Bekendtgørelse nr. 1051 · 2006

Historisk

Bekendtgørelse om foder og foderstofvirksomheder\n(§§ 9 og 10)

Bekendtgørelse om foder og foderstofvirksomheder\n(§§ 9 og 10)

Dokumentdato: 23. okt. 2006Kildeversion observeret: 27. sep. 2026Kilde kontrolleret: 27. sep. 2026
Observerede kildeversioner (1)

Hentetidspunkter, ikke ikrafttrædelsesdatoer. Historikken starter ved vores første import.

Kildedokument på Retsinformation ↗ · Betingelser og datakilder

Kapitel 1 · Bekendtgørelsens anvendelsesområde og overordnede krav

§ 1.§-link ↗

Denne bekendtgørelse omfatter foderstofvirksomheders aktiviteter, herunder fremstilling, transport, oplagring, markedsføring, import, eksport og anvendelse af foder.

Stk. 2. I denne bekendtgørelse anvendes definitionerne i Det Europæiske Fællesskabs forordninger om foder og i bekendtgørelsens bilag 2, I.

Stk. 3. En fortegnelse over forordninger nævnt i denne bekendtgørelse fremgår af bekendtgørelsens bilag 2, II.

§ 2.§-link ↗

Foder skal opfylde de bestemmelser, der er fastsat efter foderstoflovgivningen, herunder Det Europæiske Fællesskabs forordninger om foder, jf. bilag 2, II. Foder skal være sundt og uforfalsket og af sædvanlig handelskvalitet.

Stk. 2. Foder må ikke ved markedsføring og ved hensigtsmæssig anvendelse kunne udgøre nogen fare for menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet og må ikke sælges på en måde, der kan virke vildledende.

§ 3.§-link ↗

Den, der besidder eller ejer et parti foder, der ikke overholder bestemmelserne i foderlovgivningen, og som udgør en alvorlig risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, skal straks underrette Plantedirektoratet herom, uanset om partiet er tilintetgjort eller agtes tilintetgjort.

Stk. 2. Underretningen skal indeholde oplysninger, som kan identificere foderpartiet og alle tilgængelige oplysninger til at spore partiet og skal beskrive den risiko, det eller de pågældende partier udgør. Underretningen skal desuden omfatte en beskrivelse af hvilke tiltag, der er iværksat for at modvirke risici for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet.

Kapitel 2 · Fodermidler og foderblandinger

§ 4.§-link ↗

Fodermidler, herunder produkter som tilfører protein eller kvælstof, og foderblandinger, herunder foder til særlige ernæringsformål (diætetisk foder), må kun fremstilles, markedsføres og anvendes efter bestemmelserne i bilag 3-5 og kapitel 6.

§ 5.§-link ↗

Produkter, som tilfører protein eller kvælstof til foder, og foder med indhold af disse produkter, må kun fremstilles, markedsføres og anvendes efter bestemmelserne i bilag 3 og 4 samt kapitel 6.

Stk. 2. Plantedirektoratet kan efter skriftlig ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 1 fraviges, hvis der er tale om forsøg eller videnskabelige undersøgelser. Plantedirektoratet kan fastsætte nærmere vilkår for tilladelsen.

Stk. 3. Produkter, som tilfører protein eller kvælstof til foder, og som er omfattet af Forordningen om genmodificerede fødevarer og foderstoffer, er ikke omfattet af stk. 1.

§ 6.§-link ↗

Foder til særlige ernæringsformål (diætetisk foder) må kun fremstilles, markedsføres og anvendes efter bestemmelserne i bilag 3 og 5 samt kapitel 6.

Stk. 2. Den der er ansvarlig for at markedsføre foder til særlige ernæringsformål, skal kunne forelægge data og oplysninger, der godtgør, at foderet er i overensstemmelse med bilag 5. Hvis oplysningerne foreligger i en let tilgængelig publikation, er en henvisning til publikationen tilstrækkelig.

Kapitel 3 · Fodertilsætningsstoffer og forblandinger

§ 7.§-link ↗

Fodertilsætningsstoffer og forblandinger må kun markedsføres og anvendes efter bestemmelserne i Fodertilsætningsstofforordningen.

Stk. 2. Fodertilsætningsstoffer, der er godkendt i henhold til Rådets direktiv 70/524/EØF om tilsætningsstoffer til foderstoffer, skal fremstilles, markedsføres og anvendes efter artikel 10 i Fodertilsætningsstofforordningen, og skal opfylde bestemmelserne såvel i bilag 6 i denne bekendtgørelse som i godkendelsen.

Stk. 3. Fodertilsætningsstoffer, der er godkendt i henhold til Rådets direktiv 82/471/EØF om visse produkter, der anvendes i foderstoffer, det vil sige ”aminosyrer, deres salte og analoger” og ”urinstof og derivater heraf”, skal fremstilles, markedsføres og anvendes efter artikel 10 i Fodertilsætningsstofforordningen og opfylde bestemmelserne i bilag 7, herunder tabellen, i denne bekendtgørelse.

Kapitel 4 · Forbudte og uønskede stoffer

§ 8.§-link ↗

Stoffer nævnt i listen i bilag 9 over forbudte stoffer må ikke markedsføres eller anvendes som foder.

§ 9.§-link ↗

Foder, som indeholder større mængder af uønskede stoffer end nævnt i bilag 10, tabel 1 og 2, må ikke markedsføres eller anvendes til fodring. Er der i bilag 10, tabel 1 og 2, ikke fastsat noget tilladt størsteindhold af uønskede stoffer i tilskudsfoder, gælder det tilladte størsteindhold af uønskede stoffer, som gælder for fuldfoder, under hensyn til den mængde, der foreskrives for anvendelsen af tilskudsfoderet.

Stk. 2. Produkter bestemt til fodring, der indeholder større mængder af uønskede stoffer end nævnt i bilag 10, tabel 1 og 2, må ikke blandes med det samme produkt eller et andet foderstof med henblik på fortynding.

§ 10.§-link ↗

Den, der besidder eller ejer et parti foder, der ikke overholder bestemmelserne om uønskede stoffer, jf. § 9, skal straks underrette Plantedirektoratet herom, uanset om partiet er tilintetgjort eller agtes tilintetgjort.

Stk. 2. Underretningen skal indeholde oplysninger, som kan identificere foderpartiet, og alle tilgængelige oplysninger til at spore partiet, og skal beskrive den risiko, det eller de pågældende partier udgør. Underretningen skal desuden omfatte en beskrivelse af hvilke tiltag, der er iværksat.

§ 11.§-link ↗

De maksimalgrænseværdier for det tilladte indhold af visse pesticidrester, som er nævnt i bilagene til bekendtgørelse om pesticidrester i fødevarer, gælder også for foderstoffer.

Stk. 2. For foder i tørret eller forarbejdet stand gælder dels den for råvaren angivne maksimalgrænseværdi under hensyn til den opkoncentrering eller fortynding af indholdet af pesticidrester, som skyldes behandlingen, dels det relative indhold af de enkelte råvarer.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 omfatter også produkter, som er bestemt til udførsel til lande uden for Den Europæiske Union. Dette gælder dog ikke for vegetabilske produkter, hvis det godtgøres, at: 1) bestemmelseslandet kræver denne særlige behandling for at forhindre, at der indføres skadegørere på dets område, eller 2) behandling er nødvendig for at beskytte produkterne mod skadegørere under transporten til bestemmelseslandet og under oplagring i dette land.

Stk. 4. Aldrin, dieldrin, camphechlor, chlordan, DDT, endosulfan, endrin, heptachlor, hexachlorbenzen og hexachlorcyclohexan vurderes alene efter reglerne om uønskede stoffer i denne bekendtgørelse, jf. bilag 10, tabel 1.

§ 12.§-link ↗

Ved pesticider forstås i denne bekendtgørelse aktivstoffer, som er bestemt til at: 1) beskytte planter eller planteprodukter mod alle skadegørere eller at forebygge sådanne angreb, 2) øve indflydelse på planters livprocesser på anden måde end som ernæring (f.eks. vækstregulerende midler), 3) bevare planter eller planteprodukter, for så vidt der ikke findes særlige bestemmelser om anvendelsen af sådanne stoffer som tilsætningsstoffer m.v., 4) ødelægge uønskede planter, 5) ødelægge plantedele, eller 6) bremse eller forebygge uønsket vækst af planter.

Stk. 2. Ved pesticidrester forstås rester af de aktivstoffer, som er omfattet af stk. 1, og aktivstoffernes nedbrydnings-, omdannelses- og reaktionsprodukter, jf. bilag 1 i bekendtgørelse om pesticidrester i fødevarer.

§ 13.§-link ↗

Uanset om indholdet stammer fra en behandling eller en forurening, er det forbudt at sælge foder, der indeholder pesticidrester, hvis indholdet overskrider de anførte maksimalgrænseværdier i bilag 2, 3, 4 og 6 i bekendtgørelse om pesticidrester i fødevarer.

§ 14.§-link ↗

Foderstofvirksomheder, der er registreret eller godkendt efter § 23, har pligt til at bekæmpe salmonellabakterier i foder, jf. kravene i bilag 11, afsnit A-D. Dette gælder dog ikke landbrug.

Stk. 2. Varmebehandles foder, skal varmebehandlingen gennemføres i overensstemmelse med kravene i bilag 11, afsnit E.

Stk. 3. Foder til avlsflokke af høns og æglæggende høner (af arten Gallus gallus ) skal varmebehandles, så det sikres, at der er opnået 81o C i procesforløbet. Dog er hele kerner af korn undtaget fra kravet om varmebehandling, hvis det beskyttes mod krydskontamination under opbevaring, håndtering og transport.

Stk. 4. Hvis der i foderet påvises salmonellabakterier, som må antages at kunne udgøre en fare for menneskers eller dyrs sundhed, har virksomheden pligt til at bekæmpe disse, herunder pligt til at varmebehandle foderet i overensstemmelse med kravene i bilag 11, afsnit E, anvende foderet til et andet formål end fodring eller tilintetgøre foderet.

§ 15.§-link ↗

Plantedirektoratet kan efter ansøgning tillade, at produktion og opbevaring foretages på en anden måde end nævnt i bilag 11.

Kapitel 5 · Import og eksport

§ 16.§-link ↗

Følgende foderstoffer fremstillet i en stat, der ikke er medlem af Det Europæiske Fællesskab, må kun markedsføres i Danmark, hvis den, der markedsfører, har en etableret, registreret repræsentant i Det Europæiske Fællesskab: 1) fodertilsætningsstoffer, 2) forblandinger, 3) foderblandinger, der indeholder fodertilsætningsstoffer, og 4) produkter, der tilfører protein eller kvælstof (visse produkter).

Stk. 2. Repræsentanter nævnt i stk. 1 skal indgive en erklæring til Plantedirektoratet, hvori de forpligter sig til at sørge for, at producentvirksomheden opfylder betingelserne for godkendelse henholdsvis registrering i denne bekendtgørelse, jf. § 23.

§ 17.§-link ↗

Ved markedsføring af foder i en stat, der ikke er medlem af Det Europæiske Fællesskab, gælder bestemmelserne i artikel 12 i Fødevareforordningen.

§ 18.§-link ↗

Import af foder, der er omfattet af bestemmelsen i artikel 15, stk. 5 i Kontrolforordningen, skal anmeldes til Plantedirektoratet mindst 24 timer før ankomst, jf. artikel 17, stk. 1 i samme forordning.

Stk. 2. Uanset stk. 1 skal import at fiskemel anmeldes til Plantedirektoratet mindst 24 timer før ankomst, jf. bilag IV, II, litra B, litra b, i TSE-forordningen.

§ 19.§-link ↗

Import af foder kan alene ske over følgende toldsteder: 1) Ekspeditionssted Skattecenter Aalborg 2) Ekspeditionssted Billund Lufthavn 3) Ekspeditionssted Esbjerg 4) Ekspeditionssted Fredericia 5) Ekspeditionssted Frederikshavn 6) Ekspeditionssted Grenå 7) Ekspeditionssted Hanstholm 8) Ekspeditionssted Herning 9) Ekspeditionssted Hirtshals 10) Ekspeditionssted Kokholm 11) Ekspeditionssted Søndre Frihavn i København 12) Ekspeditionssted Frihavn i København 13) Ekspeditionssted Københavns Lufthavn i Kastrup 14) Ekspeditionssted Nørre Alslev 15) Ekspeditionssted Odense 16) Ekspeditionssted Padborg 17) Ekspeditionssted Åbenrå 18) Ekspeditionssted Århus

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan foder i partier på over 100 tons indføres over alle toldsteder.

Kapitel 6 · Pakning og mærkning

§ 20.§-link ↗

Ved markedsføring skal foder være pakket efter bestemmelserne i bilag 12 og være mærket efter bestemmelserne i bilag 7 og 8 og 13-15.

Stk. 2. Ved markedsføring her i landet skal mærkningen være affattet på dansk og skal være anført klart synligt og let læseligt og må ikke kunne slettes.

Stk. 3. Ved markedsføring i en medlemsstat i Den Europæiske Union skal mærkningen være affattet på mindst et af modtagerlandets officielle sprog.

Stk. 4. Det angivne indhold af analytiske bestanddele skal svare til det indhold, der kan påvises ved officielle analysemetoder.

Stk. 5. Foderstofvirksomheder må ikke i forbindelse med markedsføringen af foder omtale, at foderet eller virksomheden er under Plantedirektoratet s eller fødevareregionernes kontrol.

§ 21.§-link ↗

Ved markedsføring af fodermidler og foderblandinger med indhold af fodertilsætningsstoffer, der er godkendt i henhold til Rådets direktiv 82/471/EØF om visse produkter, der anvendes i foderstoffer, det vil sige ”aminosyrer, deres salte og analoger” og ”urinstof og derivater heraf”, skal disse, udover hvad der følger af § 20, tillige være mærket efter bestemmelserne i bilag 7 og bilag 7, tabellen, i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Ved markedsføring af fodermidler og foderblandinger med indhold af fodertilsætningsstoffer, der er godkendt i henhold til Rådets direktiv 70/524/EØF om tilsætningsstoffer til foderstoffer, skal disse, udover hvad der følger af § 20 tillige være mærket efter bestemmelserne i bilag 8 og bilag 8, tabellen, i denne bekendtgørelse og i godkendelsen.

§ 22.§-link ↗

Der er supplerende bestemmelser om mærkning efter bestemmelserne i TSE-forordningen, Forordningen om genmodificerede fødevarer og foderstoffer, Forordningen om GMO-sporbarhed og -mærkning og Fodertilsætningsstofforordningen.

Kapitel 7 · Foderstofvirksomheders registrering og godkendelse

§ 23.§-link ↗

Enhver foderstofvirksomhed, herunder landbrug, skal være registreret eller godkendt af Plantedirektoratet, jf. henholdsvis artikel 9 og 10 i Foderhygiejneforordningen og opfylde de krav der stilles i artikel 4-7 i samme forordning.

Stk. 2. Ved ændringer i foderstofvirksomhedens aktiviteter skal dette meddeles Plantedirektoratet med henblik på ændring af registreringen eller godkendelsen, jf. artikel 16 i Foderhygiejneforordning.

Stk. 3. Foderstofvirksomheder, herunder landbrug, der beskæftiger sig med visse af de aktiviteter, der er nævnt i TSE-forordningen, jf. artikel 7, bilag IV, skal registreres eller godkendes hertil af Plantedirektoratet.

Stk. 4. Foderstofvirksomheder, der beskæftiger sig med visse aktiviteter omfattet af Biproduktforordningen, jf. artikel 11 eller 18, skal godkendes hertil af Plantedirektoratet.

Stk. 5. Foderstofvirksomheders enkelte enheder identificeres ved CVR-registerets P-nr., hvis et sådant findes for enheden. Hvis P-nr. ikke findes, tildeler Plantedirektoratet den pågældende enhed en PD-ident.

§ 24.§-link ↗

Landbrug, der kun beskæftiger sig med primærproduktion af fodermidler, og som leverer disse til andre landbrug til brug på disse, skal være registreret og overholde bestemmelserne i Foderhygiejneforordningen, hvis: 1) producenten leverer mere end 5 tons fodermidler i alt pr. kalenderår, eller 2) hvis en modtager af fodermidler ligger mere end 20 km fra producenten.

Stk. 2. Foderhygiejneforordningen gælder ikke for landbrug, der fodrer dyr, og som udelukkende sælger ved stalddøren, jf. forordningens artikel 2, stk. 2, litra b).

Stk. 3. Uanset stk. 2 skal landbrug, som fodrer dyr, registreres og overholde Foderhygiejneforordningens krav, jf. forordningens artikel 2, stk. 3, hvis de 1) sælger uåbnede slagtekroppe af fjerkræ og kanin til den endelige forbruger ved stalddøren, eller 2) sælger jagtvildt, der er blevet fodret, rå mælk og æg til den endelige forbruger ved stalddøren eller leverer disse produkter til detailhandel lokalt.

§ 25.§-link ↗

Ansøgning om registrering eller godkendelse efter § 23 indsendes til Plantedirektoratet. Der benyttes et ansøgningsskema, som kan fås hos Plantedirektoratet, eventuelt på www.pdir.dk.

Stk. 2. Landbrug, der søger om støtte efter Enkeltbetalingsordningen, sender et skema herom til Direktoratet for FødevareErhverv, der videregiver oplysninger om CVR-nr. eller CPR-nr., navn, adresse og arealer til Plantedirektoratet. Sådanne landbrug skal derfor ikke indberettes særskilt til registrering hos Plantedirektoratet.

Stk. 3. Landbrug, der har indberettet oplysninger til det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR), eller som har indberettet oplysninger om, at vedkommende landbrug anvender fodertilsætningsstoffer i ren form eller i forblandinger, skal ikke indberettes særskilt til registrering eller godkendelse hos Plantedirektoratet.

§ 26.§-link ↗

Plantedirektoratet kan tilbagekalde en foderstofvirksomheds registrering eller godkendelse efter § 23 for aktiviteter, som registreringen eller godkendelsen vedrører, hvis det konstateres, at foderstofvirksomheden ikke længere opfylder betingelserne for at være registreret eller godkendt til de pågældende aktiviteter.

Kapitel 8 · Indberetning til Vetstat

§ 27.§-link ↗

Husdyrbrugere skal ved køb af forblandinger og foderblandinger med indhold af coccidiostatika eller histomonostatika oplyse sælgeren om CHR-nummeret på det husdyrbrug, hvor de pågældende foderstoffer skal anvendes. Disse husdyrbrugere er slutbrugere af de nævnte fodertilsætningsstoffer.

Stk. 2. Foderstofvirksomheder, som til slutbrugere leverer forblandinger og foderblandinger med indhold af coccidiostatika eller histomonostatika, skal for hvert af tilsætningsstofferne indberette de oplysninger, der er nævnt i stk. 5, til Vetstat. Indberetning skal ske senest den 10. i hver måned. Indberetningen skal indeholde oplysninger om den forudgående måneds leverancer til slutbrugerne, jf. stk. 1. Leverancerne skal indberettes på de oplyste CHR-numre. Leverancer uden CHR-nummer skal indberettes på det fiktive CHR-nummer 999999. Indberetningen skal i dette tilfælde ske samlet for samme tilsætningsstof i samme koncentration.

Stk. 3. Ved indberetninger efter stk. 2 skal indberetteren benytte eget CVR-nummer som indberetter-ident.

Stk. 4. For slutbrugere, der direkte fra andre EU-lande eller tredjelande indfører forblandinger eller foderblandinger med indhold af coccidiostatika eller histomonostatika, gælder følgende: 1) For hvert af tilsætningsstofferne skal indberettes de oplysninger, der er nævnt i stk. 5, til Vetstat. 2) Indberetningen skal ske senest den 10. i hver måned. 3) Indberetingen skal indeholde oplysninger om den forudgående måneds indkøb af forblandinger eller foderblandinger med indhold af coccidiostatika eller histomonostatika. 4) Leverancerne skal indberettes på CHR-nummeret på det husdyrbrug, hvor foderstofferne anvendes. 5) Som indberetter-ident skal slutbrugerne benytte eget CVR-nummer.

Stk. 5. Foderstofvirksomheder, som producerer forblandinger med indhold af coccidiostatika eller histomonostatika, og slutbrugere skal, jf. stk. 2 og 4, indberette følgende oplysninger om forblandinger og foderblandinger med indhold af coccidiostatika og histomonostatika: 1) fodertilsætningsstoffets identifikationsnummer, 2) mængde foderstof angivet som kg forblanding eller foderblanding, 3) indhold af aktivt stof angivet i mg/kg, 4) udleveringsdato og 5) dyreart, som foderstoffet er beregnet til.

Kapitel 9 · Kontrol

§ 28.§-link ↗

Plantedirektoratet og fødevareregionerne fører kontrol med, at foderstofvirksomhederne overholder bestemmelserne i foderstoflovgivningen, herunder Det Europæiske Fællesskabs forordninger om foder.

Stk. 2. Plantedirektoratet og fødevareregionerne udtager prøver af foder til kontrol med, at foderstofvirksomheder, herunder landbrug, overholder bestemmelserne i foderstoflovgivningen. Foder, der fremstilles med henblik på markedsføring i en stat, der ikke er medlem af Det Europæiske Fællesskab, er omfattet af kontrollen.

Stk. 3. Efter § 2, stk. 4, i lov om foderstoffer kan Plantedirektoratet meddele de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre overholdelsen af foderstoflovgivningen. Plantedirektoratet kan herunder forbyde anvendelsen af et parti eller en sending foder, indtil resultatet af en iværksat undersøgelse foreligger. Plantedirektoratet kan endvidere bestemme, at foder, der ikke overholder fastsatte forskrifter, skal bringes i overensstemmelse med disse, at de skal anvendes til andet formål end fodring, at de skal tilintetgøres, at foderet skal kaldes tilbage fra senere omsætningsled, at fremstilling m.v. eller salg af foder midlertidigt skal indstilles, eller for så vidt angår foder, der er indført i landet fra udlandet, skal tilbagesendes.

Stk. 4. Udgifterne til påbud og forbud meddelt efter stk. 3 påhviler den, som foranstaltningerne er rettet imod.

Kapitel 10 · Offentliggørelse

§ 29.§-link ↗

Plantedirektoratet s og fødevareregionernes kontrol- og analyseresultater offentliggøres.

Kapitel 11 · Straffebestemmelser

§ 30.§-link ↗

Overtrædelse af følgende bestemmelser straffes med bøde: 1) §§ 2-10, §§ 13-25 og § 27, 2) bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier, med senere ændringer, 3) bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, 4) bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum, med senere ændringer, 5) bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, 6) bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv 2001/18/EF, 7) bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer, og 8) bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderhygiejne.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 12 · Ikrafttræden

§ 31.§-link ↗

Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. november 2006.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1003 af 14. oktober 2004 om pesticidrester i foderstoffer og bekendtgørelse nr. 1360 af 15. december 2005 om foder og foderstofvirksomheder ophæves.