3. Borgere, grundejere, virksomheder, offentlige og private institutioner er forpligtet til at benytte de ordninger, der er fastsat efter stk. 1 og 2.« § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2006. Miljøministeriet, den 2. november 2006 Connie Hedegaard /Helge Andreasen